Datagrundlag og beregningsregler

Indikator 1 tager udgangspunkt i transrektale ultralydscanningsprocedurer (TRUS) med prostatabiopsi udført i 2024 blandt mænd, som fik diagnosticeret prostatacancer ved proceduren. Når der var flere TRUS-biopsi registreringer for en mand på en enkelt dag, er kun medtaget den første biopsiregistrering.

Indikator 2 opgør andelen af de foretagne biopsier, som er registreret som transperineale biopsier.

Resultater

Andelen af patienter, som indlægges efter prostatabiopsi, er kraftigt faldende på landsplan (Trendgraf). Det aktuelle resultat er, at 1% indlægges i ugen efter biopsien. Denne andel var 4% i 2022 og 6% i 2020.

Resultatet skal ses i sammenhæng med indførelsen af transperineale biopsier (Indikator 2), som er steget fra 13% i 2022, til 89% i 2024, og som medfører en betydeligt lavere risiko for komplikation og hospitalsindlæggelse.

Diskussion og implikationer

Erfaringsmæssigt er det infektion, der komplicerer indgrebet. I kombination med færre antal biopsier per procedure, er det med den nye sterile biopsistrategi lykkedes at opnå en meget vigtig reduktion i indlæggelser efter biopsi, under samtidigt ophør af rutinemæssig anvendelse af antibiotisk profylakse.

Vurdering af indikatorerne

Den tidligere større regionale og interregionale variation er elimineret, men da implementeringen af retningslinjens anbefaling vedrørende transperineal bioptering (Indikator 2) knapt er komplet, anses Indikator 1 fortsat for at være vigtig. Et udviklingsmål for Indikator 1 sættes næste år til <= 1%, som udtryk for det faglige ønskværdige niveau.

Datagrundlag og beregningsregler

Indikator 2 opgør andelen af de foretagne biopsier, som er registreret som transperineale biopsier, hvilket er afgørende for udfaldet af Indikator 1. Også denne indikator tager udgangspunkt i transrektale ultralydscanningsprocedurer (TRUS) med prostatabiopsi udført i 2024 blandt mænd, som fik diagnosticeret prostatacancer ved proceduren. Når der var flere TRUS-biopsi registreringer for en mand på en enkelt dag, er kun medtaget den første biopsiregistrering. Det er i 2024 lykkedes at sikre en mere specifik kodning for biopsitypen, så der nu bedre kan skelnes mellem transrektal og transperineal bioptering.

Resultater

Indførelsen af transperineale biopsier er steget fra 13% i 2022 til 89% i 2024, hvilket er hovedårsagen til den betydeligt lavere risiko for komplikationer og hospitalsindlæggelser.

Der sås i 2024 fortsat betydelige regional variation i implementeringen af den landsdækkende kliniske retningslinjes anbefaling om at ændre fra transrektal til transperineal biopsiadgang. På to mindre matrikler udføres den nye biopsiadgang ikke.

Mens andelen af transperineale biopsier lå på 99% i Region Sjælland, lå den fortsat lavest i Region Nordjylland med 63%. Andelen er steget i alle regionerne i det seneste år (Trendgraf).

Diskussion og implikationer

Implementeringen af transperineal biopsiadgang har overordnet været en succes, men givet den fortsatte variation mellem regionerne anbefales det, at implementeringen fortsat prioriteres højt i hele landet.

Vurdering af indikatorerne

Til trods for at komplikationer til bioptering er på grænsen til at være elimineret (Indikator 1), anses det vigtigt at sikre en høj og ensartet implementering af den transperineale biopsiadgang. Med en aktuel opfyldelse på landsplan på 89% vil et udviklingsmål på >= 90% være et fagligt ønskværdigt niveau.

Datagrundlag og beregningsregler

Indikatoren beskriver andelen af radikalt prostatektomerede patienter med det postoperative intraprostatisk patologisk stadie pT2, der ikke har tumorfrie resektionsrande, også kaldet ”tumorpositiv kirurgisk margin”.

Resultater

På landsplan havde 16% (100/612) af patienter med intraprostatiske (pT2) tumorer positiv kirurgisk margin efter radikal prostatektomi. På regionsniveau opfyldes indikatoren udelukkende af Region Sjælland og Region Syddanmark. I region Midtjylland opfyldes indikatoren på Aarhus Universitetshospital med landets laveste andel (11%), mens Regionshospitalet Gødstrup igen i år har landets højeste andel (22%).

Trendgrafen demonstrerer en betydelig fluktuation over tid i samtlige regioner mens den generelle tidsmæssige tendens er relativt konstant.

Diskussion og implikationer

Alt imens udviklingsmålet på <= 15% næsten er nået på landsplan, ses der en regional variation på fraktionen af positive marginer spændende fra 12% til 18%. Det kan af trendgrafen ses, at den regionale variation i raten af positive rande er mindsket betydeligt i perioden efter indførelse af den diagnostiske MR-skanning omkring 2021, sammenlignet med 2015-2020.

Det kan bemærkes, at denne resultatindikator er vigtig, fordi positiv rand i 2020 årsrapportens særkapitel er påvist associeret med recidiv. Der opfordres derfor fortsat til interne årsagsforklarende audits af de 100 berørte patienter.

Som grundlag for udviklingsmålet kan nævnes, at i store internationale serier (>1.000 opererede) angives frekvensen af tumorpositive kirurgiske rande ved pT2 tumorer på mellem 6% og 17%, hvilket er i god overensstemmelse med indikatorens udviklingsmål (Kang et al. 2020). En række faktorer øger desuden risikoen for tumorpositive kirurgiske rande ved pT2 tumorer (PSA-niveau, stigende PSA-niveau og Gleason score) (Shenet al. 2019). I årsrapportens analyse skelnes der ikke imellem hvor udbredt positiv rand, der findes. Længden af en positiv rand (fokal vs. udbredt) er påvist at være prognostisk for biokemisk recidiv og behov for senere supplerende behandling.

Det er vigtigt at afdelingerne bruger de specifikke koder for fokale og udbredte rande.

Vurdering af indikatoren

Da tumorpositive kirurgiske rande øger risikoen for biokemisk sygdomstilbagefald, som, udover at kunne udvikle sig til en uhelbredelig tilstand, ligeledes leder til behovet for efterfølgende potentielt bivirkningsfyldt salvageterapi, anses det for vigtigt, at der bibeholdes et fokus på området, hvorfor indikatoren og det aktuelle udviklingsmål ønskes bevaret.

Datagrundlag og beregningsregler

Indikator 4 beskriver andelen af patienter med postoperativt påviselige ekstraprostatiske (pT3) tumorer, som havde tumorpositive kirurgiske rande efter radikal prostatektomi.

Resultater

På landsplan havde 176 af i alt 452 (39%) af patienter med pT3 tumorer tumorpositive kirurgiske rande efter radikal prostatektomi. Dette er samme niveau som de senere år. Den tidsmæssige tendens er relativt konstant, men den regionale variation ses på trendgrafen at være blevet mindre i perioden efter indførelse af diagnostisk MR-skanning. På regionsniveau er det i år kun i Hovedstaden, at udviklingsmålet ikke opfyldes med en andel på 46%. Dette forhold drives af Rigshospitalet med en andel på hele 58%, der sammen med Aarhus Universitetshospital (43%) er de eneste afdelinger, som ikke opfylder målet.

Diskussion og implikationer

Analysen af den tidsmæssige udvikling (trendgraf) understøtter en gunstig ændring i tidsrummet efter indførelse af MR.

Præcis som i de foregående år påvistes der i 2024 en faktor 10 i forskel på andelen af opererede patienter, som præoperativt var vurderet med kapselgennemvækst (cT3)(Se RP-tabel i bilagsmaterialet), sammenlignet med andelen på omkring 40% (n=452), som postoperativt viste sig at tumorerne postoperativt at være vokset gennem kapslen (pT3). Disse patienter vil dermed have en forhøjet risiko for positive marginer, biokemiske tilbagefald og behov for yderligere behandling.

Særligt på de afdelinger, hvor man ikke har nået udviklingsmålet, anbefales det at auditere sygdommens kliniske stadie, operationsindikation og teknik hos de opererede pT3 patienter, som endte med tumorpositive kirurgiske rande.

Det er vigtigt at afdelingerne bruger de specifikke koder for fokale og udbredte rande.

Vurdering af indikatoren

Da tumorpositive kirurgiske rande øger risikoen for biokemisk sygdomstilbagefald og behov for yderligere behandling, anses det her ligesom for indikator 3 for vigtigt, at der bibeholdes et fokus på området, hvorfor indikatoren og det aktuelle udviklingsmål ønskes bevaret.

Datagrundlag og beregningsregler

Denne indikator søger at måle forekomsten af kirurgiske komplikationer efter radikal prostatektomi med en programmeret Clavien-Dindo score. Der anvendes i beregningen de specifikke registrerede komplikationer i LPR. Indikatorberegningen er foretaget med LPR data fra årene 2021-2024. Beregningen forudsætter tre måneders opfølgningstid.

Resultater

For landet som helhed opfyldes indikatoren, da 4,4% af patienterne er registreret med en Clavien-Dindo score på 3 eller højere.

På afdelingsniveau er det Rigshospitalet (7,1%), Aarhus Universitetshospital (6,0%) og Regionshospitalet Gødstrup (5,1%), som ikke opfylder indikatoren. Komplikationsmæssigt ligger Odense Universitetshospital lavest (2,0%).

Resultatet er overordnet noget bedre end året tidligere hvor fire ud af fem regioner og halvdelen af landets hospitalsafdelinger endnu ikke havde opnået udviklingsmålet på <= 5%.

Diskussion

Da andelen af disse signifikante komplikationer varierer over tid på de enkelte afdelinger samt mellem disse, anbefales man på de enkelte afdelinger at auditere behandlingsforløbet hos de 47 berørte patienter. I bestræbelserne på at identificere initiativer til nedbringelse af komplikationer ved det operative indgreb, anbefales det lokalt at forholde sig til de specifikke komplikationsårsager.

Vurdering af indikatoren

Væsentlige komplikationer ved et elektivt operativt indgreb bør tilstræbes at ramme så få som muligt. Da udviklingsmålet for andelen af radikalt prostatektomerede patienter med Clavien-Dindo-grad >= 3 komplikationer indenfor 90 dage efter operationen som nævnt ikke er opnået i hele landet, ønskes indikatoren bevaret. Da udelukkende Odense Universitetshospital ligger væsentligt under udviklingsmålet ønskes dette bevaret, dog med mulighed for en fremtidig sænkning, da trendkurven for alle regioner på nær Region Midtjylland er nedgående.

Datagrundlag og beregningsregler

Andelen af patienter vurderet i lav risiko, der påbegynder intenderet kurativ behandling, bør som udgangspunkt være meget lav, da det netop er denne patientgruppe, som risikerer at betale overbehandlingsprisen for aktiv og tidlig sygdomsopsporing.

Resultater

Antallet af patienter diagnosticeret med lavrisikosygdom var 264 i 2023-2024 og dermed 23% lavere end året før. Heraf modtog 2,7%, svarende til kun 7 patienter, behandling inden for tre måneder efter diagnosen. Dette er procentuelt en halvering i forhold til året før.

Siden sidste opgørelsesperiode er andelen af behandlede patienter faldet, særligt ved Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, hvor andelene tidligere var højere end 20%.

På afdelingsniveau er det nu kun i Aarhus og Aalborg, med henholdsvis 6,5% og 7,7%, at behandlingsandelene overstiger udviklingsmålet. Det drejer sig begge steder om meget få patienter.

Det kan give grund til eftertanke at 189 (72%) af landets 264 patienter med lavrisikosygdom diagnosticeres i to af landets regioner: Syddanmark og Midtjylland.

Diskussion og implikationer

Set i lyset af en tidligere betydelig overdiagnosticering er det tilfredsstillende, at den nye diagnostiske strategi (MR-First) har medvirket til, at antallet af patienter diagnosticeret med lavrisikosygdom i 2024 er faldet. Et tilsvarende fald ses i antallet og andelen af behandlede patienter i samme patientkategori. Det samlede fald bæres i høj grad af afdelingerne på Rigshospitalet og Aarhus, som i 2023 hver især havde en behandlingsandel på mere end 20%, som i 2024 er reduceret til hhv. 0,0% og 6,5%.

Vurdering af indikatoren

Da antallet af behandlede lav-risiko patienter nu er meget lavt, er det besluttet at afskaffe denne indikator.

Datagrundlag og beregningsregler

Andelen af patienter vurderet i høj risiko, der påbegynder intenderet kurativ behandling, bør som udgangspunkt være høj, da det netop er denne patientgruppe, som risikerer at udvikle uhelbredelig avanceret sygdom.

I udarbejdelsen af denne rapport fandt styregruppen en fejl i den hidtil anvendte definition af kurativ behandling. Fejlen bevirkede at en gruppe patienter med en enkelt strålebehandling blev inkluderet som kurativt behandlede. Korrektion af denne fejl i den aktuelle rapport har medført at andelen med kurativ behandling nu er 55% hvor den tidligere var opgjort til 74%. Tallene i rapportens tabeller og figurer er alle korrigerede og konsistente, men tallene heri kan ikke sammenlignes med opgørelser i tidligere årsrapporter. Udviklingsmålet på 70% må nu vurderes at være meget ambitiøst.

Resultater

Antallet af patienter diagnosticeret med højrisikosygdom var 1.375 i 2023-2024. Heraf modtog 55% kurativ behandling inden for seks måneder efter diagnosen. Andelen af kurativt behandlede var 74% i Midtjylland, hvilket er væsentligt højere end i de fire øvrige regioner (range 50%-55%).

Det skal generelt bemærkes, at der kan være et selektivt patient-flow inden for en region, som påvirker patientgruppens sammensætning ved det enkelte hospital i regionen. Det er derfor vigtigt at analyse af de enkelte hospitaler foretages i sammenhæng med en betragtning om indikatorresultatet på det regionale niveau.

I den aktuelle allokeringstabel er fundet en fejl, som bevirker at antallet af patienter i Vejle er angivet for lavt, idet nogle patienter herfra optræder under Odense Universitetshospital og evt. andre hospitaler i Region Syddanmark.

Den tidsmæssige udvikling viser en konsistent højere andel i Midtjylland, hvor stigningen fra den forrige periode (62%) til den aktuelle periode (74%) er påfaldende.

For patientgruppen op til 74 år modtog 79% kurativ behandling inden for tre måneder efter diagnosen. Andelen af kurativt behandlede var 93% i Midtjylland, hvilket er væsentligt højere end i de fire øvrige regioner. Behandlingsandelen var lavest Region Nordjylland med 68%. På afdelingsniveau ses stor variation, hvor Sygehus Lillebælt, Vejle behandlede 40% mod 95% på Regionshospitalet i Gødstrup.

I den ældre patientgruppe (75+) var andelen med kurativ behandling forventeligt noget lavere, 30%. Andelen varierede mellem regioner og afdelinger i samme omfang som for de yngre patienter, med den højeste andel i Midtjylland (52%) og den laveste i Region Sjælland (21%).

Diskussion og implikationer

Patienter vurderet i højrisiko må ubehandlet forventes at progrediere til uhelbredelig sygdom, hvorfor andelen af disse, som påbegynder intenderet kurativ behandling, bør være høj. Dette dog under forudsætning af at de i øvrigt honorerer kravene hertil i henhold til de aktuelle kliniske retningslinjer på området.

Den høje andel af kurativt behandlede patienter i Midtjylland bør ses i sammenhæng med en lavere andel af høj-risiko patienter i regionen (23%) sammenlignet med de øvrige fire regioner (range: 33%-40%). Tidsserien for Indikator 7 bør også ses i sammenhæng med tidsserien for PSMA-PET (Indikator 10s). Anvendelsen af PSMA-PET fører sandsynligvis til en mere præcis risikostratifikation og en højere målopfyldelse for kurativ behandling i højrisikogruppen.

Vurdering af indikatoren

Da patientgruppen med højrisikosygdom i udgangspunktet må anses for behandlingskrævende, er det væsentligt med fortsat fokus på denne gruppe.

Det er besluttet at den eksisterende Indikator 7 afvikles, og at der i stedet laves to nye indikatorer med aldersstrata -74 og 75+ år.

Datagrundlag og beregningsregler

Denne indikator er baseret på registrering i Landspatientregisteret af forskellige MR-undersøgelser og anvendelser af MR ved biopsitagning (UXMD* og KTKE-koder, som indeholder MR-aktivitet).

Resultater

Andel af patienter diagnosticeret med prostatacancer med MR-aktivitet ved diagnose (+/- 30dg) er 66% i 2024, hvilket er en stigning fra året før (57%).

Det skal bemærkes, at der kan være et selektivt patient-flow inden for regionerne, som påvirker patientgruppens sammensætning ved det enkelte hospital i regionen. Det er derfor vigtigt at analyse af de enkelte hospitaler foretages i sammenhæng med en betragtning om indikatorresultatet på det regionale niveau.

I den aktuelle allokeringstabel er fundet en fejl, som bevirker at antallet af patienter i Vejle er angivet for lavt, idet nogle patienter herfra optræder under Odense Universitetshospital og evt. andre hospitaler i Region Syddanmark.

På landets store behandlingscentre varierer anvendelsen fra 49% i Roskilde og 53% på Rigshospitalet til mere end 80% ved de to afdelinger i Region Midtjylland (Aarhus og Gødstrup).

På regionsniveau er det nu kun Region Sjælland (49%) som er langt fra udviklingsmålet.

Den tidsmæssige udvikling demonstrerer en meget positiv udvikling og en konsolidering af niveauet omkring 60%.

Se også Indikator 8s.

Diskussion og implikationer

MR-aktiviteten afspejler en efterhånden opfyldt implementering af den nye diagnostiske strategi, og på landsplan er udviklingsmålet nu opfyldt. På lokalt niveau er der dog fortsat endog meget stor forskel på anvendelse af den diagnostiske MR-skanning.

Kvaliteten af den nye og meget ressourcekrævende diagnostiske strategi kan imidlertid ikke monitoreres uden indberetning af den radiologiske 5-trins PI-RADS læsionsscore, hvilket desværre kun praktiseres i en enkelt af landets regioner. Se Indikator 9s.

Vurdering af indikatoren

Det er besluttet at fjerne udviklingsmålet for denne indikator, idet opmærksomheden fremover i højere grad vil være på den mere fokuserede Indikator 8s.

Hvor mange mænd, der fik foretaget en MR-skanning, og herefter fritaget for yderligere diagnostiske tiltag eller uden tumorfund ved efterfølgende biopsi, er ukendt. Omfang og karakteristika af den forventet store MR-negative population, som ikke får stillet diagnosen prostatakræft, undersøges aktuelt i et forskningsprojekt.

Datagrundlag og beregningsregler

Denne nye, supplerende indikator er beregnet på samme måde som Indikator 8, men populationen (nævneren) er begrænset til patienter som fik prostatektomi eller som indgik i active surveillance.

Andelen af MR-skannede i Indikator 8 undersøges blandt samtlige diagnosticerede patienter, hvoraf nogle i udgangspunktet vil være udenfor kurativt sigte og dermed ikke anbefalet MR-skannet. Til gengæld burde stort set samtlige patienter, som tilbydes prostatektomi eller som indgik i active surveillance, have været tilbudt en diagnostisk MR-skanning, og opfyldelsesgraden i den nye indikator bør derfor være høj.

Resultater

Andel af patienter diagnosticeret med prostatacancer, som efterfølgende indgik i active surveillance eller intenderet kurativ terapi og som fik foretaget MR ved diagnose (+/- 30dg) er 92% i 2024, hvilket er en stigning fra året før (84%).

Diskussion og implikationer

Trendkurven demonstrerer i hvor udtalt grad implementeringen af den diagnostiske MR-strategi er lykkedes på rekordtid.

Vurdering af indikatoren

Den aktuelle formulering af Indikator 8s kan ses som en fokuseret analyse. Undergruppen af patienter med RP eller AS bør have høj andel med MR. Det betyder ikke, at andre patientgrupper, fx mulige kandidater til strålebehandling, ikke bør have MR.

Den supplerende indikator har opfyldt det faglige ønske og underbygget tolkningen af Indikator 8. Da andelen af diagnostisk MR i den aktuelle patientgruppe har været stigende, sættes udviklingsmålet fremover til >=95%.

Datagrundlag og beregningsregler

PI-RADS scoren fra MR-undersøgelsen er en vigtig information, som her opgøres for patienter, som har en specifik kode for MR-undersøgelse af prostata (UXMD92).

Resultater

På landsbasis er PI-RADS scoren indberettet for 597 af de 2.487 foretagne MR-skanninger (24%). Aalborg Universitetshospital står for de 247 indberetninger (41% af alle indberetninger i landet) og leverer en andel på 99% af de MR-undersøgte mænd i Nordjylland.

I 2023 lykkedes det på Herlev-Gentofte Hospital at finde en midlertidig teknisk løsning og indberettede PI-RADS scoren for 82% af undersøgelserne, men registreringen er faldet lidt i 2024 (78%).

Diskussion

PI-RADS scoren er indenfor radiologien svarende til Gleason score/ ISUP-gradering indenfor histopatologien og dermed en helt grundlæggende prediktiv markør i forhold til selektion af patienter, der skal udredes med biopsier, følges med observation eller tilbydes primær behandling. Monitoreringen af kvaliteten af den meget ressourcekrævende diagnostiske MR-strategi er helt afhængig af, at den radiologiske 5-trins PI-RADS score indberettes til LPR. Der blev i 2020 oprettet SKS koder hertil.

Det er i et forskningsprojekt i region Midtjylland, vist sig muligt at indhente PI-RADS scoren og PSA-densiteten direkte fra radiologibeskrivelserne, men for at kunne anvende disse data i kvalitetsdatabasen, bliver næste trin at overføre disse data til Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Det automatiske datatræk har ligeledes i projektet udover at omgå dobbeltregistrering vist sig at være mindre fejlbehæftet end den manuelle registrering.

Vurdering af indikatoren

Da PI-RADS scoren 3 i modsætning til 4 og 5 udgør en gråzoneværdi i forhold til hvorvidt diagnostisk biopsi anbefales, udgør scoren et klart fingerpeg for kvaliteten af den radiologiske afdelings bedømmelse af MR-skanningerne. Ved PI-RADS score 1-3 læsioner anbefales udelukkende biopsi i tilfælde af en samtidig forhøjet PSA-densitet. PSA-densiteten er PSA-værdien vurderet i forhold til prostatas volumen. Det sidste udregnes og anføres ligeledes i skanningsbeskrivelserne og vil fremover være en værdifuld variabel. Disse vigtige data fremgår også af MDT-konferencenotaterne, og vil være en oplagt datakilde til de centrale registre og til kvalitetsdatabasen.

De nødvendige kliniske data ønskes gennem et projekt trukket automatisk fra datakilden. Et relevant udviklingsmål bør i fremtiden kunne sættes til >=95%.

MR-skanning indgår desuden som en stadig mere betydningsfuld del af active surveillance af lav- og lav-middelrisiko patienter, og der ønskes i fremtiden en opmærksomhed på MR-vurderingerne af denne aktivitet.

Datagrundlag og beregningsregler

PSMA-PET tumorscanning opgøres her for patienter i EAU højrisikogruppe.

I forbindelse med metastaseudredning af nydiagnosticerede patienter i høj risiko, der er vurderet at være kandidater til kurativ terapi, har PSMA-PET/CT-skanning signifikant bedre diagnostisk akkuratesse, signifikant færre tilfælde af usikre fund, en højere interobservatør overensstemmelse og en lavere stråledosis til patienten, sammenlignet med konventionel udredning (knogleskintigrafi + diagnostisk CT). Tilsvarende vil udvidet lymfeknudeexairese (kirurgisk fjernelse af lymfeknuder) kunne undlades hos en række operationspatienter i høj risiko med negativ PSMA-PET/CT.

DAPROCA anbefaler derfor, at patienter med højrisiko, som er kandidater til kurativ behandling, bør have foretaget PSMA-PET/CT i udredning af N- og M-stadie. Som et alternativ til PSMA anvendes som minimum CT og knogleskintigrafi.

Resultater

PSMA-PET/CT er implementeret meget forskelligt i landet.

På landsbasis er der foretaget PSMA-PET/CT-scanning for 287 af de 1.337 patienter (21%) i højrisikogruppen, hvilket svarer til de tidligere år. De fleste scanninger er foretaget ved de to hospitaler i Region Midtjylland (81%), og i mindre omfang i Aalborg (29%). I dele af landet anvendes PSMA-PET/CT så godt som ikke.

Trendgrafen viser anvendelsen af PSMA-PET/CT-scanning er over tid. Det tidsmæssige forløb svarer til grafen for kurativ behandling af høj-risiko patienter (se kommentar til Indikator 7).

Diskussion

PSMA-PET/CT muliggør tidligere detektion af metastaser, men usikkerhed vedrørende klinisk relevante behandlingsgevinster og økonomiske udfordringer gør, at implementeringen i nationale sundhedssystemer varierer. Stærke randomiserede studier til dokumentation af en klar overlevelsesgevinst kan ikke forventes mange år frem. Implementeringen i Danmark er som vist med en meget stor variation, hvor man i landsdele stort set kun anvender konventionel metastaseudredning, mens særligt Region Midtjylland har taget teknologien til sig. Det skal dog bemærkes, at de opdaterede kliniske retningslinjer (2025) rummer nye anbefalinger om øget anvendelse af PSMA-PET-CT i den initiale metastaseudredning med samtidig besparelse af ca. 500 lymfeknudeoperationer og deraf afledte bivirkninger inkl. senfølger. Det forlyder allerede nu, at man på flere centre derfor allerede nu anvender undersøgelsen rutinemæssigt. Man angiver sig dog særligt udfordret i Region Sjælland, da man her har kapacitetsudfordringer med kun fire PET-skannere.

Vurdering af indikatoren

Den store regionale variation sammenholdt med den kliniske gevinst og økonomiske udfordring gør det vigtigt at følge implementeringen i forhold til landsdækkende retningslinjer og om muligt kliniske konsekvenser heraf. Der er ikke aktuelt taget stilling til et udviklingsmål.