Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase overgik til nyt indikatorsæt fra 2023 - samtidig introducerede vi nyt format for afrapportering. I år har vi fået mulighed for at videreudvikle formatet og publicere årsrapporten elektronisk.
DHRD er for patienter efter AMI, PCI og CABG.
Hjerterehabilitering er en fælles opgave i et tæt samarbejde mellem aktører på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet; behandlingen startes på sygehusene, opfølgende træning og undervisning gives i kommunerne, mens en tiltagende del af efterbehandlingen varetages i praksissektoren. Den samlede behandling er en sum af ydelser på tværs af sektorer. Arbejdet med kvalitetsdata skal understøtte læring i patientforløb, som sygehuse, almen praksis og kommuner er fælles om.
Vi har i flere år arbejdet hen imod at eliminere manuelle indberetninger til databasen, som dels er tidsrøvende i et presset sundhedsvæsen, og dels er en barriere for komplette data. Derfor har vi i databasen omlagt datakilder til automatisk datafangst fra sygehuse og almen praksis, mens kommunerne fortsat venter på integration med KIH. Det medfører manglende kommunale data fra 42 ud af 98 kommuner, og visse indikatorer er derfor ganske mangelfulde.
De første 1-års opfølgningsdata er denne gang med fra almen praksis. Det drejer sig om de data, som trækkes direkte fra laboratoriedatabasen. Der mangler fortsat integration af datafangst fra praksissektorens egne kvalitetsprogrammer, og der er i skrivende stund ingen tidsramme for det. Det bør være et prioriteret fokuspunkt - både af hensyn til vurdering af kvalitet i rehabiliteringen og opfølgning, af hensyn til patientsikkerheden, men også for at opnå et langt bedre prioriteringsgrundlag sundhedsøkonomisk.
Hele grundlaget for at monitorere kvaliteten i sundhedssystemet er, at de data, vi føder ind i systemet; er korrekte og dækkende; det er det redskab, vi skal bruge, for at påvise potentielle problemer med behandlingskvaliteten rettidigt. Det er også det redskab til at prioritere ressourcer i sundhedssektoren bedst muligt i en tid, hvor ressourcer i sundhedsvæsenet er begrænsede.
Således opfordrer styregruppen til at det prioritere muligheden for automatisk dataleverance fra såvel praksissektoren som kommunerne.
Med Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut følger et paradigmeskift fra ”standard” til ”udviklingsmål”.
Det ændrer ikke databasens indikatorer, men det understreger at kvalitetsudvikling er en proces mod et mål, en udviklingsproces, og det går fint i spænd med styregruppens vægtning af positive eksempler og inspirerende artikler fra enheder eller områder, hvor man opnår målene, er tæt på, eller hvor man pludselig har rykket sig betydeligt. Det skal dog ikke stå i vejen for at understrege vigtigheden og implikationerne af de uopfyldte behandlingsmål - både for de enkelte patienter, deres pårørende og for sundhedsøkonomien. Formatet: Vi byder hermed velkommen til den webbaserede årsrapport, hvor hovedresultaterne igen er samlet i en enkelt overbliksfigur baseret på patienternes bopæl inddelt på klyngeniveau, kun nøgletal vises. Delopgørelser for sygehus og kommune og de bagvedliggende tal ses sekundært.
Styregruppen anbefaler, alle løbende orienterer sig i egne returdata, og man lokalt skaber netværk for samarbejde på tværs om forståelse og forbedring af indikatorer - og kun anser denne rapport som et øjebliksbillede fra sidste år.
Styregruppens målsætning er på sigt at kunne levere en dynamisk årsrapport på en elektronisk platform, som kan håndtere løbende data.
Det er patienterne, det handler om. Derfor har vi valgt at involvere vores patientrepræsentanter i databasen, og der vil være et patientperspektiv på alle indikatorer i rapporten.
Vi ønsker at fremme brugen af datastyret kvalitetsforbedring og vil derfor løbende bringe inspirerende eksempler fra forskellige vinkler.
Denne rapport er udviklet som en forløber for en digital version. Vi modtager meget gerne din feedback og nye inputs til det videre arbejde
Patientkarakteristika
Fakta om patienterne
Patientkarakteristika
Fakta om patienterne
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase overgik til nyt indikatorsæt fra 2023 - samtidig introducerede vi nyt format for afrapportering. I år har vi fået mulighed for at videreudvikle formatet og publicere årsrapporten elektronisk.
DHRD er for patienter efter AMI, PCI og CABG.
Hjerterehabilitering er en fælles opgave i et tæt samarbejde mellem aktører på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet; behandlingen startes på sygehusene, opfølgende træning og undervisning gives i kommunerne, mens en tiltagende del af efterbehandlingen varetages i praksissektoren. Den samlede behandling er en sum af ydelser på tværs af sektorer. Arbejdet med kvalitetsdata skal understøtte læring i patientforløb, som sygehuse, almen praksis og kommuner er fælles om.
Vi har i flere år arbejdet hen imod at eliminere manuelle indberetninger til databasen, som dels er tidsrøvende i et presset sundhedsvæsen, og dels er en barriere for komplette data. Derfor har vi i databasen omlagt datakilder til automatisk datafangst fra sygehuse og almen praksis, mens kommunerne fortsat venter på integration med KIH. Det medfører manglende kommunale data fra 42 ud af 98 kommuner, og visse indikatorer er derfor ganske mangelfulde.
De første 1-års opfølgningsdata er denne gang med fra almen praksis. Det drejer sig om de data, som trækkes direkte fra laboratoriedatabasen. Der mangler fortsat integration af datafangst fra praksissektorens egne kvalitetsprogrammer, og der er i skrivende stund ingen tidsramme for det. Det bør være et prioriteret fokuspunkt - både af hensyn til vurdering af kvalitet i rehabiliteringen og opfølgning, af hensyn til patientsikkerheden, men også for at opnå et langt bedre prioriteringsgrundlag sundhedsøkonomisk.
Hele grundlaget for at monitorere kvaliteten i sundhedssystemet er, at de data, vi føder ind i systemet; er korrekte og dækkende; det er det redskab, vi skal bruge, for at påvise potentielle problemer med behandlingskvaliteten rettidigt. Det er også det redskab til at prioritere ressourcer i sundhedssektoren bedst muligt i en tid, hvor ressourcer i sundhedsvæsenet er begrænsede.
Således opfordrer styregruppen til at det prioritere muligheden for automatisk dataleverance fra såvel praksissektoren som kommunerne.
Med Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut følger et paradigmeskift fra ”standard” til ”udviklingsmål”.
Det ændrer ikke databasens indikatorer, men det understreger at kvalitetsudvikling er en proces mod et mål, en udviklingsproces, og det går fint i spænd med styregruppens vægtning af positive eksempler og inspirerende artikler fra enheder eller områder, hvor man opnår målene, er tæt på, eller hvor man pludselig har rykket sig betydeligt. Det skal dog ikke stå i vejen for at understrege vigtigheden og implikationerne af de uopfyldte behandlingsmål - både for de enkelte patienter, deres pårørende og for sundhedsøkonomien. Formatet: Vi byder hermed velkommen til den webbaserede årsrapport, hvor hovedresultaterne igen er samlet i en enkelt overbliksfigur baseret på patienternes bopæl inddelt på klyngeniveau, kun nøgletal vises. Delopgørelser for sygehus og kommune og de bagvedliggende tal ses sekundært.
Styregruppen anbefaler, alle løbende orienterer sig i egne returdata, og man lokalt skaber netværk for samarbejde på tværs om forståelse og forbedring af indikatorer - og kun anser denne rapport som et øjebliksbillede fra sidste år.
Styregruppens målsætning er på sigt at kunne levere en dynamisk årsrapport på en elektronisk platform, som kan håndtere løbende data.
Det er patienterne, det handler om. Derfor har vi valgt at involvere vores patientrepræsentanter i databasen, og der vil være et patientperspektiv på alle indikatorer i rapporten.
Vi ønsker at fremme brugen af datastyret kvalitetsforbedring og vil derfor løbende bringe inspirerende eksempler fra forskellige vinkler.
Denne rapport er udviklet som en forløber for en digital version. Vi modtager meget gerne din feedback og nye inputs til det videre arbejde
I størstedelen af indikatorerne kan både regioner og kommuner bidrage med data til målopfyldelsen. Det er imidlertid ikke alle kommuner der indsender informationer til Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Til denne årsrapport indberetter alle kommuner i Nordjylland, Midtjylland, og Syddanmark. På Sjælland er det alene Vordingborg Kommune, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune samt Københavns Kommune der indberetter. Den manglende indberetning i de resterende 42 Sjællandske kommuner vil nødvendigvis påvirke målopfyldelsen for borgere bosat i disse kommuner i de indikatorer hvor kommunerne kan bidrage til målopfyldelsen.
Indikatorresultaterne er vist på to niveauer (1 og 2) for indikatorer hvor kommuner ikke indberetter data til målopfyldelsen imens resultaterne er vist på tre niveauer (1-3) i de indikatorer hvor kommunerne indberetter data til målopfyldelsen.
Denne tabel eller landkort viser resultater for patienter baseret på deres bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige sundhedsklynger – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.
Denne tabel viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indexforløb med iskæmisk hjertesygdom (læs mere om indexforløb i databasens datadefinitioner) . Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
3. Behandlingsstedsniveau – kommuner
Denne tabel viser resultater for patienter, der har modtaget rehabilitering i en kommune, hvor data er blevet indberettet. Det betyder, at opgørelsen kun inkluderer kommuner, der aktivt registrerer og rapporterer patienternes rehabiliteringsforløb til DHRD.
Ingen
Der er tiltagende evidens for, at tiden til opfølgning efter udskrivelse og tiden til iværksættelse af rehabiliteringstiltag har betydning for prognosen og livskvaliteten.
Den akutte indsats i Danmark er toptunet, og indlæggelsestiden efter en akut blodprop i hjertet er få dage og fortsat faldende. Patienterne er udskrevet ofte før de rigtigt har forstået implikationerne og mærket sig selv. I denne tidlige fase er patienterne ofte usikre på deres symptomer, deres fremtid, og tager deres livsstil op til revision. Symptomer på angst og depression er hyppige i denne fase, og hos 20-25% opstår symptomer i moderat – svær grad som er en væsentlig barriere for adhærens til efterbehandling og for at opnå succes med livsstilsomlægning. Tidlig opfølgning er også vigtig i forhold til omsorgen for de pårørende. Tidlig opfølgning efter indlæggelse er essentiel og kan forebygge genindlæggelse.
Indikatoren er baseret på data fra hospitalerne og der er tillid til validiteten af kontakterne er tilstrækkelig høj. Der kan naturligvis være kontakter der er registreret med en ”forkert” diagnosekode, men det bør ikke være en faktor der forstyrrer det samlede billede. På hospitalsniveau er fortolkningen vanskelig for hospitaler med invasive funktioner, da målopfyldelsen i høj grad handler om hvordan patienterne bliver henvist og indkaldt til opfølgning på lokalsygehusene.
Nej. Der ses flere eksempler på flotte fremgange, men for mange steder er der ingen reel udvikling eller decideret tilbagegang. Andelen med national målopfyldelse (33%) er på landsplan steget med 3 procentpoint siden sidste år, som var første år med indikatoren. Der er imidlertid stadig et stykke vej til udviklingsmålet på 80%.
Regionalt er der flotte stigninger for patienter bosat i regionerne Syddanmark (7 procentpoint) og Midtjylland (3 procentpoint), imens andelen er stagnerende eller faldende i de øvrige regioner.
På sundhedsklyngeniveau ses der naturligvis et heterogent billede, men med markant fremgang for borgere bosat i Sundhedsklyngen SUH (15 procentpoint) og Sundhedsklynge Fyn (17 procentpoint).
Se analyser baseret på indexhospital i afsnittet ”supplerende analyser”.
Ja. Niveauet for målopfyldelse er markant højere i regionerne Midt- og Sydjylland (42-46%) end i de øvrige (23-26%). Der er stor variation imellem klyngerne både indenfor og på tværs af regioner. De tre højeste andele ses i Midtklyngen (Region Midtjylland) (66%), Horsensklyngen (59%) og Sundhedsklynge Sønderjylland (56%), imens de laveste er helt nede omkring 9-13%.
Antal ny henviste til hjerterehabilitering kan variere for sygehuse og kommuner, og de kan derfor have svært ved at opfylde målet, da der ikke er nok ledige tider til bookning af første ambulant kontakt efter hjertesygdommen.
Et forslag kan være en telefonisk kontakt til patienten af en fagperson nogle dage men < 2 uger efter udskrivelsen, hvor der spørges ind til om patienten har nogle begrænsninger eller uafklarede spørgsmål i hverdagslivet efter udskrivelsen fra hospitalet. I samtalen kan vurderes risikofaktorer og hvis patienten er underbehandlet i blodtryk eller kolesteroltal kan behandlingen reguleres og følges op ved næste kontrol.
(God praksis kan være at en rehabiliteringssygeplejerske der går på tværs af sektorovergange evt. kan nå at få kontakt til patienten inden udskrivelse samt udlevere en ambulant tid indenfor 14 dage).
Det skal være en fagperson (sygeplejerske eller læge), der arbejder i hjerterehabiliteringsteamet.
Vigtigt at få kontakt til patienten hurtigst muligt. Kontaktpersonen skal være en fag-kompetent person, som skal have fagpersonens OMHU og FOKUS for patienten. Tidlig opstart er vigtig, og ventetid i uvished kan være ulidelig. Det giver en utryghed.
Når patienten får den rigtige rehabilitering rettidigt, forebygges genindlæggelser og tilbagefald, og der frigøres ressourcer på sygehusene til bedre opfølgning. Tidlig opfølgning er derfor win-win for alle.
Danmarkskort - Klynger
Figuren viser resultater for patienter baseret på deres bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige sundhedsklynger – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.
Danmarkskort - Klynger
Figuren viser resultater for patienter baseret på deres bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige sundhedsklynger – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.
Ingen
Der er tiltagende evidens for, at tiden til opfølgning efter udskrivelse og tiden til iværksættelse af rehabiliteringstiltag har betydning for prognosen og livskvaliteten.
Den akutte indsats i Danmark er toptunet, og indlæggelsestiden efter en akut blodprop i hjertet er få dage og fortsat faldende. Patienterne er udskrevet ofte før de rigtigt har forstået implikationerne og mærket sig selv. I denne tidlige fase er patienterne ofte usikre på deres symptomer, deres fremtid, og tager deres livsstil op til revision. Symptomer på angst og depression er hyppige i denne fase, og hos 20-25% opstår symptomer i moderat – svær grad som er en væsentlig barriere for adhærens til efterbehandling og for at opnå succes med livsstilsomlægning. Tidlig opfølgning er også vigtig i forhold til omsorgen for de pårørende. Tidlig opfølgning efter indlæggelse er essentiel og kan forebygge genindlæggelse.
Indikatoren er baseret på data fra hospitalerne og der er tillid til validiteten af kontakterne er tilstrækkelig høj. Der kan naturligvis være kontakter der er registreret med en ”forkert” diagnosekode, men det bør ikke være en faktor der forstyrrer det samlede billede. På hospitalsniveau er fortolkningen vanskelig for hospitaler med invasive funktioner, da målopfyldelsen i høj grad handler om hvordan patienterne bliver henvist og indkaldt til opfølgning på lokalsygehusene.
Nej. Der ses flere eksempler på flotte fremgange, men for mange steder er der ingen reel udvikling eller decideret tilbagegang. Andelen med national målopfyldelse (33%) er på landsplan steget med 3 procentpoint siden sidste år, som var første år med indikatoren. Der er imidlertid stadig et stykke vej til udviklingsmålet på 80%.
Regionalt er der flotte stigninger for patienter bosat i regionerne Syddanmark (7 procentpoint) og Midtjylland (3 procentpoint), imens andelen er stagnerende eller faldende i de øvrige regioner.
På sundhedsklyngeniveau ses der naturligvis et heterogent billede, men med markant fremgang for borgere bosat i Sundhedsklyngen SUH (15 procentpoint) og Sundhedsklynge Fyn (17 procentpoint).
Se analyser baseret på indexhospital i afsnittet ”supplerende analyser”.
Ja. Niveauet for målopfyldelse er markant højere i regionerne Midt- og Sydjylland (42-46%) end i de øvrige (23-26%). Der er stor variation imellem klyngerne både indenfor og på tværs af regioner. De tre højeste andele ses i Midtklyngen (Region Midtjylland) (66%), Horsensklyngen (59%) og Sundhedsklynge Sønderjylland (56%), imens de laveste er helt nede omkring 9-13%.
Antal ny henviste til hjerterehabilitering kan variere for sygehuse og kommuner, og de kan derfor have svært ved at opfylde målet, da der ikke er nok ledige tider til bookning af første ambulant kontakt efter hjertesygdommen.
Et forslag kan være en telefonisk kontakt til patienten af en fagperson nogle dage men < 2 uger efter udskrivelsen, hvor der spørges ind til om patienten har nogle begrænsninger eller uafklarede spørgsmål i hverdagslivet efter udskrivelsen fra hospitalet. I samtalen kan vurderes risikofaktorer og hvis patienten er underbehandlet i blodtryk eller kolesteroltal kan behandlingen reguleres og følges op ved næste kontrol.
(God praksis kan være at en rehabiliteringssygeplejerske der går på tværs af sektorovergange evt. kan nå at få kontakt til patienten inden udskrivelse samt udlevere en ambulant tid indenfor 14 dage).
Det skal være en fagperson (sygeplejerske eller læge), der arbejder i hjerterehabiliteringsteamet.
Vigtigt at få kontakt til patienten hurtigst muligt. Kontaktpersonen skal være en fag-kompetent person, som skal have fagpersonens OMHU og FOKUS for patienten. Tidlig opstart er vigtig, og ventetid i uvished kan være ulidelig. Det giver en utryghed.
Når patienten får den rigtige rehabilitering rettidigt, forebygges genindlæggelser og tilbagefald, og der frigøres ressourcer på sygehusene til bedre opfølgning. Tidlig opfølgning er derfor win-win for alle.
Det sammenhængende forløb kan med fordel styrkes fremadrettet. Rehabilitering er en del af behandlingen, det er ikke bare et supplerende tilbud.
Indikatoren er afhængig af data fra hospitalerne og kommunerne. Grundlæggende har vi tillid til hospitalsdata. Dog kan der lokalt være data som ikke er indberettet fordi databasen er omlagt fra og med 2023. Det vil medføre en implementering, som kan resultere i manglende data. For kommunerne bliver der ikke indberettet til DHRD fra de sjællandske kommuner, bortset fra Guldborgsund, Lolland og Vordingborg, ligesom det kun er Københavns Kommune, som indberetter i Region Hovedstaden. Desuden mangler der generelt data for rygestops-indsatsen. Samlet set betyder disse mangler, at deltagelsen i hjerterehabilitering formentligt er højere end den fremgår her.
Siden sidste år er andelen med målopfyldelse nationalt steget fra 62% til 63%. Hvis vi tager i betragtning at der formentligt mangler en del data på deltagelse fra kommuner der ikke indleverer data, så virker det sandsynligt, at den nationale andel vil være omkring udviklingsmålet.
Region Syddanmark fastholder en høj andel med målopfyldelse (76%) og er den eneste region, der opfylder udviklingsmålet (mindst 70%), imens deltagelsen i Region Nordjylland er steget med 6 procentpoint. I de øvrige regioner ses der ingen udvikling eller mindre fald.
Udviklingen i rehabiliteringsdeltagelse varierer betydeligt mellem sundhedsklyngerne. De største stigninger ses i Sundhedsklyngen Slagelse, (+ 13 procentpoint), Sundhedsklynge Fyn (+ 7 procentpoint) samt tre nordjyske klynger der alle stiger 7-11 procentpoint.
Er der uønsket variation?
Manglen på data fra alle kommuner gør det svært at konkludere. Variationen er regionalt mindre end sidste år og alle er nu minimum på 60% målopfyldelse. Region Syddanmark har opnået udviklingsmålet.
På sundhedsklyngeniveau varierer andelen med målopfyldelse fra 33-90%. De højeste andele ses i Sundhedsklynge Sydvestjylland (90%) og Sundhedsklynge Lillebælt (80%). Udviklingsmålet er opnået i sundhedsklynger i alle regioner bortset fra Region Sjælland.
Opgørelsen for de kommuner der indrapporterer data til DHRD viser høj deltagelse blandt de borgere som har fået indrapporteret et kommunalt rehabiliteringsskema til DHRD. Blandt alle patienter er andelen helt oppe på 85% og på kommunalt niveau er udviklingsmålet opnået i langt de fleste tilfælde.
Se analyser baseret på indexhospital og for de kommuner som indrapporterer til DHRD i afsnittet ”supplerende analyser”.
Der kunne med fordel være et øget fokus på visitationssamtalens form da øget brug af digitale løsninger (eks. telefonopkald med læge/sygeplejerske fra hospitalet) kunne betyde at flere patienter nås inden for tidsrammen på 14 dage og samtidig muliggøre deltagelse fra patienter, der ellers ville have svært ved fremmøde. En hurtigere afvikling af visitationssamtalen kunne også medføre en hurtigere henvisning til rehabilitering og deraf forventeligt større deltagelse.
Der kan med fordel arbejdes på præsentationen af den kommunale del af rehabiliteringen overfor patienten under indlæggelse og i ambulatoriet, så det i højere grad fremstår som en integreret del af forløbet frem for som et tilbud.
Kort tværsektoriel film fra Region Hovedstaden understreger hvordan man kan få budskabet ud til patienterne om at rehabilitering er et samlet forløb på tværs af region og kommune (https://media.videotool.dk/?vn=633_2024090912302291151254505988). Filmen vises i praksis ved at scanne QR kode. (NB filmen er til fri afbenyttelse)
Ansvaret ligger i dag for mestendels på hospitalet ift. at få sendt patienterne hurtigt ud til kommunerne. Samtidig skal kommunerne fortsat være gearet til hurtigt at tage imod med afklarende samtale. Hospitalerne bør henvise alle til en afklarende samtale i kommunen, hvorefter kommunen i samarbejde med patienten vil tilrettelægge rehabiliteringsforløbet ud fra patientens individuelle behov.
Vi har store forhåbninger til at Sundhedstrukturreformen og kronikerpakkerne medvirker til at styrke det sammenhængende forløb og medvirker til en øget deltagelse.
Hvornår er udviklingsmålet opnået? Det er i høj grad opnået i de kommuner, der indberetter. På landsplan er målopfyldelsen lavere grundet sygehusene. Ser man ned i de enkelte delelementer er der også en høj grad differentiering i de enkelte borgerforløb. I forhold til datakvaliteten skal der arbejdes med en mere ensartet praksis og registrering på tværs af kommunerne. Det forventes at datakvaliteten øges, når det bliver muligt at importere data direkte fra PRO-løsningerne
Generelt skal der være fokus på patientens behov for hjælp til at forstå og mestre egen sygdom. Som patient har man en forpligtigelse og medansvar til at modtage den behandling og opfølgning, som er så vigtig for ens behandlingsresultat og livskvalitet. Der er stor forskel på den enkeltes ressourcer og behov, og nogle patienter er ikke klar over, at de faktisk har et behov, og har brug for mere støtte. Opfordringen er derfor, at man i højere grad skal informere, motivere og støtte alle i at modtage individuelt tilpasset rehabilitering og være opmærksom på evt. behov for løbende justering. HUSK at opfordre til, at pårørende også indgår i denne proces, som en vigtig støtte. Vær opmærksom på, at sårbare patienter kan have brug for ekstra hjælp til motivering, for at kunne overskue deltagelse i rehabiliteringen. Som patient er det vigtigt, at man kan få det samme forløb tilbudt uanset ens bopæl i landet.
Danmarkskort - Klynger
Figuren viser resultater for patienter baseret på deres bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige sundhedsklynger – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.
Danmarkskort - Klynger
Figuren viser resultater for patienter baseret på deres bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige sundhedsklynger – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.
Det sammenhængende forløb kan med fordel styrkes fremadrettet. Rehabilitering er en del af behandlingen, det er ikke bare et supplerende tilbud.
Indikatoren er afhængig af data fra hospitalerne og kommunerne. Grundlæggende har vi tillid til hospitalsdata. Dog kan der lokalt være data som ikke er indberettet fordi databasen er omlagt fra og med 2023. Det vil medføre en implementering, som kan resultere i manglende data. For kommunerne bliver der ikke indberettet til DHRD fra de sjællandske kommuner, bortset fra Guldborgsund, Lolland og Vordingborg, ligesom det kun er Københavns Kommune, som indberetter i Region Hovedstaden. Desuden mangler der generelt data for rygestops-indsatsen. Samlet set betyder disse mangler, at deltagelsen i hjerterehabilitering formentligt er højere end den fremgår her.
Siden sidste år er andelen med målopfyldelse nationalt steget fra 62% til 63%. Hvis vi tager i betragtning at der formentligt mangler en del data på deltagelse fra kommuner der ikke indleverer data, så virker det sandsynligt, at den nationale andel vil være omkring udviklingsmålet.
Region Syddanmark fastholder en høj andel med målopfyldelse (76%) og er den eneste region, der opfylder udviklingsmålet (mindst 70%), imens deltagelsen i Region Nordjylland er steget med 6 procentpoint. I de øvrige regioner ses der ingen udvikling eller mindre fald.
Udviklingen i rehabiliteringsdeltagelse varierer betydeligt mellem sundhedsklyngerne. De største stigninger ses i Sundhedsklyngen Slagelse, (+ 13 procentpoint), Sundhedsklynge Fyn (+ 7 procentpoint) samt tre nordjyske klynger der alle stiger 7-11 procentpoint.
Er der uønsket variation?
Manglen på data fra alle kommuner gør det svært at konkludere. Variationen er regionalt mindre end sidste år og alle er nu minimum på 60% målopfyldelse. Region Syddanmark har opnået udviklingsmålet.
På sundhedsklyngeniveau varierer andelen med målopfyldelse fra 33-90%. De højeste andele ses i Sundhedsklynge Sydvestjylland (90%) og Sundhedsklynge Lillebælt (80%). Udviklingsmålet er opnået i sundhedsklynger i alle regioner bortset fra Region Sjælland.
Opgørelsen for de kommuner der indrapporterer data til DHRD viser høj deltagelse blandt de borgere som har fået indrapporteret et kommunalt rehabiliteringsskema til DHRD. Blandt alle patienter er andelen helt oppe på 85% og på kommunalt niveau er udviklingsmålet opnået i langt de fleste tilfælde.
Se analyser baseret på indexhospital og for de kommuner som indrapporterer til DHRD i afsnittet ”supplerende analyser”.
Der kunne med fordel være et øget fokus på visitationssamtalens form da øget brug af digitale løsninger (eks. telefonopkald med læge/sygeplejerske fra hospitalet) kunne betyde at flere patienter nås inden for tidsrammen på 14 dage og samtidig muliggøre deltagelse fra patienter, der ellers ville have svært ved fremmøde. En hurtigere afvikling af visitationssamtalen kunne også medføre en hurtigere henvisning til rehabilitering og deraf forventeligt større deltagelse.
Der kan med fordel arbejdes på præsentationen af den kommunale del af rehabiliteringen overfor patienten under indlæggelse og i ambulatoriet, så det i højere grad fremstår som en integreret del af forløbet frem for som et tilbud.
Kort tværsektoriel film fra Region Hovedstaden understreger hvordan man kan få budskabet ud til patienterne om at rehabilitering er et samlet forløb på tværs af region og kommune (https://media.videotool.dk/?vn=633_2024090912302291151254505988). Filmen vises i praksis ved at scanne QR kode. (NB filmen er til fri afbenyttelse)
Ansvaret ligger i dag for mestendels på hospitalet ift. at få sendt patienterne hurtigt ud til kommunerne. Samtidig skal kommunerne fortsat være gearet til hurtigt at tage imod med afklarende samtale. Hospitalerne bør henvise alle til en afklarende samtale i kommunen, hvorefter kommunen i samarbejde med patienten vil tilrettelægge rehabiliteringsforløbet ud fra patientens individuelle behov.
Vi har store forhåbninger til at Sundhedstrukturreformen og kronikerpakkerne medvirker til at styrke det sammenhængende forløb og medvirker til en øget deltagelse.
Hvornår er udviklingsmålet opnået? Det er i høj grad opnået i de kommuner, der indberetter. På landsplan er målopfyldelsen lavere grundet sygehusene. Ser man ned i de enkelte delelementer er der også en høj grad differentiering i de enkelte borgerforløb. I forhold til datakvaliteten skal der arbejdes med en mere ensartet praksis og registrering på tværs af kommunerne. Det forventes at datakvaliteten øges, når det bliver muligt at importere data direkte fra PRO-løsningerne
Generelt skal der være fokus på patientens behov for hjælp til at forstå og mestre egen sygdom. Som patient har man en forpligtigelse og medansvar til at modtage den behandling og opfølgning, som er så vigtig for ens behandlingsresultat og livskvalitet. Der er stor forskel på den enkeltes ressourcer og behov, og nogle patienter er ikke klar over, at de faktisk har et behov, og har brug for mere støtte. Opfordringen er derfor, at man i højere grad skal informere, motivere og støtte alle i at modtage individuelt tilpasset rehabilitering og være opmærksom på evt. behov for løbende justering. HUSK at opfordre til, at pårørende også indgår i denne proces, som en vigtig støtte. Vær opmærksom på, at sårbare patienter kan have brug for ekstra hjælp til motivering, for at kunne overskue deltagelse i rehabiliteringen. Som patient er det vigtigt, at man kan få det samme forløb tilbudt uanset ens bopæl i landet.
I Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for hjerterehabilitering anbefales det, at alle patienter med iskæmisk hjertesygdom initialt vurderes med henblik på at afklare behovet for en kostintervention, og at der efterfølgende tilbydes diætbehandling til patienter med identificeret behov. Det foreslås, at vurderingen foretages med det validerede HjerteKost skema eller på baggrund af en individuel vurdering ved klinisk diætist.
Stoler vi på data? Information om kostscreening kan komme fra både hospitaler og kommuner. Når der ses andele på 0-3% i flere sundhedsklynger, må det betyde at arbejdsgangen med registrering enten ikke er implementeret eller at data skal komme fra en kommune som ikke indberetter til DHRD. Derfor skal resultaterne fortolkes med forsigtighed.
Manglen på data fra alle kommuner gør det svært at konkludere. Der ses en ikke-signifikant stigning fra 29% til 30% siden sidste år ift. at opfylde indikatoren på landsplan; dvs. at patienten blev screenet med hjertekostskema eller vurderet individuelt ved en klinisk diætist indenfor 3 mdr. efter indlæggelsen med AMI, PCI eller CABG. Indikatoren er således fortsat langtfra målsætningen på 75%, hvorfor der fortsat er potentiale for forbedring.
Generelt ses der store forskelle på andelen af patienter, der får foretaget en kostscreening eller bliver vurderet individuelt ved en klinisk diætist, både regionalt og på sundhedsklyngeniveau. Samlet ses der fremgang (1-13%) i 10 af landets 22 sundhedsklynger, med højeste målopfyldelse i Sundhedsklynge Sydvestjylland (68%) og Sundhedsklynge Fyn (61%). Største fremgang på sundhedsklyngeniveau ses i Aarhusklyngen og Horsensklyngen (+13 procentpoint).
På regionalt niveau ses mindre fremgange på 1-6 procentpoint i regionerne Syddanmark og Midtjylland, hvor Region Syddanmark har højeste målopfyldelse på 46% og højeste stigning ses i Region Midtjylland (+6 procentpoint). Det eneste sygehus med målopfyldelse på 77% og en fremgang fra sidste år på 10 procentpoint finder vi på Esbjerg og Grindsted sygehus.
Se analyser baseret på indexhospital og for de kommuner som indrapporterer til DHRD i afsnittet ”supplerende analyser”.
Manglende data fra alle kommuner gør det svært at konkludere.
Der er store forskelle på andelen af patienter der får foretaget en kostscreening, både regionalt og på sundhedsklyngeniveau.
Niveauet for målopfyldelsen er markant højere i region Syddanmark (46%) end i de øvrige regioner (16 - 23%). På sundhedsklyngeniveau er variationen endnu større. Højeste målopfyldelse ses i Sundhedsklynge Sydvestjylland (68%), Sundhedsklynge Fyn (61%) og Midtklyngen (Region Midtjylland) (55%). Laveste målopfyldelse ses i andel 0-1 %.
Hjertekostskema indgår i PRO besvarelserne for personer med iskæmisk hjertesygdom. Der skal derfor undersøges muligheden for at hente data direkte fra KIH, hvilket vil begrænse mængden af manuelt indberettet data, som også er forbundet med stor usikkerhed.
Styregruppen anbefaler fortsat, at patienterne senest 3 mdr. efter event screenes med hjertekostskema eller vurderes individuelt ved klinisk diætist. Patienter med identificeret behov tilbydes individuel diætbehandling ved klinisk diætist.
Mange patienter er af den opfattelse, at man allerede lever sundt og spiser hjertesund kost, men alligevel er det langtfra altid, at man lever - eller ved hvordan man lever - i overensstemmelse med sin specifikke sygdom. Derfor er en systematisk screening og et tilbud om diætbehandling essentielt. Ved diætbehandling bør der være fokus på, hvordan patientens medicin påvirker kroppen og hvilke forbedringer/påvirkninger diætbehandlingen ligeledes kan give. Diætbehandling skal være et værktøj til at leve bedst muligt med sin sygdom.
Danmarkskort - Klynger
Figuren viser resultater for patienter baseret på deres bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige sundhedsklynger – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.
Danmarkskort - Klynger
Figuren viser resultater for patienter baseret på deres bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige sundhedsklynger – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.
I Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for hjerterehabilitering anbefales det, at alle patienter med iskæmisk hjertesygdom initialt vurderes med henblik på at afklare behovet for en kostintervention, og at der efterfølgende tilbydes diætbehandling til patienter med identificeret behov. Det foreslås, at vurderingen foretages med det validerede HjerteKost skema eller på baggrund af en individuel vurdering ved klinisk diætist.
Stoler vi på data? Information om kostscreening kan komme fra både hospitaler og kommuner. Når der ses andele på 0-3% i flere sundhedsklynger, må det betyde at arbejdsgangen med registrering enten ikke er implementeret eller at data skal komme fra en kommune som ikke indberetter til DHRD. Derfor skal resultaterne fortolkes med forsigtighed.
Manglen på data fra alle kommuner gør det svært at konkludere. Der ses en ikke-signifikant stigning fra 29% til 30% siden sidste år ift. at opfylde indikatoren på landsplan; dvs. at patienten blev screenet med hjertekostskema eller vurderet individuelt ved en klinisk diætist indenfor 3 mdr. efter indlæggelsen med AMI, PCI eller CABG. Indikatoren er således fortsat langtfra målsætningen på 75%, hvorfor der fortsat er potentiale for forbedring.
Generelt ses der store forskelle på andelen af patienter, der får foretaget en kostscreening eller bliver vurderet individuelt ved en klinisk diætist, både regionalt og på sundhedsklyngeniveau. Samlet ses der fremgang (1-13%) i 10 af landets 22 sundhedsklynger, med højeste målopfyldelse i Sundhedsklynge Sydvestjylland (68%) og Sundhedsklynge Fyn (61%). Største fremgang på sundhedsklyngeniveau ses i Aarhusklyngen og Horsensklyngen (+13 procentpoint).
På regionalt niveau ses mindre fremgange på 1-6 procentpoint i regionerne Syddanmark og Midtjylland, hvor Region Syddanmark har højeste målopfyldelse på 46% og højeste stigning ses i Region Midtjylland (+6 procentpoint). Det eneste sygehus med målopfyldelse på 77% og en fremgang fra sidste år på 10 procentpoint finder vi på Esbjerg og Grindsted sygehus.
Se analyser baseret på indexhospital og for de kommuner som indrapporterer til DHRD i afsnittet ”supplerende analyser”.
Manglende data fra alle kommuner gør det svært at konkludere.
Der er store forskelle på andelen af patienter der får foretaget en kostscreening, både regionalt og på sundhedsklyngeniveau.
Niveauet for målopfyldelsen er markant højere i region Syddanmark (46%) end i de øvrige regioner (16 - 23%). På sundhedsklyngeniveau er variationen endnu større. Højeste målopfyldelse ses i Sundhedsklynge Sydvestjylland (68%), Sundhedsklynge Fyn (61%) og Midtklyngen (Region Midtjylland) (55%). Laveste målopfyldelse ses i andel 0-1 %.
Hjertekostskema indgår i PRO besvarelserne for personer med iskæmisk hjertesygdom. Der skal derfor undersøges muligheden for at hente data direkte fra KIH, hvilket vil begrænse mængden af manuelt indberettet data, som også er forbundet med stor usikkerhed.
Styregruppen anbefaler fortsat, at patienterne senest 3 mdr. efter event screenes med hjertekostskema eller vurderes individuelt ved klinisk diætist. Patienter med identificeret behov tilbydes individuel diætbehandling ved klinisk diætist.
Mange patienter er af den opfattelse, at man allerede lever sundt og spiser hjertesund kost, men alligevel er det langtfra altid, at man lever - eller ved hvordan man lever - i overensstemmelse med sin specifikke sygdom. Derfor er en systematisk screening og et tilbud om diætbehandling essentielt. Ved diætbehandling bør der være fokus på, hvordan patientens medicin påvirker kroppen og hvilke forbedringer/påvirkninger diætbehandlingen ligeledes kan give. Diætbehandling skal være et værktøj til at leve bedst muligt med sin sygdom.
Screening for angst og depression hos patienter med AMI, PCI eller CABG er afgørende for at forbedre både den fysiske og mentale prognose. Ved at identificere og behandle disse tilstande tidligt kan man reducere mortalitet, forbedre livskvaliteten og optimere den kardiologiske rehabilitering.
Det er første gang at indikatoren afrapporteres baseret på nye datakilder, da den er implementeret fra og med 2023 og har 12 måneders opfølgningstid. At dømme på resultaterne er indikatoren stadig under implementering, og indikatoropfyldelsen skal således fortolkes i lyset af dette.
Det kan der ikke svares præcist på endnu.
National er det 11% der i årsrapportsperioden har fået foretaget screening ved start og afslutning på rehabiliteringsforløbet. Regionalt ligger Syddanmark (26%) noget højere end de øvrige regioner (1-13%).
På sundhedsklyngeniveau varierer andelen fra 0-36%. De højeste andele ses i Sundhedsklynge Lillebælt (36%), Sundhedsklynge Sydvestjylland (36%) og Sundhedsklyngen SUH (34%).
Se analyser baseret på indexhospital og for de kommuner som indrapporterer til DHRD i afsnittet ”supplerende analyser”.
Der arbejdes på optimering af dataoverførsel fra de kliniske systemer såsom SP og PRO-data. Ligeledes efterlyses der separate data på screening for angst og depression ved start og slut af hjerterehabilitering. Dette ville give bedre billedet af interventionen. Ligeledes er der en del af patienter som har en enkel kontakt og dermed er screenet kun ved start som er også afslutning.
Styregruppen tror på at optimering af data overførelse vil have positiv indvirkning på procentdel af screenede patienter.
Dette er for tidligt at udtale sig om
Vigtigt at afdække eventuelle symptomer på angst og depressioner i et sygdomsforløb hurtigst muligt og tage hånd om dette, så en fysisk sygdom ikke udløser psykiske problemer over tid.
Lagkagediagram
Lagkagediagram som viser fordelingen af screeninger. Figuren anvendes ved indikatorer under implementering og kan synliggøre hvor mange eller få der reelt ligger til grund for målopfyldelsen.
Lagkagediagram
Lagkagediagram som viser fordelingen af screeninger. Figuren anvendes ved indikatorer under implementering og kan synliggøre hvor mange eller få der reelt ligger til grund for målopfyldelsen.
Screening for angst og depression hos patienter med AMI, PCI eller CABG er afgørende for at forbedre både den fysiske og mentale prognose. Ved at identificere og behandle disse tilstande tidligt kan man reducere mortalitet, forbedre livskvaliteten og optimere den kardiologiske rehabilitering.
Det er første gang at indikatoren afrapporteres baseret på nye datakilder, da den er implementeret fra og med 2023 og har 12 måneders opfølgningstid. At dømme på resultaterne er indikatoren stadig under implementering, og indikatoropfyldelsen skal således fortolkes i lyset af dette.
Det kan der ikke svares præcist på endnu.
National er det 11% der i årsrapportsperioden har fået foretaget screening ved start og afslutning på rehabiliteringsforløbet. Regionalt ligger Syddanmark (26%) noget højere end de øvrige regioner (1-13%).
På sundhedsklyngeniveau varierer andelen fra 0-36%. De højeste andele ses i Sundhedsklynge Lillebælt (36%), Sundhedsklynge Sydvestjylland (36%) og Sundhedsklyngen SUH (34%).
Se analyser baseret på indexhospital og for de kommuner som indrapporterer til DHRD i afsnittet ”supplerende analyser”.
Der arbejdes på optimering af dataoverførsel fra de kliniske systemer såsom SP og PRO-data. Ligeledes efterlyses der separate data på screening for angst og depression ved start og slut af hjerterehabilitering. Dette ville give bedre billedet af interventionen. Ligeledes er der en del af patienter som har en enkel kontakt og dermed er screenet kun ved start som er også afslutning.
Styregruppen tror på at optimering af data overførelse vil have positiv indvirkning på procentdel af screenede patienter.
Dette er for tidligt at udtale sig om
Vigtigt at afdække eventuelle symptomer på angst og depressioner i et sygdomsforløb hurtigst muligt og tage hånd om dette, så en fysisk sygdom ikke udløser psykiske problemer over tid.
Rygestop er den mest effektive intervention til at reducere mortalitet efter AMI, med dokumenteret effekt allerede inden for seks måneder.
Rygning er en af de stærkeste risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom og fordobler risikoen for AMI. Et rygestop kan halvere risikoen for en ny blodprop inden for to år.
Derfor bør rygestop være en integreret del af hjerterehabiliteringen, og alle rygere bør identificeres og tilbydes støtte til ophør.
Kun 12 % af populationen har oplyst rygestatus, hvilket tydeliggør et væsentligt dataproblem. Det rejser spørgsmål om implementering, dokumentation og opfølgning. Indikatoren blev indført i 2023 og kræver 12 måneders opfølgning
er den fuldt integreret i klinisk praksis?
spørges der systematisk ind til rygestatus, og henvises der ved behov?
Det er velkendt, at mange kommuner anvender Rygestopsdatabasen, som ikke har integration til Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Dette udgør en et problem for indikatoren, og det er nok først når PRO data implementeres, at der kan måles validt på effekterne af rygestopsindsatsen.
Det kan der ikke svares præcist på endnu, set i lyset af de mange uoplyste. Af de fuldt indberettede forløb er det 34% af rygerne der ophører med at ryge undervejs. Andelen varierer regionalt fra 21-44%. På klyngeniveau er der variation fra 0-100, men ingen klynger synes rigtig at have implementeret registreringen af indikatoren.
Blandt de fuldt indberettede forløb ophører 34 % med at ryge – i tråd med resultater fra Rygestopbasen, som dog anvender 6 måneders opfølgning. Forskellen i opfølgningsperiode (6 vs. 12 mdr.) bør overvejes, da risikoen for tilbagefald stiger over tid.
Se analyser baseret på indexhospital og for de kommuner som indrapporterer til DHRD i afsnittet ”supplerende analyser”.
En systematisk tilgang kræver, at sundhedsprofessionelle konsekvent spørger ind til rygestatus og tilbyder henvisning. Implementering af Very Brief Advice (VBA) kan være en effektiv løsning.
VBA består af tre enkle trin:
Spørg om rygestatus
Informér om bedste rygestopmetode,
Henvis til rygestoptilbud.
Metoden er hurtig, velafprøvet og adresserer barrierer som travlhed og manglende kompetencer (Link til VBA). Det forventes, at datakompletheden vil forbedres, når der fremadrettet kan indsamles oplysninger fra (K)PRO samt fra almen praksis via 1-års opfølgningsbesøg.
Rygestop kræver en koordineret, tværsektoriel indsats. Alle sektorer har ansvar for at opspore rygere og henvise til relevante tilbud. Kommunerne har hovedansvaret for selve rygestopindsatsen. Det er vigtigt at anerkende, at de fleste rygere har behov for flere forsøg, før de opnår varigt rygestop.
Før målopfyldelse kan vurderes, er det afgørende at sikre højere datakomplethed. Løbende monitorering af registreret rygestatus bør prioriteres. Det kan overvejes at supplere med data fra MedCom om henvisninger til kommunale rygestoptilbud fra både hospitaler og almen praksis.
Meget vigtigt, at der bliver tilbudt et rygestopforløb med professionel rygestopkonsulent og evt. deltage i kursus med andre der ønsker at stoppe med at ryge. Meget vigtigt, at blive gjort bekendt med, hvad rygningen gør ved din krop og ikke kun ved andre rygeres samt hvilke positive ting du vil opleve med din krop, hvis du står igennem. - ”Det er aldrig for sent at stoppe.”
Lagkage
Lagkagediagram som viser andele med forskellig rygerstatus og uoplyste. Figuren anvendes ved indikatorer under implementering og kan synliggøre hvor mange eller få der reelt ligger til grund for målopfyldelsen.
Lagkage
Lagkagediagram som viser andele med forskellig rygerstatus og uoplyste. Figuren anvendes ved indikatorer under implementering og kan synliggøre hvor mange eller få der reelt ligger til grund for målopfyldelsen.
Rygestop er den mest effektive intervention til at reducere mortalitet efter AMI, med dokumenteret effekt allerede inden for seks måneder.
Rygning er en af de stærkeste risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom og fordobler risikoen for AMI. Et rygestop kan halvere risikoen for en ny blodprop inden for to år.
Derfor bør rygestop være en integreret del af hjerterehabiliteringen, og alle rygere bør identificeres og tilbydes støtte til ophør.
Kun 12 % af populationen har oplyst rygestatus, hvilket tydeliggør et væsentligt dataproblem. Det rejser spørgsmål om implementering, dokumentation og opfølgning. Indikatoren blev indført i 2023 og kræver 12 måneders opfølgning
er den fuldt integreret i klinisk praksis?
spørges der systematisk ind til rygestatus, og henvises der ved behov?
Det er velkendt, at mange kommuner anvender Rygestopsdatabasen, som ikke har integration til Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Dette udgør en et problem for indikatoren, og det er nok først når PRO data implementeres, at der kan måles validt på effekterne af rygestopsindsatsen.
Det kan der ikke svares præcist på endnu, set i lyset af de mange uoplyste. Af de fuldt indberettede forløb er det 34% af rygerne der ophører med at ryge undervejs. Andelen varierer regionalt fra 21-44%. På klyngeniveau er der variation fra 0-100, men ingen klynger synes rigtig at have implementeret registreringen af indikatoren.
Blandt de fuldt indberettede forløb ophører 34 % med at ryge – i tråd med resultater fra Rygestopbasen, som dog anvender 6 måneders opfølgning. Forskellen i opfølgningsperiode (6 vs. 12 mdr.) bør overvejes, da risikoen for tilbagefald stiger over tid.
Se analyser baseret på indexhospital og for de kommuner som indrapporterer til DHRD i afsnittet ”supplerende analyser”.
En systematisk tilgang kræver, at sundhedsprofessionelle konsekvent spørger ind til rygestatus og tilbyder henvisning. Implementering af Very Brief Advice (VBA) kan være en effektiv løsning.
VBA består af tre enkle trin:
Spørg om rygestatus
Informér om bedste rygestopmetode,
Henvis til rygestoptilbud.
Metoden er hurtig, velafprøvet og adresserer barrierer som travlhed og manglende kompetencer (Link til VBA). Det forventes, at datakompletheden vil forbedres, når der fremadrettet kan indsamles oplysninger fra (K)PRO samt fra almen praksis via 1-års opfølgningsbesøg.
Rygestop kræver en koordineret, tværsektoriel indsats. Alle sektorer har ansvar for at opspore rygere og henvise til relevante tilbud. Kommunerne har hovedansvaret for selve rygestopindsatsen. Det er vigtigt at anerkende, at de fleste rygere har behov for flere forsøg, før de opnår varigt rygestop.
Før målopfyldelse kan vurderes, er det afgørende at sikre højere datakomplethed. Løbende monitorering af registreret rygestatus bør prioriteres. Det kan overvejes at supplere med data fra MedCom om henvisninger til kommunale rygestoptilbud fra både hospitaler og almen praksis.
Meget vigtigt, at der bliver tilbudt et rygestopforløb med professionel rygestopkonsulent og evt. deltage i kursus med andre der ønsker at stoppe med at ryge. Meget vigtigt, at blive gjort bekendt med, hvad rygningen gør ved din krop og ikke kun ved andre rygeres samt hvilke positive ting du vil opleve med din krop, hvis du står igennem. - ”Det er aldrig for sent at stoppe.”
Sænkning af LDL-kolesterol reducerer risikoen for et nyt hjertetilfælde med ca. 20% for hver mmol som LDL sænkes med, og der er ikke påvist nogen nedre grænse for LDL, hvor effekten stopper. Behandlingen er derfor en meget vigtig del af den sekundære forebyggelse, der skal nedsætte risikoen for et nyt AMI eller ny revaskularisering.
Oplysningen om LDL stammer fra automatiseret datafangst fra Laboratoriedatabasen og data skønnes valide.
Nej. Det er anden gang at LDL indikatoren afrapporteres. Siden sidste årsrapportsperiode ses et fald fra 41% til 39% på landsplan.
I de fleste regioner er andelen relativt uforandret siden sidste år, men i Region Sjælland er der sket et fald på 9 procentpoint.
På sundhedsklyngeniveau er Aarhusklyngen steget fra 55% til 59% siden sidste år, men ellers er der ikke mange stigninger at berette om. Det markante fald i Region Sjælland skyldes ikke mindst fald i Sundhedsklyngen Holbæk (-12 procentpoint) og Sundhedsklyngen SUH (-20 procentpoint).
Se analyser baseret på indexhospital i afsnittet ”supplerende analyser”.
Ja. Der ses noget højere målopfyldelse i regionerne Hovedstaden (44%), Syddanmark (39%) og Midtjylland (45%) i forhold til de øvrige regioner (29-31%). På sundhedsklyngeniveau varierer andelen fra 26-59%.
For at opnå behandlingsmålet inden for 6 mdr. er det vigtigt at man allerede ved udskrivning efter indeks hændelsen (AKS, PCI, CABG) iværksætter en individualiseret og tilstrækkeligt potent medikamentel LDL-kolesterol sænkende behandling. Baseret på en viden om at de mest potente statiner (atorvastatin og rosuvastatin) i maksimal dosis vil halvere LDL-kolesterol, vil man ofte umiddelbart kunne vurdere at dette ikke vil være tilstrækkeligt for at opnå behandlingsmålet: LDL-kolesterol under 1,4 mmol/l. Man kan derfor straks optimere behandlingen med tbl.ezetrol 10 mg, der vil reducere LDL-kolesterol med yderligere 15-20%. Patienten vil således ved den første blodprøvekontrol i Hjerterehabiliteringen allerede være klar til en vurdering af indikation for supplerende behandling med PCSK9-hæmmer eller RNA-modificerende behandling af LDL-udskillelsen (incliseran).
Da det udelukkende er hospitalsambulatorier, der har adgang til at anvende disse nye og dyre lægemidler, er det vigtigt at højrisiko patienter følges og behandles i hospitalsambulatorier/hjerterehabilitering indtil målværdien for LDL-kolesterol er opnået.
Der kan være diskrepans mellem hospitalslægens og den praktiserende læges vurdering af LDL tal. Dette kræver en troværdig, illustrativ forklaring fra læge til patient. Suppler tekst eller mundtlige forklaringer ved hjælp af visuelle hjælpemidler f.eks. selv at tegne, tegninger, e.l. Mange patienter husker og forstår bedre via en kombination af det visuelle og auditive. Motivering er uhyre vigtig og systematisk opfølgning er essentiel. Løbende opfølgning kræver at man som patient selv skal kontakte egen læge. Nogle har ressourcer til aktivt at opsøge lægen, men man risikerer at tabe de svageste patienter.
Danmarkskort - Klynger
Figuren viser resultater for patienter baseret på deres bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige sundhedsklynger – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.
Danmarkskort - Klynger
Figuren viser resultater for patienter baseret på deres bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige sundhedsklynger – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.
Sænkning af LDL-kolesterol reducerer risikoen for et nyt hjertetilfælde med ca. 20% for hver mmol som LDL sænkes med, og der er ikke påvist nogen nedre grænse for LDL, hvor effekten stopper. Behandlingen er derfor en meget vigtig del af den sekundære forebyggelse, der skal nedsætte risikoen for et nyt AMI eller ny revaskularisering.
Oplysningen om LDL stammer fra automatiseret datafangst fra Laboratoriedatabasen og data skønnes valide.
Nej. Det er anden gang at LDL indikatoren afrapporteres. Siden sidste årsrapportsperiode ses et fald fra 41% til 39% på landsplan.
I de fleste regioner er andelen relativt uforandret siden sidste år, men i Region Sjælland er der sket et fald på 9 procentpoint.
På sundhedsklyngeniveau er Aarhusklyngen steget fra 55% til 59% siden sidste år, men ellers er der ikke mange stigninger at berette om. Det markante fald i Region Sjælland skyldes ikke mindst fald i Sundhedsklyngen Holbæk (-12 procentpoint) og Sundhedsklyngen SUH (-20 procentpoint).
Se analyser baseret på indexhospital i afsnittet ”supplerende analyser”.
Ja. Der ses noget højere målopfyldelse i regionerne Hovedstaden (44%), Syddanmark (39%) og Midtjylland (45%) i forhold til de øvrige regioner (29-31%). På sundhedsklyngeniveau varierer andelen fra 26-59%.
For at opnå behandlingsmålet inden for 6 mdr. er det vigtigt at man allerede ved udskrivning efter indeks hændelsen (AKS, PCI, CABG) iværksætter en individualiseret og tilstrækkeligt potent medikamentel LDL-kolesterol sænkende behandling. Baseret på en viden om at de mest potente statiner (atorvastatin og rosuvastatin) i maksimal dosis vil halvere LDL-kolesterol, vil man ofte umiddelbart kunne vurdere at dette ikke vil være tilstrækkeligt for at opnå behandlingsmålet: LDL-kolesterol under 1,4 mmol/l. Man kan derfor straks optimere behandlingen med tbl.ezetrol 10 mg, der vil reducere LDL-kolesterol med yderligere 15-20%. Patienten vil således ved den første blodprøvekontrol i Hjerterehabiliteringen allerede være klar til en vurdering af indikation for supplerende behandling med PCSK9-hæmmer eller RNA-modificerende behandling af LDL-udskillelsen (incliseran).
Da det udelukkende er hospitalsambulatorier, der har adgang til at anvende disse nye og dyre lægemidler, er det vigtigt at højrisiko patienter følges og behandles i hospitalsambulatorier/hjerterehabilitering indtil målværdien for LDL-kolesterol er opnået.
Der kan være diskrepans mellem hospitalslægens og den praktiserende læges vurdering af LDL tal. Dette kræver en troværdig, illustrativ forklaring fra læge til patient. Suppler tekst eller mundtlige forklaringer ved hjælp af visuelle hjælpemidler f.eks. selv at tegne, tegninger, e.l. Mange patienter husker og forstår bedre via en kombination af det visuelle og auditive. Motivering er uhyre vigtig og systematisk opfølgning er essentiel. Løbende opfølgning kræver at man som patient selv skal kontakte egen læge. Nogle har ressourcer til aktivt at opsøge lægen, men man risikerer at tabe de svageste patienter.
Sænkning af LDL-kolesterol reducerer risikoen for et nyt hjertetilfælde med ca. 20% for hver mmol som LDL sænkes med, og der er ikke påvist nogen nedre grænse for LDL, hvor effekten stopper. Behandlingen er derfor en meget vigtig del af den sekundære forebyggelse, der skal nedsætte risikoen for et nyt AMI eller ny revaskularisering.
Det er første gang at indikatoren afrapporteres, da den er implementeret fra og med 2023 og har 18 måneders opfølgningstid. Oplysningen om LDL stammer fra automatiseret datafangst fra Laboratoriedatabasen og data skønnes valide. Det har ikke betydning om det er hospitalet eller almen praksis der har rekvireret blodprøven.
Ja. Efter 6-18 mdr. er der 41% der nationalt opfylder behandlingsmålet for LDL. Regionalt er der variation fra 31-47%. I Nordjylland og Sjælland er niveauet på 31-32%, imens det for de øvrige regioner ligger på 43-47%. I sundhedsklyngerne ses der variation fra 25-59% og der er således meget stor forskel på hvor mange der opnår målsætningen for LDL efter 6-18 måneder.
Se analyser baseret på indexhospital i afsnittet ”supplerende analyser”.
For at opnå behandlingsmålet inden for 6 mdr. er det vigtigt at man allerede ved udskrivning efter indeks hændelsen (AKS, PCI, CABG) iværksætter en individualiseret og tilstrækkeligt potent medikamentel LDL-kolesterol sænkende behandling. Baseret på en viden om at de mest potente statiner (atorvastatin og rosuvastatin) i maksimal dosis vil halvere LDL-kolesterol, vil man ofte umiddelbart kunne vurdere at dette ikke vil være tilstrækkeligt for at opnå behandlingsmålet: LDL-kolesterol under 1,4 mmol/l. Man kan derfor straks optimere behandlingen med tbl.ezetrol 10 mg, der vil reducere LDL-kolesterol med yderligere 15-20%. Patienten vil således ved den første blodprøvekontrol i Hjerterehabiliteringen allerede være klar til en vurdering af indikation for supplerende behandling med PCSK9-hæmmer eller RNA-modificerende behandling af LDL-udskillelsen (incliseran).
Da det udelukkende er hospitalsambulatorier, der har adgang til at anvende disse nye og dyre lægemidler, er det vigtigt at højrisiko patienter følges og behandles i hospitalsambulatorier/hjerterehabilitering indtil målværdien for LDL-kolesterol er opnået.
Der kan være diskrepans mellem hospitalslægens og den praktiserende læges vurdering af LDL tal. Dette kræver en troværdig, illustrativ forklaring fra læge til patient. Suppler tekst eller mundtlige forklaringer ved hjælp af visuelle hjælpemidler f.eks. selv at tegne, tegninger, e.l. Mange patienter husker og forstår bedre via en kombination af det visuelle og auditive. Motivering er uhyre vigtig og systematisk opfølgning er essentiel. Løbende opfølgning kræver at man som patient selv skal kontakte egen læge. Nogle har ressourcer til aktivt at opsøge lægen, men man risikerer at tabe de svageste patienter.
Danmarkskort - Klynger
Figuren viser resultater for patienter baseret på deres bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige sundhedsklynger – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.
Danmarkskort - Klynger
Figuren viser resultater for patienter baseret på deres bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige sundhedsklynger – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.
Sænkning af LDL-kolesterol reducerer risikoen for et nyt hjertetilfælde med ca. 20% for hver mmol som LDL sænkes med, og der er ikke påvist nogen nedre grænse for LDL, hvor effekten stopper. Behandlingen er derfor en meget vigtig del af den sekundære forebyggelse, der skal nedsætte risikoen for et nyt AMI eller ny revaskularisering.
Det er første gang at indikatoren afrapporteres, da den er implementeret fra og med 2023 og har 18 måneders opfølgningstid. Oplysningen om LDL stammer fra automatiseret datafangst fra Laboratoriedatabasen og data skønnes valide. Det har ikke betydning om det er hospitalet eller almen praksis der har rekvireret blodprøven.
Ja. Efter 6-18 mdr. er der 41% der nationalt opfylder behandlingsmålet for LDL. Regionalt er der variation fra 31-47%. I Nordjylland og Sjælland er niveauet på 31-32%, imens det for de øvrige regioner ligger på 43-47%. I sundhedsklyngerne ses der variation fra 25-59% og der er således meget stor forskel på hvor mange der opnår målsætningen for LDL efter 6-18 måneder.
Se analyser baseret på indexhospital i afsnittet ”supplerende analyser”.
For at opnå behandlingsmålet inden for 6 mdr. er det vigtigt at man allerede ved udskrivning efter indeks hændelsen (AKS, PCI, CABG) iværksætter en individualiseret og tilstrækkeligt potent medikamentel LDL-kolesterol sænkende behandling. Baseret på en viden om at de mest potente statiner (atorvastatin og rosuvastatin) i maksimal dosis vil halvere LDL-kolesterol, vil man ofte umiddelbart kunne vurdere at dette ikke vil være tilstrækkeligt for at opnå behandlingsmålet: LDL-kolesterol under 1,4 mmol/l. Man kan derfor straks optimere behandlingen med tbl.ezetrol 10 mg, der vil reducere LDL-kolesterol med yderligere 15-20%. Patienten vil således ved den første blodprøvekontrol i Hjerterehabiliteringen allerede være klar til en vurdering af indikation for supplerende behandling med PCSK9-hæmmer eller RNA-modificerende behandling af LDL-udskillelsen (incliseran).
Da det udelukkende er hospitalsambulatorier, der har adgang til at anvende disse nye og dyre lægemidler, er det vigtigt at højrisiko patienter følges og behandles i hospitalsambulatorier/hjerterehabilitering indtil målværdien for LDL-kolesterol er opnået.
Der kan være diskrepans mellem hospitalslægens og den praktiserende læges vurdering af LDL tal. Dette kræver en troværdig, illustrativ forklaring fra læge til patient. Suppler tekst eller mundtlige forklaringer ved hjælp af visuelle hjælpemidler f.eks. selv at tegne, tegninger, e.l. Mange patienter husker og forstår bedre via en kombination af det visuelle og auditive. Motivering er uhyre vigtig og systematisk opfølgning er essentiel. Løbende opfølgning kræver at man som patient selv skal kontakte egen læge. Nogle har ressourcer til aktivt at opsøge lægen, men man risikerer at tabe de svageste patienter.
For hver 10 mmHg blodtrykket sænkes, reduceres risikoen for nye hjertetilfælde med ca. 20%. Det gælder for alle, helt ned til blodtryk omkring 120 mmHg systolisk. Behandlingen er derfor en helt essentiel del i den sekundære forebyggelse.
Stoler vi på data? Indikatoren er implementeret fra og med 2023 og med andelen af patientforløb uden oplysninger om blodtryk, indikerer det, at der fortsat ikke sker en automatisk overførsel af registrerede blodtryk fra de elektroniske patientjournaler til Landspatientregisteret. Der ses generelt en høj andel uoplyste fra de to østdanske regioner i forhold til de vestdanske. På hospitalsniveau i Østdanmark ses imidlertid enheder med færre uoplyste end andre hospitalsenheder. Det gælder Bispebjerg/Frederiksberg (20%) og til dels Sjællands Universitetshospital (42%). Det kan altså godt lade sig gøre at indberette i det Østdanske hospitalsvæsen.
Nej. Siden sidste år er andelen med målopfyldelse nationalt faldet fra 42% til 41%. Kun i regionerne Sjælland og Nordjylland ses en marginal positiv udvikling med stigninger på 1-2 procentpoint. Det er vanskeligt at finde store stigninger i områder der ikke har meget høje andele af uoplyste. Der ses imidlertid stigninger i Sundhedsklynge Byen (Hovedstaden) (7 procentpoint), Sundhedsklynge Sydvestjylland (7 procentpoint), Gødstrupklyngen (5 procentpoint), Horsensklyngen (4 procentpoint), Randersklyngen (7 procentpoint), Klynge MIDT (Nordjylland) (6 procentpoint) og Klynge SYD (Nordjylland) (8 procentpoint). Til gengæld ses der også markante fald i særligt Aarhusklyngen (-10 procentpoint) og Midtklyngen (-18 procentpoint.
Se analyser baseret på indexhospital i afsnittet ”supplerende analyser”.
Det er vanskeligt at sammenligne på tværs grundet de mange uoplyste regionalt og lokalt . Men regionalt varierer andelen fra 32-45% og er således langt fra udviklingsmålet på 70%. På sundhedsklyngeniveau ses der også variation fra 27-51%. Det er altså næsten dobbelt så mange der opnår blodtryksmålet i de højest målopfyldelse versus de med den laveste.
Med det forbehold, opnår kun 41% deres BT-mål indenfor de første 6 mdr. En del af forklaringen kan være, at en tiltagende del af den medicinske efterbehandling er lagt ud til almen praksis, og derfor bliver det afgørende at kunne få indblik i tal fra 1-års opfølgningen på blodtryk ved egen læge!
Data: Sygehusene anbefales at gennemgå procedurer for registrering af blodtryksmålinger i den elektroniske patientjournal for at sikre at blodtryk registreres i overensstemmelse med datadefinitionerne (link).
Kvalitet:
Styregruppen anbefaler at screene og optimere behandlingen inden udskrivelse fra sygehuset, og følge systematisk op. Det anbefales, at patientens behandlingsmål er opnået, før patienten afsluttes fra sygehuset til opfølgning ved egen læge.
Meget vigtigt, når der igangsættes medicinsk behandling ved konstatering af forhøjet BT, at der ligeledes gives en grundig vejledning om, hvilke faktorer, der i øvrigt kan være medvirkende til forhøjet BT f.eks. KRAM (kostomlægning, rygestop, alkoholbegrænsning, motion) søvn, stress mv. Motivering er uhyre vigtig. Og systematisk opfølgning er essentiel. Løbende opfølgning kræver at man som patient selv skal kontakte egen læge. Nogle har ressourcer til aktivt at opsøge lægen, men man risikerer at tabe de svageste patienter.
Danmarkskort - Klynger
Figuren viser resultater for patienter baseret på deres bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige sundhedsklynger – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.
Danmarkskort - Klynger
Figuren viser resultater for patienter baseret på deres bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige sundhedsklynger – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.
For hver 10 mmHg blodtrykket sænkes, reduceres risikoen for nye hjertetilfælde med ca. 20%. Det gælder for alle, helt ned til blodtryk omkring 120 mmHg systolisk. Behandlingen er derfor en helt essentiel del i den sekundære forebyggelse.
Stoler vi på data? Indikatoren er implementeret fra og med 2023 og med andelen af patientforløb uden oplysninger om blodtryk, indikerer det, at der fortsat ikke sker en automatisk overførsel af registrerede blodtryk fra de elektroniske patientjournaler til Landspatientregisteret. Der ses generelt en høj andel uoplyste fra de to østdanske regioner i forhold til de vestdanske. På hospitalsniveau i Østdanmark ses imidlertid enheder med færre uoplyste end andre hospitalsenheder. Det gælder Bispebjerg/Frederiksberg (20%) og til dels Sjællands Universitetshospital (42%). Det kan altså godt lade sig gøre at indberette i det Østdanske hospitalsvæsen.
Nej. Siden sidste år er andelen med målopfyldelse nationalt faldet fra 42% til 41%. Kun i regionerne Sjælland og Nordjylland ses en marginal positiv udvikling med stigninger på 1-2 procentpoint. Det er vanskeligt at finde store stigninger i områder der ikke har meget høje andele af uoplyste. Der ses imidlertid stigninger i Sundhedsklynge Byen (Hovedstaden) (7 procentpoint), Sundhedsklynge Sydvestjylland (7 procentpoint), Gødstrupklyngen (5 procentpoint), Horsensklyngen (4 procentpoint), Randersklyngen (7 procentpoint), Klynge MIDT (Nordjylland) (6 procentpoint) og Klynge SYD (Nordjylland) (8 procentpoint). Til gengæld ses der også markante fald i særligt Aarhusklyngen (-10 procentpoint) og Midtklyngen (-18 procentpoint.
Se analyser baseret på indexhospital i afsnittet ”supplerende analyser”.
Det er vanskeligt at sammenligne på tværs grundet de mange uoplyste regionalt og lokalt . Men regionalt varierer andelen fra 32-45% og er således langt fra udviklingsmålet på 70%. På sundhedsklyngeniveau ses der også variation fra 27-51%. Det er altså næsten dobbelt så mange der opnår blodtryksmålet i de højest målopfyldelse versus de med den laveste.
Med det forbehold, opnår kun 41% deres BT-mål indenfor de første 6 mdr. En del af forklaringen kan være, at en tiltagende del af den medicinske efterbehandling er lagt ud til almen praksis, og derfor bliver det afgørende at kunne få indblik i tal fra 1-års opfølgningen på blodtryk ved egen læge!
Data: Sygehusene anbefales at gennemgå procedurer for registrering af blodtryksmålinger i den elektroniske patientjournal for at sikre at blodtryk registreres i overensstemmelse med datadefinitionerne (link).
Kvalitet:
Styregruppen anbefaler at screene og optimere behandlingen inden udskrivelse fra sygehuset, og følge systematisk op. Det anbefales, at patientens behandlingsmål er opnået, før patienten afsluttes fra sygehuset til opfølgning ved egen læge.
Meget vigtigt, når der igangsættes medicinsk behandling ved konstatering af forhøjet BT, at der ligeledes gives en grundig vejledning om, hvilke faktorer, der i øvrigt kan være medvirkende til forhøjet BT f.eks. KRAM (kostomlægning, rygestop, alkoholbegrænsning, motion) søvn, stress mv. Motivering er uhyre vigtig. Og systematisk opfølgning er essentiel. Løbende opfølgning kræver at man som patient selv skal kontakte egen læge. Nogle har ressourcer til aktivt at opsøge lægen, men man risikerer at tabe de svageste patienter.
Diætbehandling er en væsentlig del af behandlingen ved iskæmisk hjertesygdom, og hører under den non-farmakologiske behandling. Diætbehandling er associeret med forbedring på en række parametre (kolesterol, blodtryk og kropsvægt) og forbedret prognose. Effekten af diætbehandling kan måle sig med den medicinske behandling (se evidensrapport).
Hele 69% er uoplyste da de ikke har fået registreret screening med hjertekostskema eller individuel vurdering ved klinisk diætist. Dette indikerer, at indikatoren stadig ikke er implementeret rundt omkring i landet. Dette gør, at resultaterne skal fortolkes med stor forsigtighed. Indikatoren er implementeret i 2023, og det er ikke usædvanligt at det kræver tid at implementere indberetning til nye indikatorer.
Manglen på data fra alle kommuner gør det svært at konkludere.
Nationalt modtog 45% af de borgere med fyldestgørende registreringer, diætbehandling indenfor 12 måneder og opfyldelsen er således et stykke fra målsætningen på 75%.
På regionalt og Sundhedsklyngeniveau ses der store variationer ift. målopfyldelse. Generelt ses en stor andel uoplyst (69%), hvilket gør det vanskeligt at sammenligne. Regionalt varierer andelen fra 14 - 54%. Ligeledes ses der store variationer i målopfyldelse på Sundhedsklyngeniveau (9 - 90%).
I sundhedsklynge Sydvestjylland er der ”få” uoplyste (33%) og med en målopfyldelse på 90% er udviklingsmålet opnået. Også i Midtklyngen er der færre uoplyste (39%) end andre steder og andelen med målopfyldelse (50%) er i overskuelig afstand fra udviklingsmålet.
Se analyser baseret på indexhospital og for de kommuner som indrapporterer til DHRD i afsnittet ”supplerende analyser”.
Fagligt selskab af kliniske diætister (FaKD) ønsker at støtte op om registreringer i DHRD vedr. diætbehandling. Derfor planlægges der i aug. 2025 en arbejdsdag for kliniske diætister, hvor fokus vil være på datadefinitionerne vedr. indikator 3b og arbejdsgange ift. indberetning i dansk rehabiliterings database (DHRD).
Grundet diætbehandlingens positive effekt på prognosen for patienter med iskæmisk hjertesygdom, anbefaler styregruppen fortsat at patienter med positiv udfald på kostscreening, tilbydes diætbehandling ved klinisk diætist.
Mange patienter er af den opfattelse, at man allerede lever sundt og spiser hjertesund kost, men alligevel er det langtfra altid, at man lever - eller ved hvordan man lever - i overensstemmelse med sin specifikke sygdom. Derfor er en systematisk screening og et tilbud om diætbehandling essentielt. Ved diætbehandling bør der være fokus på, hvordan patientens medicin påvirker kroppen og hvilke forbedringer/påvirkninger diætbehandlingen ligeledes kan give. Diætbehandling skal være et værktøj til at leve bedst muligt med sin sygdom.
Lagkagediagram
Lagkagediagram som viser andele af screenede, ikke-screenede og uoplyste. Figuren anvendes ved indikatorer under implementering og kan synliggøre hvor mange eller få der reelt ligger til grund for målopfyldelsen.
Lagkagediagram
Lagkagediagram som viser andele af screenede, ikke-screenede og uoplyste. Figuren anvendes ved indikatorer under implementering og kan synliggøre hvor mange eller få der reelt ligger til grund for målopfyldelsen.
Diætbehandling er en væsentlig del af behandlingen ved iskæmisk hjertesygdom, og hører under den non-farmakologiske behandling. Diætbehandling er associeret med forbedring på en række parametre (kolesterol, blodtryk og kropsvægt) og forbedret prognose. Effekten af diætbehandling kan måle sig med den medicinske behandling (se evidensrapport).
Hele 69% er uoplyste da de ikke har fået registreret screening med hjertekostskema eller individuel vurdering ved klinisk diætist. Dette indikerer, at indikatoren stadig ikke er implementeret rundt omkring i landet. Dette gør, at resultaterne skal fortolkes med stor forsigtighed. Indikatoren er implementeret i 2023, og det er ikke usædvanligt at det kræver tid at implementere indberetning til nye indikatorer.
Manglen på data fra alle kommuner gør det svært at konkludere.
Nationalt modtog 45% af de borgere med fyldestgørende registreringer, diætbehandling indenfor 12 måneder og opfyldelsen er således et stykke fra målsætningen på 75%.
På regionalt og Sundhedsklyngeniveau ses der store variationer ift. målopfyldelse. Generelt ses en stor andel uoplyst (69%), hvilket gør det vanskeligt at sammenligne. Regionalt varierer andelen fra 14 - 54%. Ligeledes ses der store variationer i målopfyldelse på Sundhedsklyngeniveau (9 - 90%).
I sundhedsklynge Sydvestjylland er der ”få” uoplyste (33%) og med en målopfyldelse på 90% er udviklingsmålet opnået. Også i Midtklyngen er der færre uoplyste (39%) end andre steder og andelen med målopfyldelse (50%) er i overskuelig afstand fra udviklingsmålet.
Se analyser baseret på indexhospital og for de kommuner som indrapporterer til DHRD i afsnittet ”supplerende analyser”.
Fagligt selskab af kliniske diætister (FaKD) ønsker at støtte op om registreringer i DHRD vedr. diætbehandling. Derfor planlægges der i aug. 2025 en arbejdsdag for kliniske diætister, hvor fokus vil være på datadefinitionerne vedr. indikator 3b og arbejdsgange ift. indberetning i dansk rehabiliterings database (DHRD).
Grundet diætbehandlingens positive effekt på prognosen for patienter med iskæmisk hjertesygdom, anbefaler styregruppen fortsat at patienter med positiv udfald på kostscreening, tilbydes diætbehandling ved klinisk diætist.
Mange patienter er af den opfattelse, at man allerede lever sundt og spiser hjertesund kost, men alligevel er det langtfra altid, at man lever - eller ved hvordan man lever - i overensstemmelse med sin specifikke sygdom. Derfor er en systematisk screening og et tilbud om diætbehandling essentielt. Ved diætbehandling bør der være fokus på, hvordan patientens medicin påvirker kroppen og hvilke forbedringer/påvirkninger diætbehandlingen ligeledes kan give. Diætbehandling skal være et værktøj til at leve bedst muligt med sin sygdom.
Indikatoren er vigtig fordi fysisk træning, enten alene eller som led i et multidisciplinært træningsbaseret hjerterehabiliteringsprogram medfører reduceret antal hospitalsindlæggelser, færre alvorlige kardiovaskulære hændelser, lavere dødelighed og en forbedret risikoprofil for yderlige hjerte-kar-sygdomme.
Når det er vigtigt, at patienten øger sin arbejdskapacitet i genoptræningsforløbet, skyldes det, at en øgning af den aerobe kapacitet er det bedste mål for patientens risikoreduktion. Træning medfører desuden forbedret sundhed-relateret livskvalitet og endelig er træningsbaseret rehabilitering vurderet til at være økonomisk fordelagtig.
Fysisk træning bør tilbydes patienter med iskæmisk hjertesygdom, som en del af sekundær sygdomsforebyggelse og anbefales i ESC guidelines med klasse IA
Det er første gang at indikatoren afrapporteres, da den er implementeret fra og med 2023 og har 12 måneders opfølgningstid. At dømme på den høje andel af forløb der er uoplyste (86%) er indikatoren stadig under implementering, og indikatoropfyldelsen skal således fortolkes i lyset af dette.
Det kan der ikke svares præcist på endnu, set i lyset af de mange uoplyste. Nationalt er målopfyldelsen på 67% for de patienter med fuldt indberettede data. Regionalt varierer andelen fra 64-75%. På sundhedsklyngeniveau varierer andelene for patienter med fuldt indberettede forløb fra 50-90%. Udviklingsmålet er opnået i den nordjyske Klynge VEST (90%) som dog har en høj andel af uoplyste (87%).
Se analyser baseret på indexhospital og for de kommuner som indrapporterer til DHRD i afsnittet ”supplerende analyser”.
Da der ses en høj andel af uoplyste, vil indberetning af data være et klart fokusområde. Det forudsætter for det første, at patienterne rent faktisk bliver testet i starten af deres forløb og ved afslutningen af deres forløb. Dertil forudsætter det, at man har en arbejdsgang i klinisk praksis, hvor man dels 1) sikre at der er mulighed for indberetning af data og dels 2) sikre at data rent faktisk bliver indberettet af medarbejderne.
Endelig viser data, at en meget høj andel af patienter testes med samme målemetode ved start og afslutning af forløb – det er meget positivt og vigtigt at vi holder fast i denne praksis.
Indberetning fra hospitalerne sker via datafangst. Her er det derfor vigtigt at sikre at de rette SKS-koder anvendes ved start- og slut-test.
Indberetning fra kommunerne sker gennem HjerteKom, HjerteKom Sjælland og HjerteSyd databaserne, men da ikke alle kommuner endnu benytter databaserne, vil der her være et forbedringspotentiale.
Det som regel fysioterapeuter på hospitaler og i kommuner, der varetager patienternes fysiske træning. Træningen bør planlægges ud fra patients niveau med passende intensitet, hyppighed og varighed, således der skabes de bedste muligheder for at øge patientens arbejdskapacitet.
Indikatoren stiler efter et udviklingsmål på 80%, men det er for tidligt at vurdere hvornår målet er opnået.
Ved testning af arbejdskapaciteten før og efter rehabilitering, fås et billede af, hvilken fremgang, der er opnået gennem rehabiliteringen. Ligeledes kan det vurderes, hvor meget patienten kan træne fremadrettet og give patienten mod til at turde ”tør” igen samt introducere nye teknologier ved undervisning i træning og online undervisning mv.
Lagkagediagram
Lagkagediagram som viser andele med målt arbejdskapacitet ved start og slut. Figuren anvendes ved indikatorer under implementering og kan synliggøre hvor mange eller få der reelt ligger til grund for målopfyldelsen.
Lagkagediagram
Lagkagediagram som viser andele med målt arbejdskapacitet ved start og slut. Figuren anvendes ved indikatorer under implementering og kan synliggøre hvor mange eller få der reelt ligger til grund for målopfyldelsen.
Indikatoren er vigtig fordi fysisk træning, enten alene eller som led i et multidisciplinært træningsbaseret hjerterehabiliteringsprogram medfører reduceret antal hospitalsindlæggelser, færre alvorlige kardiovaskulære hændelser, lavere dødelighed og en forbedret risikoprofil for yderlige hjerte-kar-sygdomme.
Når det er vigtigt, at patienten øger sin arbejdskapacitet i genoptræningsforløbet, skyldes det, at en øgning af den aerobe kapacitet er det bedste mål for patientens risikoreduktion. Træning medfører desuden forbedret sundhed-relateret livskvalitet og endelig er træningsbaseret rehabilitering vurderet til at være økonomisk fordelagtig.
Fysisk træning bør tilbydes patienter med iskæmisk hjertesygdom, som en del af sekundær sygdomsforebyggelse og anbefales i ESC guidelines med klasse IA
Det er første gang at indikatoren afrapporteres, da den er implementeret fra og med 2023 og har 12 måneders opfølgningstid. At dømme på den høje andel af forløb der er uoplyste (86%) er indikatoren stadig under implementering, og indikatoropfyldelsen skal således fortolkes i lyset af dette.
Det kan der ikke svares præcist på endnu, set i lyset af de mange uoplyste. Nationalt er målopfyldelsen på 67% for de patienter med fuldt indberettede data. Regionalt varierer andelen fra 64-75%. På sundhedsklyngeniveau varierer andelene for patienter med fuldt indberettede forløb fra 50-90%. Udviklingsmålet er opnået i den nordjyske Klynge VEST (90%) som dog har en høj andel af uoplyste (87%).
Se analyser baseret på indexhospital og for de kommuner som indrapporterer til DHRD i afsnittet ”supplerende analyser”.
Da der ses en høj andel af uoplyste, vil indberetning af data være et klart fokusområde. Det forudsætter for det første, at patienterne rent faktisk bliver testet i starten af deres forløb og ved afslutningen af deres forløb. Dertil forudsætter det, at man har en arbejdsgang i klinisk praksis, hvor man dels 1) sikre at der er mulighed for indberetning af data og dels 2) sikre at data rent faktisk bliver indberettet af medarbejderne.
Endelig viser data, at en meget høj andel af patienter testes med samme målemetode ved start og afslutning af forløb – det er meget positivt og vigtigt at vi holder fast i denne praksis.
Indberetning fra hospitalerne sker via datafangst. Her er det derfor vigtigt at sikre at de rette SKS-koder anvendes ved start- og slut-test.
Indberetning fra kommunerne sker gennem HjerteKom, HjerteKom Sjælland og HjerteSyd databaserne, men da ikke alle kommuner endnu benytter databaserne, vil der her være et forbedringspotentiale.
Det som regel fysioterapeuter på hospitaler og i kommuner, der varetager patienternes fysiske træning. Træningen bør planlægges ud fra patients niveau med passende intensitet, hyppighed og varighed, således der skabes de bedste muligheder for at øge patientens arbejdskapacitet.
Indikatoren stiler efter et udviklingsmål på 80%, men det er for tidligt at vurdere hvornår målet er opnået.
Ved testning af arbejdskapaciteten før og efter rehabilitering, fås et billede af, hvilken fremgang, der er opnået gennem rehabiliteringen. Ligeledes kan det vurderes, hvor meget patienten kan træne fremadrettet og give patienten mod til at turde ”tør” igen samt introducere nye teknologier ved undervisning i træning og online undervisning mv.
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| > 80% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | |||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | |
| Danmark | Nej | 2.659 / 8.155 | 0 (0) | 33 | (32-34) | 2.512 / 8.304 | 30 |
| Hovedstaden | Nej | 486 / 2.154 | 0 (0) | 23 | (21-24) | 502 / 2.194 | 23 |
| Sjælland | Nej | 330 / 1.362 | 0 (0) | 24 | (22-27) | 316 / 1.392 | 23 |
| Syddanmark | Nej | 818 / 1.793 | 0 (0) | 46 | (43-48) | 665 / 1.787 | 37 |
| Midtjylland | Nej | 750 / 1.803 | 0 (0) | 42 | (39-44) | 704 / 1.779 | 40 |
| Nordjylland | Nej | 275 / 1.043 | 0 (0) | 26 | (24-29) | 325 / 1.152 | 28 |
| Hovedstaden | Nej | 486 / 2.154 | 0 (0) | 23 | (21-24) | 502 / 2.194 | 23 |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 73 / 393 | 0 (0) | 19 | (15-23) | 81 / 344 | 24 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 161 / 357 | 0 (0) | 45 | (40-50) | 129 / 384 | 34 |
| Bornholms Hospital | Nej | 30 / 88 | 0 (0) | 34 | (24-45) | 35 / 112 | 31 |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | 95 / 543 | 0 (0) | 17 | (14-21) | 112 / 571 | 20 |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Nej | 97 / 497 | 0 (0) | 20 | (16-23) | 97 / 487 | 20 |
| Rigshospitalet | Nej | 30 / 276 | 0 (0) | 11 | (7-15) | 48 / 296 | 16 |
| Sjælland | Nej | 330 / 1.362 | 0 (0) | 24 | (22-27) | 316 / 1.392 | 23 |
| Holbæk Sygehus | Nej | 27 / 272 | 0 (0) | 10 | (7-14) | 72 / 309 | 23 |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Nej | 31 / 305 | 0 (0) | 10 | (7-14) | 26 / 271 | 10 |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 272 / 785 | 0 (0) | 35 | (31-38) | 218 / 812 | 27 |
| Syddanmark | Nej | 818 / 1.793 | 0 (0) | 46 | (43-48) | 665 / 1.787 | 37 |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Nej | 145 / 275 | 0 (0) | 53 | (47-59) | 111 / 292 | 38 |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 255 / 729 | 0 (0) | 35 | (32-39) | 137 / 731 | 19 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 233 / 459 | 0 (0) | 51 | (46-55) | 252 / 435 | 58 |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 185 / 330 | 0 (0) | 56 | (51-61) | 165 / 329 | 50 |
| Midtjylland | Nej | 750 / 1.803 | 0 (0) | 42 | (39-44) | 704 / 1.779 | 40 |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 204 / 445 | 0 (0) | 46 | (41-51) | 205 / 420 | 49 |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 206 / 308 | 0 (0) | 67 | (61-72) | 239 / 340 | 70 |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 118 / 417 | 0 (0) | 28 | (24-33) | 72 / 392 | 18 |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 170 / 278 | 0 (0) | 61 | (55-67) | 143 / 273 | 52 |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 52 / 355 | 0 (0) | 15 | (11-19) | 45 / 354 | 13 |
| Nordjylland | Nej | 275 / 1.043 | 0 (0) | 26 | (24-29) | 325 / 1.152 | 28 |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 64 / 545 | 0 (0) | 12 | (9-15) | 79 / 631 | 13 |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | 73 / 132 | 0 (0) | 55 | (46-64) | 99 / 167 | 59 |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 138 / 366 | 0 (0) | 38 | (33-43) | 147 / 354 | 42 |
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| > 80% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | |||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | |
| Danmark | Nej | 2.659 / 8.155 | 0 (0) | 33 | (32-34) | 2.512 / 8.304 | 30 |
| Hovedstaden | Nej | 486 / 2.154 | 0 (0) | 23 | (21-24) | 502 / 2.194 | 23 |
| Sjælland | Nej | 330 / 1.362 | 0 (0) | 24 | (22-27) | 316 / 1.392 | 23 |
| Syddanmark | Nej | 818 / 1.793 | 0 (0) | 46 | (43-48) | 665 / 1.787 | 37 |
| Midtjylland | Nej | 750 / 1.803 | 0 (0) | 42 | (39-44) | 704 / 1.779 | 40 |
| Nordjylland | Nej | 275 / 1.043 | 0 (0) | 26 | (24-29) | 325 / 1.152 | 28 |
| Hovedstaden | Nej | 486 / 2.154 | 0 (0) | 23 | (21-24) | 502 / 2.194 | 23 |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 73 / 393 | 0 (0) | 19 | (15-23) | 81 / 344 | 24 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 161 / 357 | 0 (0) | 45 | (40-50) | 129 / 384 | 34 |
| Bornholms Hospital | Nej | 30 / 88 | 0 (0) | 34 | (24-45) | 35 / 112 | 31 |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | 95 / 543 | 0 (0) | 17 | (14-21) | 112 / 571 | 20 |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Nej | 97 / 497 | 0 (0) | 20 | (16-23) | 97 / 487 | 20 |
| Rigshospitalet | Nej | 30 / 276 | 0 (0) | 11 | (7-15) | 48 / 296 | 16 |
| Sjælland | Nej | 330 / 1.362 | 0 (0) | 24 | (22-27) | 316 / 1.392 | 23 |
| Holbæk Sygehus | Nej | 27 / 272 | 0 (0) | 10 | (7-14) | 72 / 309 | 23 |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Nej | 31 / 305 | 0 (0) | 10 | (7-14) | 26 / 271 | 10 |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 272 / 785 | 0 (0) | 35 | (31-38) | 218 / 812 | 27 |
| Syddanmark | Nej | 818 / 1.793 | 0 (0) | 46 | (43-48) | 665 / 1.787 | 37 |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Nej | 145 / 275 | 0 (0) | 53 | (47-59) | 111 / 292 | 38 |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 255 / 729 | 0 (0) | 35 | (32-39) | 137 / 731 | 19 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 233 / 459 | 0 (0) | 51 | (46-55) | 252 / 435 | 58 |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 185 / 330 | 0 (0) | 56 | (51-61) | 165 / 329 | 50 |
| Midtjylland | Nej | 750 / 1.803 | 0 (0) | 42 | (39-44) | 704 / 1.779 | 40 |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 204 / 445 | 0 (0) | 46 | (41-51) | 205 / 420 | 49 |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 206 / 308 | 0 (0) | 67 | (61-72) | 239 / 340 | 70 |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 118 / 417 | 0 (0) | 28 | (24-33) | 72 / 392 | 18 |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 170 / 278 | 0 (0) | 61 | (55-67) | 143 / 273 | 52 |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 52 / 355 | 0 (0) | 15 | (11-19) | 45 / 354 | 13 |
| Nordjylland | Nej | 275 / 1.043 | 0 (0) | 26 | (24-29) | 325 / 1.152 | 28 |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 64 / 545 | 0 (0) | 12 | (9-15) | 79 / 631 | 13 |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | 73 / 132 | 0 (0) | 55 | (46-64) | 99 / 167 | 59 |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 138 / 366 | 0 (0) | 38 | (33-43) | 147 / 354 | 42 |
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| > 70% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2023 | |||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | |
| Danmark | Nej | 5.209 / 8.276 | 0 (0) | 63 | (62-64) | 2.579 / 4.169 | 62 |
| Hovedstaden | Nej | 1.446 / 2.209 | 0 (0) | 65 | (63-67) | 717 / 1.073 | 67 |
| Sjælland | Nej | 744 / 1.400 | 0 (0) | 53 | (50-56) | 382 / 700 | 55 |
| Syddanmark | Ja | 1.373 / 1.796 | 0 (0) | 76 | (74-78) | 680 / 907 | 75 |
| Midtjylland | Nej | 1.093 / 1.828 | 0 (0) | 60 | (58-62) | 521 / 886 | 59 |
| Nordjylland | Nej | 553 / 1.043 | 0 (0) | 53 | (50-56) | 279 / 603 | 46 |
| Hovedstaden | Nej | 1.446 / 2.209 | 0 (0) | 65 | (63-67) | 717 / 1.073 | 67 |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 140 / 360 | 0 (0) | 39 | (34-44) | 71 / 172 | 41 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Ja | 314 / 373 | 0 (0) | 84 | (80-88) | 153 / 181 | 85 |
| Bornholms Hospital | Nej | 44 / 101 | 0 (0) | 44 | (34-54) | 26 / 51 | 51 |
| Herlev og Gentofte Hospital | Ja | 414 / 564 | 0 (0) | 73 | (70-77) | 214 / 301 | 71 |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Ja | 430 / 535 | 0 (0) | 80 | (77-84) | 183 / 235 | 78 |
| Rigshospitalet | Nej | 104 / 276 | 0 (0) | 38 | (32-44) | 70 / 133 | 53 |
| Sjælland | Nej | 744 / 1.400 | 0 (0) | 53 | (50-56) | 382 / 700 | 55 |
| Holbæk Sygehus | Nej | 126 / 290 | 0 (0) | 43 | (38-49) | 77 / 167 | 46 |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Ja | 211 / 294 | 0 (0) | 72 | (66-77) | 71 / 123 | 58 |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 407 / 816 | 0 (0) | 50 | (46-53) | 234 / 410 | 57 |
| Syddanmark | Ja | 1.373 / 1.796 | 0 (0) | 76 | (74-78) | 680 / 907 | 75 |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Ja | 258 / 284 | 0 (0) | 91 | (87-94) | 132 / 146 | 90 |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Ja | 543 / 736 | 0 (0) | 74 | (70-77) | 250 / 369 | 68 |
| Sygehus Lillebælt | Ja | 366 / 436 | 0 (0) | 84 | (80-87) | 196 / 227 | 86 |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 206 / 340 | 0 (0) | 61 | (55-66) | 102 / 165 | 62 |
| Midtjylland | Nej | 1.093 / 1.828 | 0 (0) | 60 | (58-62) | 521 / 886 | 59 |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 204 / 446 | 0 (0) | 46 | (41-50) | 85 / 208 | 41 |
| Hospitalsenhed Midt | Ja | 242 / 320 | 0 (0) | 76 | (71-80) | 139 / 171 | 81 |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 296 / 427 | 0 (0) | 69 | (65-74) | 133 / 191 | 70 |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 166 / 272 | 0 (0) | 61 | (55-67) | 79 / 139 | 57 |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 185 / 363 | 0 (0) | 51 | (46-56) | 85 / 177 | 48 |
| Nordjylland | Nej | 553 / 1.043 | 0 (0) | 53 | (50-56) | 279 / 603 | 46 |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 314 / 572 | 0 (0) | 55 | (51-59) | 146 / 312 | 47 |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | 94 / 136 | 0 (0) | 69 | (61-77) | 50 / 91 | 55 |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 145 / 335 | 0 (0) | 43 | (38-49) | 83 / 200 | 42 |
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| > 70% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2023 | |||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | |
| Danmark | Nej | 5.209 / 8.276 | 0 (0) | 63 | (62-64) | 2.579 / 4.169 | 62 |
| Hovedstaden | Nej | 1.446 / 2.209 | 0 (0) | 65 | (63-67) | 717 / 1.073 | 67 |
| Sjælland | Nej | 744 / 1.400 | 0 (0) | 53 | (50-56) | 382 / 700 | 55 |
| Syddanmark | Ja | 1.373 / 1.796 | 0 (0) | 76 | (74-78) | 680 / 907 | 75 |
| Midtjylland | Nej | 1.093 / 1.828 | 0 (0) | 60 | (58-62) | 521 / 886 | 59 |
| Nordjylland | Nej | 553 / 1.043 | 0 (0) | 53 | (50-56) | 279 / 603 | 46 |
| Hovedstaden | Nej | 1.446 / 2.209 | 0 (0) | 65 | (63-67) | 717 / 1.073 | 67 |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 140 / 360 | 0 (0) | 39 | (34-44) | 71 / 172 | 41 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Ja | 314 / 373 | 0 (0) | 84 | (80-88) | 153 / 181 | 85 |
| Bornholms Hospital | Nej | 44 / 101 | 0 (0) | 44 | (34-54) | 26 / 51 | 51 |
| Herlev og Gentofte Hospital | Ja | 414 / 564 | 0 (0) | 73 | (70-77) | 214 / 301 | 71 |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Ja | 430 / 535 | 0 (0) | 80 | (77-84) | 183 / 235 | 78 |
| Rigshospitalet | Nej | 104 / 276 | 0 (0) | 38 | (32-44) | 70 / 133 | 53 |
| Sjælland | Nej | 744 / 1.400 | 0 (0) | 53 | (50-56) | 382 / 700 | 55 |
| Holbæk Sygehus | Nej | 126 / 290 | 0 (0) | 43 | (38-49) | 77 / 167 | 46 |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Ja | 211 / 294 | 0 (0) | 72 | (66-77) | 71 / 123 | 58 |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 407 / 816 | 0 (0) | 50 | (46-53) | 234 / 410 | 57 |
| Syddanmark | Ja | 1.373 / 1.796 | 0 (0) | 76 | (74-78) | 680 / 907 | 75 |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Ja | 258 / 284 | 0 (0) | 91 | (87-94) | 132 / 146 | 90 |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Ja | 543 / 736 | 0 (0) | 74 | (70-77) | 250 / 369 | 68 |
| Sygehus Lillebælt | Ja | 366 / 436 | 0 (0) | 84 | (80-87) | 196 / 227 | 86 |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 206 / 340 | 0 (0) | 61 | (55-66) | 102 / 165 | 62 |
| Midtjylland | Nej | 1.093 / 1.828 | 0 (0) | 60 | (58-62) | 521 / 886 | 59 |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 204 / 446 | 0 (0) | 46 | (41-50) | 85 / 208 | 41 |
| Hospitalsenhed Midt | Ja | 242 / 320 | 0 (0) | 76 | (71-80) | 139 / 171 | 81 |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 296 / 427 | 0 (0) | 69 | (65-74) | 133 / 191 | 70 |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 166 / 272 | 0 (0) | 61 | (55-67) | 79 / 139 | 57 |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 185 / 363 | 0 (0) | 51 | (46-56) | 85 / 177 | 48 |
| Nordjylland | Nej | 553 / 1.043 | 0 (0) | 53 | (50-56) | 279 / 603 | 46 |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 314 / 572 | 0 (0) | 55 | (51-59) | 146 / 312 | 47 |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | 94 / 136 | 0 (0) | 69 | (61-77) | 50 / 91 | 55 |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 145 / 335 | 0 (0) | 43 | (38-49) | 83 / 200 | 42 |
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| > 75% | Tæller/ | antal | 01.10.2023 - 30.09.2024 | 2023 | |||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | |
| Danmark | Nej | 2.452 / 8.225 | 0 (0) | 30 | (29-31) | 1.806 / 6.160 | 29 |
| Hovedstaden | Nej | 350 / 2.178 | 0 (0) | 16 | (15-18) | 299 / 1.609 | 19 |
| Sjælland | Nej | 373 / 1.396 | 0 (0) | 27 | (24-29) | 291 / 1.030 | 28 |
| Syddanmark | Nej | 833 / 1.804 | 0 (0) | 46 | (44-49) | 599 / 1.331 | 45 |
| Midtjylland | Nej | 655 / 1.806 | 0 (0) | 36 | (34-39) | 399 / 1.319 | 30 |
| Nordjylland | Nej | 241 / 1.041 | 0 (0) | 23 | (21-26) | 218 / 871 | 25 |
| Hovedstaden | Nej | 350 / 2.178 | 0 (0) | 16 | (15-18) | 299 / 1.609 | 19 |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 85 / 381 | 0 (0) | 22 | (18-27) | 87 / 245 | 36 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 210 / 360 | 0 (0) | 58 | (53-63) | 148 / 287 | 52 |
| Bornholms Hospital | Nej | 21 / 96 | 0 (0) | 22 | (14-31) | 14 / 81 | 17 |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | 3 / 566 | 0 (0) | 1 | (0-2) | #/# | 0 |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Nej | 0 / 524 | 0 (0) | 0 | (0-1) | 0 / 354 | 0 |
| Rigshospitalet | Nej | 31 / 251 | 0 (0) | 12 | (9-17) | 49 / 212 | 23 |
| Sjælland | Nej | 373 / 1.396 | 0 (0) | 27 | (24-29) | 291 / 1.030 | 28 |
| Holbæk Sygehus | Nej | 98 / 284 | 0 (0) | 35 | (29-40) | 109 / 235 | 46 |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Nej | #/# | 0 (0) | 1 | (0-2) | #/# | 1 |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 273 / 804 | 0 (0) | 34 | (31-37) | 181 / 604 | 30 |
| Syddanmark | Nej | 833 / 1.804 | 0 (0) | 46 | (44-49) | 599 / 1.331 | 45 |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Ja | 209 / 270 | 0 (0) | 77 | (72-82) | 149 / 224 | 67 |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 448 / 762 | 0 (0) | 59 | (55-62) | 315 / 521 | 60 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 108 / 436 | 0 (0) | 25 | (21-29) | 83 / 337 | 25 |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 68 / 336 | 0 (0) | 20 | (16-25) | 52 / 249 | 21 |
| Midtjylland | Nej | 655 / 1.806 | 0 (0) | 36 | (34-39) | 399 / 1.319 | 30 |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 164 / 453 | 0 (0) | 36 | (32-41) | 77 / 302 | 25 |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 178 / 322 | 0 (0) | 55 | (50-61) | 144 / 245 | 59 |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 147 / 412 | 0 (0) | 36 | (31-41) | 84 / 295 | 28 |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 130 / 281 | 0 (0) | 46 | (40-52) | 64 / 200 | 32 |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 36 / 338 | 0 (0) | 11 | (8-14) | 30 / 277 | 11 |
| Nordjylland | Nej | 241 / 1.041 | 0 (0) | 23 | (21-26) | 218 / 871 | 25 |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 196 / 543 | 0 (0) | 36 | (32-40) | 172 / 473 | 36 |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | 4 / 136 | 0 (0) | 3 | (1-7) | #/# | 1 |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 41 / 362 | 0 (0) | 11 | (8-15) | 45 / 270 | 17 |
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| > 75% | Tæller/ | antal | 01.10.2023 - 30.09.2024 | 2023 | |||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | |
| Danmark | Nej | 2.452 / 8.225 | 0 (0) | 30 | (29-31) | 1.806 / 6.160 | 29 |
| Hovedstaden | Nej | 350 / 2.178 | 0 (0) | 16 | (15-18) | 299 / 1.609 | 19 |
| Sjælland | Nej | 373 / 1.396 | 0 (0) | 27 | (24-29) | 291 / 1.030 | 28 |
| Syddanmark | Nej | 833 / 1.804 | 0 (0) | 46 | (44-49) | 599 / 1.331 | 45 |
| Midtjylland | Nej | 655 / 1.806 | 0 (0) | 36 | (34-39) | 399 / 1.319 | 30 |
| Nordjylland | Nej | 241 / 1.041 | 0 (0) | 23 | (21-26) | 218 / 871 | 25 |
| Hovedstaden | Nej | 350 / 2.178 | 0 (0) | 16 | (15-18) | 299 / 1.609 | 19 |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 85 / 381 | 0 (0) | 22 | (18-27) | 87 / 245 | 36 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 210 / 360 | 0 (0) | 58 | (53-63) | 148 / 287 | 52 |
| Bornholms Hospital | Nej | 21 / 96 | 0 (0) | 22 | (14-31) | 14 / 81 | 17 |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | 3 / 566 | 0 (0) | 1 | (0-2) | #/# | 0 |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Nej | 0 / 524 | 0 (0) | 0 | (0-1) | 0 / 354 | 0 |
| Rigshospitalet | Nej | 31 / 251 | 0 (0) | 12 | (9-17) | 49 / 212 | 23 |
| Sjælland | Nej | 373 / 1.396 | 0 (0) | 27 | (24-29) | 291 / 1.030 | 28 |
| Holbæk Sygehus | Nej | 98 / 284 | 0 (0) | 35 | (29-40) | 109 / 235 | 46 |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Nej | #/# | 0 (0) | 1 | (0-2) | #/# | 1 |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 273 / 804 | 0 (0) | 34 | (31-37) | 181 / 604 | 30 |
| Syddanmark | Nej | 833 / 1.804 | 0 (0) | 46 | (44-49) | 599 / 1.331 | 45 |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Ja | 209 / 270 | 0 (0) | 77 | (72-82) | 149 / 224 | 67 |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 448 / 762 | 0 (0) | 59 | (55-62) | 315 / 521 | 60 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 108 / 436 | 0 (0) | 25 | (21-29) | 83 / 337 | 25 |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 68 / 336 | 0 (0) | 20 | (16-25) | 52 / 249 | 21 |
| Midtjylland | Nej | 655 / 1.806 | 0 (0) | 36 | (34-39) | 399 / 1.319 | 30 |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 164 / 453 | 0 (0) | 36 | (32-41) | 77 / 302 | 25 |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 178 / 322 | 0 (0) | 55 | (50-61) | 144 / 245 | 59 |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 147 / 412 | 0 (0) | 36 | (31-41) | 84 / 295 | 28 |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 130 / 281 | 0 (0) | 46 | (40-52) | 64 / 200 | 32 |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 36 / 338 | 0 (0) | 11 | (8-14) | 30 / 277 | 11 |
| Nordjylland | Nej | 241 / 1.041 | 0 (0) | 23 | (21-26) | 218 / 871 | 25 |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 196 / 543 | 0 (0) | 36 | (32-40) | 172 / 473 | 36 |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | 4 / 136 | 0 (0) | 3 | (1-7) | #/# | 1 |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 41 / 362 | 0 (0) | 11 | (8-15) | 45 / 270 | 17 |
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | |||
|---|---|---|---|---|---|
| > 75% | Tæller/ | antal | 01.01.2023 - 31.12.2023 | ||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | |
| Danmark | Nej | 1.131 / 2.494 | 5558 (69) | 45 | (43-47) |
| Hovedstaden | Nej | 222 / 420 | 1752 (81) | 53 | (48-58) |
| Sjælland | Nej | 167 / 306 | 998 (77) | 55 | (49-60) |
| Syddanmark | Nej | 373 / 854 | 881 (51) | 44 | (40-47) |
| Midtjylland | Nej | 331 / 639 | 1103 (63) | 52 | (48-56) |
| Nordjylland | Nej | 38 / 275 | 824 (75) | 14 | (10-18) |
| Hovedstaden | Nej | 222 / 420 | 1752 (81) | 53 | (48-58) |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 43 / 123 | 215 (64) | 35 | (27-44) |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 141 / 206 | 167 (45) | 68 | (62-75) |
| Bornholms Hospital | Nej | 5 / 23 | 88 (79) | 22 | (7-44) |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | 3 / 5 | 565 (99) | 60 | (15-95) |
| Hospitalerne i Nordsjælland | 0 / 0 | 487 (100) | |||
| Rigshospitalet | Nej | 30 / 63 | 230 (78) | 48 | (35-61) |
| Sjælland | Nej | 167 / 306 | 998 (77) | 55 | (49-60) |
| Holbæk Sygehus | Nej | 24 / 95 | 167 (64) | 25 | (17-35) |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Ja | #/# | 269 (100) | 100 | (3-100) |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 142 / 210 | 562 (73) | 68 | (61-74) |
| Syddanmark | Nej | 373 / 854 | 881 (51) | 44 | (40-47) |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Ja | 198 / 203 | 76 (27) | 98 | (94-99) |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 40 / 435 | 282 (39) | 9 | (7-12) |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 82 / 141 | 276 (66) | 58 | (50-66) |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 53 / 75 | 247 (77) | 71 | (59-81) |
| Midtjylland | Nej | 331 / 639 | 1103 (63) | 52 | (48-56) |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 34 / 126 | 280 (69) | 27 | (19-36) |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 105 / 210 | 122 (37) | 50 | (43-57) |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 110 / 153 | 231 (60) | 72 | (64-79) |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 72 / 105 | 161 (61) | 69 | (59-77) |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 10 / 45 | 309 (87) | 22 | (11-37) |
| Nordjylland | Nej | 38 / 275 | 824 (75) | 14 | (10-18) |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 18 / 225 | 380 (63) | 8 | (5-12) |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | #/# | 162 (97) | 20 | (1-72) |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 19 / 45 | 282 (86) | 42 | (28-58) |
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | |||
|---|---|---|---|---|---|
| > 75% | Tæller/ | antal | 01.01.2023 - 31.12.2023 | ||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | |
| Danmark | Nej | 1.131 / 2.494 | 5558 (69) | 45 | (43-47) |
| Hovedstaden | Nej | 222 / 420 | 1752 (81) | 53 | (48-58) |
| Sjælland | Nej | 167 / 306 | 998 (77) | 55 | (49-60) |
| Syddanmark | Nej | 373 / 854 | 881 (51) | 44 | (40-47) |
| Midtjylland | Nej | 331 / 639 | 1103 (63) | 52 | (48-56) |
| Nordjylland | Nej | 38 / 275 | 824 (75) | 14 | (10-18) |
| Hovedstaden | Nej | 222 / 420 | 1752 (81) | 53 | (48-58) |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 43 / 123 | 215 (64) | 35 | (27-44) |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 141 / 206 | 167 (45) | 68 | (62-75) |
| Bornholms Hospital | Nej | 5 / 23 | 88 (79) | 22 | (7-44) |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | 3 / 5 | 565 (99) | 60 | (15-95) |
| Hospitalerne i Nordsjælland | 0 / 0 | 487 (100) | |||
| Rigshospitalet | Nej | 30 / 63 | 230 (78) | 48 | (35-61) |
| Sjælland | Nej | 167 / 306 | 998 (77) | 55 | (49-60) |
| Holbæk Sygehus | Nej | 24 / 95 | 167 (64) | 25 | (17-35) |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Ja | #/# | 269 (100) | 100 | (3-100) |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 142 / 210 | 562 (73) | 68 | (61-74) |
| Syddanmark | Nej | 373 / 854 | 881 (51) | 44 | (40-47) |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Ja | 198 / 203 | 76 (27) | 98 | (94-99) |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 40 / 435 | 282 (39) | 9 | (7-12) |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 82 / 141 | 276 (66) | 58 | (50-66) |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 53 / 75 | 247 (77) | 71 | (59-81) |
| Midtjylland | Nej | 331 / 639 | 1103 (63) | 52 | (48-56) |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 34 / 126 | 280 (69) | 27 | (19-36) |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 105 / 210 | 122 (37) | 50 | (43-57) |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 110 / 153 | 231 (60) | 72 | (64-79) |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 72 / 105 | 161 (61) | 69 | (59-77) |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 10 / 45 | 309 (87) | 22 | (11-37) |
| Nordjylland | Nej | 38 / 275 | 824 (75) | 14 | (10-18) |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 18 / 225 | 380 (63) | 8 | (5-12) |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | #/# | 162 (97) | 20 | (1-72) |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 19 / 45 | 282 (86) | 42 | (28-58) |
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | |||
|---|---|---|---|---|---|
| > 80% | Tæller/ | antal | 01.01.2023 - 31.12.2023 | ||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | |
| Danmark | Nej | 899 / 8.304 | 0 (0) | 11 | (10-12) |
| Hovedstaden | Nej | 31 / 2.194 | 0 (0) | 1 | (1-2) |
| Sjælland | Nej | 186 / 1.392 | 0 (0) | 13 | (12-15) |
| Syddanmark | Nej | 472 / 1.787 | 0 (0) | 26 | (24-29) |
| Midtjylland | Nej | 71 / 1.779 | 0 (0) | 4 | (3-5) |
| Nordjylland | Nej | 139 / 1.152 | 0 (0) | 12 | (10-14) |
| Hovedstaden | Nej | 31 / 2.194 | 0 (0) | 1 | (1-2) |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 11 / 344 | 0 (0) | 3 | (2-6) |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 6 / 384 | 0 (0) | 2 | (1-3) |
| Bornholms Hospital | Nej | 6 / 112 | 0 (0) | 5 | (2-11) |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | 8 / 571 | 0 (0) | 1 | (1-3) |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Nej | 0 / 487 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Rigshospitalet | Nej | 0 / 296 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Sjælland | Nej | 186 / 1.392 | 0 (0) | 13 | (12-15) |
| Holbæk Sygehus | Nej | 24 / 309 | 0 (0) | 8 | (5-11) |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Nej | 0 / 271 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 162 / 812 | 0 (0) | 20 | (17-23) |
| Syddanmark | Nej | 472 / 1.787 | 0 (0) | 26 | (24-29) |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Nej | 111 / 292 | 0 (0) | 38 | (32-44) |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 203 / 731 | 0 (0) | 28 | (25-31) |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 158 / 435 | 0 (0) | 36 | (32-41) |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 0 / 329 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Midtjylland | Nej | 71 / 1.779 | 0 (0) | 4 | (3-5) |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 0 / 420 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 71 / 340 | 0 (0) | 21 | (17-26) |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 0 / 392 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 0 / 273 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 0 / 354 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Nordjylland | Nej | 139 / 1.152 | 0 (0) | 12 | (10-14) |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 76 / 631 | 0 (0) | 12 | (10-15) |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | 31 / 167 | 0 (0) | 19 | (13-25) |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 32 / 354 | 0 (0) | 9 | (6-13) |
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | |||
|---|---|---|---|---|---|
| > 80% | Tæller/ | antal | 01.01.2023 - 31.12.2023 | ||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | |
| Danmark | Nej | 899 / 8.304 | 0 (0) | 11 | (10-12) |
| Hovedstaden | Nej | 31 / 2.194 | 0 (0) | 1 | (1-2) |
| Sjælland | Nej | 186 / 1.392 | 0 (0) | 13 | (12-15) |
| Syddanmark | Nej | 472 / 1.787 | 0 (0) | 26 | (24-29) |
| Midtjylland | Nej | 71 / 1.779 | 0 (0) | 4 | (3-5) |
| Nordjylland | Nej | 139 / 1.152 | 0 (0) | 12 | (10-14) |
| Hovedstaden | Nej | 31 / 2.194 | 0 (0) | 1 | (1-2) |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 11 / 344 | 0 (0) | 3 | (2-6) |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 6 / 384 | 0 (0) | 2 | (1-3) |
| Bornholms Hospital | Nej | 6 / 112 | 0 (0) | 5 | (2-11) |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | 8 / 571 | 0 (0) | 1 | (1-3) |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Nej | 0 / 487 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Rigshospitalet | Nej | 0 / 296 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Sjælland | Nej | 186 / 1.392 | 0 (0) | 13 | (12-15) |
| Holbæk Sygehus | Nej | 24 / 309 | 0 (0) | 8 | (5-11) |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Nej | 0 / 271 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 162 / 812 | 0 (0) | 20 | (17-23) |
| Syddanmark | Nej | 472 / 1.787 | 0 (0) | 26 | (24-29) |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Nej | 111 / 292 | 0 (0) | 38 | (32-44) |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 203 / 731 | 0 (0) | 28 | (25-31) |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 158 / 435 | 0 (0) | 36 | (32-41) |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 0 / 329 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Midtjylland | Nej | 71 / 1.779 | 0 (0) | 4 | (3-5) |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 0 / 420 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 71 / 340 | 0 (0) | 21 | (17-26) |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 0 / 392 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 0 / 273 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 0 / 354 | 0 (0) | 0 | (0-1) |
| Nordjylland | Nej | 139 / 1.152 | 0 (0) | 12 | (10-14) |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 76 / 631 | 0 (0) | 12 | (10-15) |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | 31 / 167 | 0 (0) | 19 | (13-25) |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 32 / 354 | 0 (0) | 9 | (6-13) |
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | |||
|---|---|---|---|---|---|
| > 80% | Tæller/ | antal | 01.01.2023 - 31.12.2023 | ||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | |
| Danmark | Nej | 780 / 1.157 | 7147 (86) | 67 | (65-70) |
| Hovedstaden | Nej | 56 / 76 | 2118 (97) | 74 | (62-83) |
| Sjælland | Nej | 81 / 109 | 1283 (92) | 74 | (65-82) |
| Syddanmark | Nej | 201 / 290 | 1497 (84) | 69 | (64-75) |
| Midtjylland | Nej | 377 / 595 | 1184 (67) | 63 | (59-67) |
| Nordjylland | Nej | 65 / 87 | 1065 (92) | 75 | (64-83) |
| Hovedstaden | Nej | 56 / 76 | 2118 (97) | 74 | (62-83) |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 11 / 20 | 324 (94) | 55 | (32-77) |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 18 / 25 | 359 (93) | 72 | (51-88) |
| Bornholms Hospital | 0 / 0 | 112 (100) | |||
| Herlev og Gentofte Hospital | 0 / 0 | 571 (100) | |||
| Hospitalerne i Nordsjælland | Ja | 27 / 31 | 456 (94) | 87 | (70-96) |
| Rigshospitalet | 0 / 0 | 296 (100) | |||
| Sjælland | Nej | 81 / 109 | 1283 (92) | 74 | (65-82) |
| Holbæk Sygehus | Nej | 8 / 12 | 297 (96) | 67 | (35-90) |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Nej | #/# | 270 (100) | 0 | (0-98) |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 73 / 96 | 716 (88) | 76 | (66-84) |
| Syddanmark | Nej | 201 / 290 | 1497 (84) | 69 | (64-75) |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Nej | 16 / 25 | 267 (91) | 64 | (43-82) |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 93 / 129 | 602 (82) | 72 | (64-80) |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 46 / 69 | 366 (84) | 67 | (54-78) |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 46 / 67 | 262 (80) | 69 | (56-79) |
| Midtjylland | Nej | 377 / 595 | 1184 (67) | 63 | (59-67) |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 52 / 104 | 316 (75) | 50 | (40-60) |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 95 / 160 | 180 (53) | 59 | (51-67) |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 117 / 158 | 234 (60) | 74 | (66-81) |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 54 / 86 | 187 (68) | 63 | (52-73) |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 59 / 87 | 267 (75) | 68 | (57-77) |
| Nordjylland | Nej | 65 / 87 | 1065 (92) | 75 | (64-83) |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 10 / 14 | 617 (98) | 71 | (42-92) |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Ja | 19 / 22 | 145 (87) | 86 | (65-97) |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 36 / 51 | 303 (86) | 71 | (56-83) |
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | |||
|---|---|---|---|---|---|
| > 80% | Tæller/ | antal | 01.01.2023 - 31.12.2023 | ||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | |
| Danmark | Nej | 780 / 1.157 | 7147 (86) | 67 | (65-70) |
| Hovedstaden | Nej | 56 / 76 | 2118 (97) | 74 | (62-83) |
| Sjælland | Nej | 81 / 109 | 1283 (92) | 74 | (65-82) |
| Syddanmark | Nej | 201 / 290 | 1497 (84) | 69 | (64-75) |
| Midtjylland | Nej | 377 / 595 | 1184 (67) | 63 | (59-67) |
| Nordjylland | Nej | 65 / 87 | 1065 (92) | 75 | (64-83) |
| Hovedstaden | Nej | 56 / 76 | 2118 (97) | 74 | (62-83) |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 11 / 20 | 324 (94) | 55 | (32-77) |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 18 / 25 | 359 (93) | 72 | (51-88) |
| Bornholms Hospital | 0 / 0 | 112 (100) | |||
| Herlev og Gentofte Hospital | 0 / 0 | 571 (100) | |||
| Hospitalerne i Nordsjælland | Ja | 27 / 31 | 456 (94) | 87 | (70-96) |
| Rigshospitalet | 0 / 0 | 296 (100) | |||
| Sjælland | Nej | 81 / 109 | 1283 (92) | 74 | (65-82) |
| Holbæk Sygehus | Nej | 8 / 12 | 297 (96) | 67 | (35-90) |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Nej | #/# | 270 (100) | 0 | (0-98) |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 73 / 96 | 716 (88) | 76 | (66-84) |
| Syddanmark | Nej | 201 / 290 | 1497 (84) | 69 | (64-75) |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Nej | 16 / 25 | 267 (91) | 64 | (43-82) |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 93 / 129 | 602 (82) | 72 | (64-80) |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 46 / 69 | 366 (84) | 67 | (54-78) |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 46 / 67 | 262 (80) | 69 | (56-79) |
| Midtjylland | Nej | 377 / 595 | 1184 (67) | 63 | (59-67) |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 52 / 104 | 316 (75) | 50 | (40-60) |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 95 / 160 | 180 (53) | 59 | (51-67) |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 117 / 158 | 234 (60) | 74 | (66-81) |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 54 / 86 | 187 (68) | 63 | (52-73) |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 59 / 87 | 267 (75) | 68 | (57-77) |
| Nordjylland | Nej | 65 / 87 | 1065 (92) | 75 | (64-83) |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 10 / 14 | 617 (98) | 71 | (42-92) |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Ja | 19 / 22 | 145 (87) | 86 | (65-97) |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 36 / 51 | 303 (86) | 71 | (56-83) |
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | |||
|---|---|---|---|---|---|
| > 60% | Tæller/ | antal | 01.01.2023 - 31.12.2023 | ||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | |
| Danmark | Nej | 166 / 483 | 3434 (88) | 34 | (30-39) |
| Hovedstaden | Nej | 25 / 57 | 1176 (95) | 44 | (31-58) |
| Sjælland | Nej | 12 / 57 | 822 (94) | 21 | (11-34) |
| Syddanmark | Nej | 77 / 187 | 427 (70) | 41 | (34-49) |
| Midtjylland | Nej | 41 / 138 | 528 (79) | 30 | (22-38) |
| Nordjylland | Nej | 11 / 44 | 481 (92) | 25 | (13-40) |
| Hovedstaden | Nej | 25 / 57 | 1176 (95) | 44 | (31-58) |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 3 / 6 | 225 (97) | 50 | (12-88) |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 19 / 36 | 113 (76) | 53 | (35-70) |
| Bornholms Hospital | Nej | #/# | 62 (91) | 17 | (0-64) |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | #/# | 249 (97) | 29 | (4-71) |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Nej | #/# | 317 (99) | 0 | (0-84) |
| Rigshospitalet | 0 / 0 | 210 (100) | |||
| Sjælland | Nej | 12 / 57 | 822 (94) | 21 | (11-34) |
| Holbæk Sygehus | Nej | 4 / 18 | 176 (91) | 22 | (6-48) |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | 0 / 0 | 251 (100) | |||
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 8 / 39 | 395 (91) | 21 | (9-36) |
| Syddanmark | Nej | 77 / 187 | 427 (70) | 41 | (34-49) |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Nej | 22 / 41 | 62 (60) | 54 | (37-69) |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 33 / 76 | 208 (73) | 43 | (32-55) |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 12 / 45 | 102 (69) | 27 | (15-42) |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 10 / 25 | 55 (69) | 40 | (21-61) |
| Midtjylland | Nej | 41 / 138 | 528 (79) | 30 | (22-38) |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 5 / 18 | 179 (91) | 28 | (10-53) |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 16 / 45 | 49 (52) | 36 | (22-51) |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 4 / 21 | 134 (86) | 19 | (5-42) |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 8 / 29 | 46 (61) | 28 | (13-47) |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 8 / 25 | 120 (83) | 32 | (15-54) |
| Nordjylland | Nej | 11 / 44 | 481 (92) | 25 | (13-40) |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 6 / 20 | 342 (94) | 30 | (12-54) |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | #/# | 49 (88) | 14 | (0-58) |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 4 / 17 | 90 (84) | 24 | (7-50) |
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | |||
|---|---|---|---|---|---|
| > 60% | Tæller/ | antal | 01.01.2023 - 31.12.2023 | ||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | |
| Danmark | Nej | 166 / 483 | 3434 (88) | 34 | (30-39) |
| Hovedstaden | Nej | 25 / 57 | 1176 (95) | 44 | (31-58) |
| Sjælland | Nej | 12 / 57 | 822 (94) | 21 | (11-34) |
| Syddanmark | Nej | 77 / 187 | 427 (70) | 41 | (34-49) |
| Midtjylland | Nej | 41 / 138 | 528 (79) | 30 | (22-38) |
| Nordjylland | Nej | 11 / 44 | 481 (92) | 25 | (13-40) |
| Hovedstaden | Nej | 25 / 57 | 1176 (95) | 44 | (31-58) |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 3 / 6 | 225 (97) | 50 | (12-88) |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 19 / 36 | 113 (76) | 53 | (35-70) |
| Bornholms Hospital | Nej | #/# | 62 (91) | 17 | (0-64) |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | #/# | 249 (97) | 29 | (4-71) |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Nej | #/# | 317 (99) | 0 | (0-84) |
| Rigshospitalet | 0 / 0 | 210 (100) | |||
| Sjælland | Nej | 12 / 57 | 822 (94) | 21 | (11-34) |
| Holbæk Sygehus | Nej | 4 / 18 | 176 (91) | 22 | (6-48) |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | 0 / 0 | 251 (100) | |||
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 8 / 39 | 395 (91) | 21 | (9-36) |
| Syddanmark | Nej | 77 / 187 | 427 (70) | 41 | (34-49) |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Nej | 22 / 41 | 62 (60) | 54 | (37-69) |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 33 / 76 | 208 (73) | 43 | (32-55) |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 12 / 45 | 102 (69) | 27 | (15-42) |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 10 / 25 | 55 (69) | 40 | (21-61) |
| Midtjylland | Nej | 41 / 138 | 528 (79) | 30 | (22-38) |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 5 / 18 | 179 (91) | 28 | (10-53) |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 16 / 45 | 49 (52) | 36 | (22-51) |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 4 / 21 | 134 (86) | 19 | (5-42) |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 8 / 29 | 46 (61) | 28 | (13-47) |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 8 / 25 | 120 (83) | 32 | (15-54) |
| Nordjylland | Nej | 11 / 44 | 481 (92) | 25 | (13-40) |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 6 / 20 | 342 (94) | 30 | (12-54) |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | #/# | 49 (88) | 14 | (0-58) |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 4 / 17 | 90 (84) | 24 | (7-50) |
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| > 70% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.04.2024 | 2023 | |||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | |
| Danmark | Nej | 2.426 / 6.195 | 749 (11) | 39 | (38-40) | 1.513 / 3.711 | 41 |
| Hovedstaden | Nej | 726 / 1.659 | 219 (12) | 44 | (41-46) | 404 / 942 | 43 |
| Sjælland | Nej | 334 / 1.053 | 135 (11) | 32 | (29-35) | 250 / 606 | 41 |
| Syddanmark | Nej | 523 / 1.339 | 145 (10) | 39 | (36-42) | 335 / 816 | 41 |
| Midtjylland | Nej | 612 / 1.348 | 170 (11) | 45 | (43-48) | 363 / 798 | 45 |
| Nordjylland | Nej | 231 / 796 | 80 (9) | 29 | (26-32) | 161 / 549 | 29 |
| Hovedstaden | Nej | 726 / 1.659 | 219 (12) | 44 | (41-46) | 404 / 942 | 43 |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 91 / 269 | 41 (13) | 34 | (28-40) | 52 / 147 | 35 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 133 / 296 | 23 (7) | 45 | (39-51) | 76 / 168 | 45 |
| Bornholms Hospital | Nej | 26 / 74 | 14 (16) | 35 | (24-47) | 17 / 43 | 40 |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | 193 / 426 | 44 (9) | 45 | (41-50) | 122 / 273 | 45 |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Nej | 201 / 408 | 43 (10) | 49 | (44-54) | 99 / 216 | 46 |
| Rigshospitalet | Nej | 82 / 186 | 54 (23) | 44 | (37-52) | 38 / 95 | 40 |
| Sjælland | Nej | 334 / 1.053 | 135 (11) | 32 | (29-35) | 250 / 606 | 41 |
| Holbæk Sygehus | Nej | 68 / 224 | 21 (9) | 30 | (24-37) | 62 / 152 | 41 |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Nej | 84 / 228 | 30 (12) | 37 | (31-43) | 29 / 94 | 31 |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 182 / 601 | 84 (12) | 30 | (27-34) | 159 / 360 | 44 |
| Syddanmark | Nej | 523 / 1.339 | 145 (10) | 39 | (36-42) | 335 / 816 | 41 |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Nej | 70 / 217 | 9 (4) | 32 | (26-39) | 47 / 143 | 33 |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 248 / 540 | 71 (12) | 46 | (42-50) | 168 / 332 | 51 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 88 / 309 | 52 (14) | 28 | (24-34) | 52 / 187 | 28 |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 117 / 273 | 13 (5) | 43 | (37-49) | 68 / 154 | 44 |
| Midtjylland | Nej | 612 / 1.348 | 170 (11) | 45 | (43-48) | 363 / 798 | 45 |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 162 / 297 | 70 (19) | 55 | (49-60) | 90 / 177 | 51 |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 125 / 248 | 27 (10) | 50 | (44-57) | 80 / 159 | 50 |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 118 / 319 | 36 (10) | 37 | (32-43) | 70 / 171 | 41 |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 90 / 206 | 15 (7) | 44 | (37-51) | 52 / 129 | 40 |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 117 / 278 | 22 (7) | 42 | (36-48) | 71 / 162 | 44 |
| Nordjylland | Nej | 231 / 796 | 80 (9) | 29 | (26-32) | 161 / 549 | 29 |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 120 / 428 | 55 (11) | 28 | (24-33) | 75 / 278 | 27 |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | 30 / 114 | 6 (5) | 26 | (19-35) | 18 / 84 | 21 |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 81 / 254 | 19 (7) | 32 | (26-38) | 68 / 187 | 36 |
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| > 70% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.04.2024 | 2023 | |||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | |
| Danmark | Nej | 2.426 / 6.195 | 749 (11) | 39 | (38-40) | 1.513 / 3.711 | 41 |
| Hovedstaden | Nej | 726 / 1.659 | 219 (12) | 44 | (41-46) | 404 / 942 | 43 |
| Sjælland | Nej | 334 / 1.053 | 135 (11) | 32 | (29-35) | 250 / 606 | 41 |
| Syddanmark | Nej | 523 / 1.339 | 145 (10) | 39 | (36-42) | 335 / 816 | 41 |
| Midtjylland | Nej | 612 / 1.348 | 170 (11) | 45 | (43-48) | 363 / 798 | 45 |
| Nordjylland | Nej | 231 / 796 | 80 (9) | 29 | (26-32) | 161 / 549 | 29 |
| Hovedstaden | Nej | 726 / 1.659 | 219 (12) | 44 | (41-46) | 404 / 942 | 43 |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 91 / 269 | 41 (13) | 34 | (28-40) | 52 / 147 | 35 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 133 / 296 | 23 (7) | 45 | (39-51) | 76 / 168 | 45 |
| Bornholms Hospital | Nej | 26 / 74 | 14 (16) | 35 | (24-47) | 17 / 43 | 40 |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | 193 / 426 | 44 (9) | 45 | (41-50) | 122 / 273 | 45 |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Nej | 201 / 408 | 43 (10) | 49 | (44-54) | 99 / 216 | 46 |
| Rigshospitalet | Nej | 82 / 186 | 54 (23) | 44 | (37-52) | 38 / 95 | 40 |
| Sjælland | Nej | 334 / 1.053 | 135 (11) | 32 | (29-35) | 250 / 606 | 41 |
| Holbæk Sygehus | Nej | 68 / 224 | 21 (9) | 30 | (24-37) | 62 / 152 | 41 |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Nej | 84 / 228 | 30 (12) | 37 | (31-43) | 29 / 94 | 31 |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 182 / 601 | 84 (12) | 30 | (27-34) | 159 / 360 | 44 |
| Syddanmark | Nej | 523 / 1.339 | 145 (10) | 39 | (36-42) | 335 / 816 | 41 |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Nej | 70 / 217 | 9 (4) | 32 | (26-39) | 47 / 143 | 33 |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 248 / 540 | 71 (12) | 46 | (42-50) | 168 / 332 | 51 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 88 / 309 | 52 (14) | 28 | (24-34) | 52 / 187 | 28 |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 117 / 273 | 13 (5) | 43 | (37-49) | 68 / 154 | 44 |
| Midtjylland | Nej | 612 / 1.348 | 170 (11) | 45 | (43-48) | 363 / 798 | 45 |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 162 / 297 | 70 (19) | 55 | (49-60) | 90 / 177 | 51 |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 125 / 248 | 27 (10) | 50 | (44-57) | 80 / 159 | 50 |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 118 / 319 | 36 (10) | 37 | (32-43) | 70 / 171 | 41 |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 90 / 206 | 15 (7) | 44 | (37-51) | 52 / 129 | 40 |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 117 / 278 | 22 (7) | 42 | (36-48) | 71 / 162 | 44 |
| Nordjylland | Nej | 231 / 796 | 80 (9) | 29 | (26-32) | 161 / 549 | 29 |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 120 / 428 | 55 (11) | 28 | (24-33) | 75 / 278 | 27 |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | 30 / 114 | 6 (5) | 26 | (19-35) | 18 / 84 | 21 |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 81 / 254 | 19 (7) | 32 | (26-38) | 68 / 187 | 36 |
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
| Uoplyst | Aktuelle år | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| Udviklingsmål | Tæller/ | antal | 01.01.2023 - 30.04.2023 | ||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | |
| Danmark | 952 / 2.355 | 382 (14) | 40 | (38-42) | |
| Hovedstaden | 252 / 591 | 120 (17) | 43 | (39-47) | |
| Sjælland | 129 / 378 | 59 (14) | 34 | (29-39) | |
| Syddanmark | 223 / 538 | 73 (12) | 41 | (37-46) | |
| Midtjylland | 235 / 496 | 75 (13) | 47 | (43-52) | |
| Nordjylland | 113 / 352 | 55 (14) | 32 | (27-37) | |
| Hovedstaden | 252 / 591 | 120 (17) | 43 | (39-47) | |
| Amager og Hvidovre Hospital | 23 / 84 | 17 (17) | 27 | (18-38) | |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 51 / 111 | 16 (13) | 46 | (36-56) | |
| Bornholms Hospital | 10 / 28 | 3 (10) | 36 | (19-56) | |
| Herlev og Gentofte Hospital | 96 / 181 | 30 (14) | 53 | (45-60) | |
| Hospitalerne i Nordsjælland | 54 / 126 | 29 (19) | 43 | (34-52) | |
| Rigshospitalet | 18 / 61 | 25 (29) | 30 | (19-43) | |
| Sjælland | 129 / 378 | 59 (14) | 34 | (29-39) | |
| Holbæk Sygehus | 38 / 87 | 7 (7) | 44 | (33-55) | |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | 15 / 66 | 17 (20) | 23 | (13-35) | |
| Sjællands Universitetshospital | 76 / 225 | 35 (13) | 34 | (28-40) | |
| Syddanmark | 223 / 538 | 73 (12) | 41 | (37-46) | |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | 35 / 93 | 7 (7) | 38 | (28-48) | |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | 93 / 200 | 37 (16) | 47 | (39-54) | |
| Sygehus Lillebælt | 45 / 132 | 18 (12) | 34 | (26-43) | |
| Sygehus Sønderjylland | 50 / 113 | 11 (9) | 44 | (35-54) | |
| Midtjylland | 235 / 496 | 75 (13) | 47 | (43-52) | |
| Aarhus Universitetshospital | 61 / 114 | 13 (10) | 54 | (44-63) | |
| Hospitalsenhed Midt | 50 / 101 | 20 (17) | 50 | (39-60) | |
| Regionshospitalet Gødstrup | 38 / 101 | 13 (11) | 38 | (28-48) | |
| Regionshospitalet Horsens | 30 / 76 | 14 (16) | 39 | (28-51) | |
| Regionshospitalet Randers | 56 / 104 | 15 (13) | 54 | (44-64) | |
| Nordjylland | 113 / 352 | 55 (14) | 32 | (27-37) | |
| Aalborg Universitetshospital | 51 / 174 | 34 (16) | 29 | (23-37) | |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | 20 / 71 | 4 (5) | 28 | (18-40) | |
| Regionshospital Nordjylland | 42 / 107 | 17 (14) | 39 | (30-49) | |
| Uoplyst | Aktuelle år | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| Udviklingsmål | Tæller/ | antal | 01.01.2023 - 30.04.2023 | ||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | |
| Danmark | 952 / 2.355 | 382 (14) | 40 | (38-42) | |
| Hovedstaden | 252 / 591 | 120 (17) | 43 | (39-47) | |
| Sjælland | 129 / 378 | 59 (14) | 34 | (29-39) | |
| Syddanmark | 223 / 538 | 73 (12) | 41 | (37-46) | |
| Midtjylland | 235 / 496 | 75 (13) | 47 | (43-52) | |
| Nordjylland | 113 / 352 | 55 (14) | 32 | (27-37) | |
| Hovedstaden | 252 / 591 | 120 (17) | 43 | (39-47) | |
| Amager og Hvidovre Hospital | 23 / 84 | 17 (17) | 27 | (18-38) | |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 51 / 111 | 16 (13) | 46 | (36-56) | |
| Bornholms Hospital | 10 / 28 | 3 (10) | 36 | (19-56) | |
| Herlev og Gentofte Hospital | 96 / 181 | 30 (14) | 53 | (45-60) | |
| Hospitalerne i Nordsjælland | 54 / 126 | 29 (19) | 43 | (34-52) | |
| Rigshospitalet | 18 / 61 | 25 (29) | 30 | (19-43) | |
| Sjælland | 129 / 378 | 59 (14) | 34 | (29-39) | |
| Holbæk Sygehus | 38 / 87 | 7 (7) | 44 | (33-55) | |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | 15 / 66 | 17 (20) | 23 | (13-35) | |
| Sjællands Universitetshospital | 76 / 225 | 35 (13) | 34 | (28-40) | |
| Syddanmark | 223 / 538 | 73 (12) | 41 | (37-46) | |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | 35 / 93 | 7 (7) | 38 | (28-48) | |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | 93 / 200 | 37 (16) | 47 | (39-54) | |
| Sygehus Lillebælt | 45 / 132 | 18 (12) | 34 | (26-43) | |
| Sygehus Sønderjylland | 50 / 113 | 11 (9) | 44 | (35-54) | |
| Midtjylland | 235 / 496 | 75 (13) | 47 | (43-52) | |
| Aarhus Universitetshospital | 61 / 114 | 13 (10) | 54 | (44-63) | |
| Hospitalsenhed Midt | 50 / 101 | 20 (17) | 50 | (39-60) | |
| Regionshospitalet Gødstrup | 38 / 101 | 13 (11) | 38 | (28-48) | |
| Regionshospitalet Horsens | 30 / 76 | 14 (16) | 39 | (28-51) | |
| Regionshospitalet Randers | 56 / 104 | 15 (13) | 54 | (44-64) | |
| Nordjylland | 113 / 352 | 55 (14) | 32 | (27-37) | |
| Aalborg Universitetshospital | 51 / 174 | 34 (16) | 29 | (23-37) | |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | 20 / 71 | 4 (5) | 28 | (18-40) | |
| Regionshospital Nordjylland | 42 / 107 | 17 (14) | 39 | (30-49) | |
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| > 70% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2023 | |||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | |
| Danmark | Nej | 2.079 / 5.093 | 3183 (38) | 41 | (39-42) | 1.092 / 2.590 | 42 |
| Hovedstaden | Nej | 343 / 872 | 1337 (61) | 39 | (36-43) | 183 / 456 | 40 |
| Sjælland | Nej | 213 / 675 | 725 (52) | 32 | (28-35) | 100 / 321 | 31 |
| Syddanmark | Nej | 650 / 1.448 | 348 (19) | 45 | (42-47) | 358 / 751 | 48 |
| Midtjylland | Nej | 634 / 1.421 | 407 (22) | 45 | (42-47) | 325 / 679 | 48 |
| Nordjylland | Nej | 239 / 677 | 366 (35) | 35 | (32-39) | 126 / 383 | 33 |
| Hovedstaden | Nej | 343 / 872 | 1337 (61) | 39 | (36-43) | 183 / 456 | 40 |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 42 / 154 | 206 (57) | 27 | (20-35) | 22 / 68 | 32 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 155 / 300 | 73 (20) | 52 | (46-57) | 64 / 137 | 47 |
| Bornholms Hospital | Nej | 16 / 52 | 49 (49) | 31 | (19-45) | 12 / 31 | 39 |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | 105 / 284 | 280 (50) | 37 | (31-43) | 75 / 176 | 43 |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Nej | #/# | 534 (100) | 0 | (0-98) | 0 / 0 | |
| Rigshospitalet | Nej | 25 / 81 | 195 (71) | 31 | (21-42) | 10 / 44 | 23 |
| Sjælland | Nej | 213 / 675 | 725 (52) | 32 | (28-35) | 100 / 321 | 31 |
| Holbæk Sygehus | Nej | 44 / 148 | 142 (49) | 30 | (23-38) | 32 / 98 | 33 |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Nej | 23 / 55 | 239 (81) | 42 | (29-56) | #/# | 33 |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 146 / 472 | 344 (42) | 31 | (27-35) | 67 / 220 | 30 |
| Syddanmark | Nej | 650 / 1.448 | 348 (19) | 45 | (42-47) | 358 / 751 | 48 |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Nej | 114 / 261 | 23 (8) | 44 | (38-50) | 45 / 129 | 35 |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 274 / 538 | 198 (27) | 51 | (47-55) | 152 / 289 | 53 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 119 / 332 | 104 (24) | 36 | (31-41) | 85 / 187 | 45 |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 143 / 317 | 23 (7) | 45 | (40-51) | 76 / 146 | 52 |
| Midtjylland | Nej | 634 / 1.421 | 407 (22) | 45 | (42-47) | 325 / 679 | 48 |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 175 / 327 | 119 (27) | 54 | (48-59) | 97 / 158 | 61 |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 117 / 247 | 73 (23) | 47 | (41-54) | 91 / 142 | 64 |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 135 / 352 | 75 (18) | 38 | (33-44) | 49 / 146 | 34 |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 87 / 200 | 72 (26) | 44 | (37-51) | 43 / 100 | 43 |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 120 / 295 | 68 (19) | 41 | (35-47) | 45 / 133 | 34 |
| Nordjylland | Nej | 239 / 677 | 366 (35) | 35 | (32-39) | 126 / 383 | 33 |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 102 / 305 | 267 (47) | 33 | (28-39) | 40 / 145 | 28 |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | 36 / 109 | 27 (20) | 33 | (24-43) | 21 / 75 | 28 |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 101 / 263 | 72 (21) | 38 | (32-45) | 65 / 163 | 40 |
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| > 70% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2023 | |||
| opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | |
| Danmark | Nej | 2.079 / 5.093 | 3183 (38) | 41 | (39-42) | 1.092 / 2.590 | 42 |
| Hovedstaden | Nej | 343 / 872 | 1337 (61) | 39 | (36-43) | 183 / 456 | 40 |
| Sjælland | Nej | 213 / 675 | 725 (52) | 32 | (28-35) | 100 / 321 | 31 |
| Syddanmark | Nej | 650 / 1.448 | 348 (19) | 45 | (42-47) | 358 / 751 | 48 |
| Midtjylland | Nej | 634 / 1.421 | 407 (22) | 45 | (42-47) | 325 / 679 | 48 |
| Nordjylland | Nej | 239 / 677 | 366 (35) | 35 | (32-39) | 126 / 383 | 33 |
| Hovedstaden | Nej | 343 / 872 | 1337 (61) | 39 | (36-43) | 183 / 456 | 40 |
| Amager og Hvidovre Hospital | Nej | 42 / 154 | 206 (57) | 27 | (20-35) | 22 / 68 | 32 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nej | 155 / 300 | 73 (20) | 52 | (46-57) | 64 / 137 | 47 |
| Bornholms Hospital | Nej | 16 / 52 | 49 (49) | 31 | (19-45) | 12 / 31 | 39 |
| Herlev og Gentofte Hospital | Nej | 105 / 284 | 280 (50) | 37 | (31-43) | 75 / 176 | 43 |
| Hospitalerne i Nordsjælland | Nej | #/# | 534 (100) | 0 | (0-98) | 0 / 0 | |
| Rigshospitalet | Nej | 25 / 81 | 195 (71) | 31 | (21-42) | 10 / 44 | 23 |
| Sjælland | Nej | 213 / 675 | 725 (52) | 32 | (28-35) | 100 / 321 | 31 |
| Holbæk Sygehus | Nej | 44 / 148 | 142 (49) | 30 | (23-38) | 32 / 98 | 33 |
| Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse | Nej | 23 / 55 | 239 (81) | 42 | (29-56) | #/# | 33 |
| Sjællands Universitetshospital | Nej | 146 / 472 | 344 (42) | 31 | (27-35) | 67 / 220 | 30 |
| Syddanmark | Nej | 650 / 1.448 | 348 (19) | 45 | (42-47) | 358 / 751 | 48 |
| Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus | Nej | 114 / 261 | 23 (8) | 44 | (38-50) | 45 / 129 | 35 |
| Odense Universitetshospital - Svendborg | Nej | 274 / 538 | 198 (27) | 51 | (47-55) | 152 / 289 | 53 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 119 / 332 | 104 (24) | 36 | (31-41) | 85 / 187 | 45 |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 143 / 317 | 23 (7) | 45 | (40-51) | 76 / 146 | 52 |
| Midtjylland | Nej | 634 / 1.421 | 407 (22) | 45 | (42-47) | 325 / 679 | 48 |
| Aarhus Universitetshospital | Nej | 175 / 327 | 119 (27) | 54 | (48-59) | 97 / 158 | 61 |
| Hospitalsenhed Midt | Nej | 117 / 247 | 73 (23) | 47 | (41-54) | 91 / 142 | 64 |
| Regionshospitalet Gødstrup | Nej | 135 / 352 | 75 (18) | 38 | (33-44) | 49 / 146 | 34 |
| Regionshospitalet Horsens | Nej | 87 / 200 | 72 (26) | 44 | (37-51) | 43 / 100 | 43 |
| Regionshospitalet Randers | Nej | 120 / 295 | 68 (19) | 41 | (35-47) | 45 / 133 | 34 |
| Nordjylland | Nej | 239 / 677 | 366 (35) | 35 | (32-39) | 126 / 383 | 33 |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 102 / 305 | 267 (47) | 33 | (28-39) | 40 / 145 | 28 |
| Aalborg Universitetshospital, Thisted | Nej | 36 / 109 | 27 (20) | 33 | (24-43) | 21 / 75 | 28 |
| Regionshospital Nordjylland | Nej | 101 / 263 | 72 (21) | 38 | (32-45) | 65 / 163 | 40 |
Indikatortabel - Indexhospital
Tabellen viser resultater for patienter baseret på det hospital, hvor de havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige, at patienterne i første omgang blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.
Ann Bovin, Speciallæge (Dansk Cardiologisk Selskab)
Anne Kathrine Skibelund, Patientrepræsentant
Rita Lohmann, Patientrepræsentant
Kristian K. Thomsen, Ledende overlæge, Esbjerg Sygehus (Region Syddanmark)
Annette Pedersen, Sygeplejerske, Kolding Sygehus – Sygehus Lillebælt (Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Hanne K. Rasmusen, Overlæge, ph.d., Bispebjerg Hospital (Region Hovedstaden)
Helle Kanstrup, Overlæge, Aarhus Universitetshospital (Region Midtjylland)
Dorrit Andersen, Sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital (Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske sygeplejersker (FS K&T))
Tove Hanghøj, Hjerterehabiliteringskoordinator, Regionshospitalet Nordjylland Hjørring, (FS K&T)
Marta Karlsen, Sygeplejerske, Amager og Hvidovre Hospital (Fagligt selskab for Kardiovaskulære og thoraxkirurgiske sygeplejersker)
Dorthe Bang Berthelsen, Udviklingsfysioterapeut, Guldborgsund Genoptræning, (Dansk Selskab for Hjerte-og Lungefysioterapi)
Dorthe Hornsgaard, Specialeansvarlig fysioterapeut, Nordsjællands Hospital, (Dansk Selskab for Fysioterapi)
Mette Theil, Formand, Fagligt selskab af Kliniske Diætister (FaKD) i Kost og Ernæringsforbundet
Ditte Albrektsen, Odense Kommune, Fagligt Selskab af Kliniske Diætister
Claudia Pilpel Mercebach, Udviklingskonsulent, Center for Diabetes og Hjertesygdomme, Københavns kommune, (Kommunerne i Region Hovedstaden)
Inger Schmidt, Sygeplejerske, Vejle Kommune (Kommunerne i Region Syddanmark)
Eva Schrøder, Leder, Aalborg Sundhedscenter og genoptræning (Kommunerne i Region Nordjylland)
Ulla Borup Hemmingsen, Konsulent, Vordingborg Kommune (Kommunerne i Region Sjælland)
Anders Damgaard Møller Schlünsen, cand.scient.san.publ., ph.d., SundK
Carsten Agger, cand.scient., SundK
Anne Nakano, cand.scient.san., ph.d., SundK
Anne Nakano, cand.scient.san., ph.d., SundK
Ingen regionale eller kommunale kommentarer
Ingen regionale eller kommunale kommentarer
Ingen regionale eller kommunale kommentarer
Ingen kommentarer
Vi registrer at der er forsinkelse i udsendelse af genoptræningsplaner (GOP) fra hospitalet, hvilket betyder at hele forløbet forsinkes ifht standarden.
Vi registrerer at vi modtager borgere, hvor BT-målene ikke er opfyldt ved overgang til kommunal hjerterehabilitering, hvilket giver forsinkelse i opstart.
Data viser at vi kommer i mål med fysisk træning hos 81%, hvilket er lavt ift. det vi oplever.
Det samme gør sig gældende for første undervisningsgang, hvor data viser 77%.
Diæt behandling: alle borger får diæt behandling i form af undervisning. Vi undrer os over at data er 0/0 – kan der være tale om registreringspraksis eller fejl ved overlevering af data fra HjerteKom?
Det er forståeligt at vi har 0% i kost screening, da vi ikke screener. Dette ændrer sig fremadrettet, da vi indfører K-PRO fra 1.6.2025.
Alle borger i Holstebro Kommune bliver screenet for HADS – i Vest klyngen ligger vi på 0, hvordan får vi dette tal, når vi screener alle? Kan der være tale om registreringspraksis eller fejl i overlevering af data fra HjerteKom?
Lemvig Kommune
Indikator 1: Ambulant opfølgning
Det går heldigvis den rigtige vej, flere kommer i kontakt med enten hjerteklinikken eller kommer videre til kommunalt rehabilitering inden for 14 dage, og med det nye forløbsprogram i Region Midtjylland, kan borgerne udskrives med en GOP direkte fra afdelingen, vil tallene sikkert se bedre ud for 2025.
Indikator kly_2:
Fint med mere brug af digitale løsninger til at guide borgerne til at deltage i rehabilitering. Der er flere løsning i spil, måske skal man på landsplan bliver bedre til at dele løsningerne på tværs, så ikke alle skal være opfindsomme. Men også vigtigt at medinddrage de pårørende, som kan være en vigtig støtte i processen.
Indikator kly_3a:
Hvis alle kommune kommer i gang med at bruge de Nationale hjerterehabiliteringsspørgeskemaer i K-pro, vil borgerne blive screenet med hjertekostskemaet, da det indgår som en del af skemaet.
Indikator 4a:
Det samme gælder screening for angst og depression. (K-pro skemaer)
Indikator kom_4a: screenet for angst og depression
Her genkender vi ikke tallene fra Lemvig Kommune, vi prøve på at screener alle vores borger til start i forløbet og til slut, når jeg ser på vores tal i HjerteKom viser de 57% ( vi har brugt K-pro skemaer siden 1. januar 2024)
Indikator 6a: Rygning
Godt med fokus på hurtig henvisning til kommunalt rygestop, det er lige efter en indlæggelse at rygerne er mest motiveret for at stoppe.
Indikator kom_5: 10 % i arbejdskapacitet
Her genkender vi heller ikke tallene fra Lemvig kommune
Vi har gennemgået den foreløbige rapport og sammenholdt indikatorresultaterne med kommunens egne data. Her ser vi flere afvigelser og er derfor nysgerrige på, hvordan rapportens data er fremkommet. Det vil være en stor hjælp, hvis det under hver indikator kunne fremgå:
Hvorfra trækkes data? Via hvilke databaser?
Hvilke inklusions- og eksklusionskriterier anvendes – fx hvornår et forløb tælles med, hvilke patienter der ekskluderes pga. manglende data, ufuldstændige forløb osv.
Kommentar: i relation til iskæmiske patienter – indgår patienter med angina/forsnævring, der får medicinsk behandling?
Hvilken betydning har udskrivningsdatoen ift. eksklusion i analyserne?
Vi stiller disse spørgsmål med det formål at kunne tolke resultaterne korrekt og kunne handle kvalificeret på dem, herunder tilrettelægge hjerterehabiliteringen i kommunen/kommunerne.
Vi er opmærksomme på, at nogle af spørgsmålene også kan relateres til vores regionale database HjerteKomMidt.
Det ser ud til at tallene er behæftet med fejl og at de skal undersøges nærmere ved en dialog mellem SundK-teamet og Defactum, som står for den database (HjerteKom) hvor bl.a. kommunerne i Region Midt registrerer deres tal.
Datatræk på Indikator 4a: Angst/depressionsscreening (side 22) På side 94 fremgår det, at Viborg Kommune kun har én borger i perioden, som er screenet for angst og depression ved start og ved afslutning af forløbet. Jeg har fået hjælp fra DEFACTUM til at lave et hurtigt tjek af vores tal i HjerteKom for samme periode, her er tallet 27 ud af 169 (27/169) svarende til 16%.
Ovenstående træk fra HjerteKom indeholder en betingelse på 1 år, således at et forløb først indgår som opfyldt, når dato for år ligger i opgørelsesperioden (2024). Det skulle stemme med de kriterier som ligger til grund for indikatoren.
Der må derfor være tale om fejl i overførsel af tal fra den ene database til den anden database, således at årsrapportens resultat bliver behæftet med fejl.
Dette bør undersøges og fejl bør rettes, så vi kan stole på data.
Ingen kommentarer
Indikator 2: deltagelse
Hvis en af vores borgere ”kun” får kostforløb som indsats, kan vi ikke registrere dette som en indsats, da vi ikke har en diætist ansat, men professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Derfor påvirker dette vores tal negativt, selv om vi synes vores borgere får et prima kostvejlednings tilbud.
Indikator 3a: kostscreening
Da vi ikke har en diætist ansat, men professionsbachelorer i ernæring og sundhed, og endnu ikke er startet med K PRO på hjerteområdet, hvor hjertekost skemaet indgår, ligger vores tal i bund. Vi forventer at starte op med K PRO til iskæmikere i løbet af sommeren 2025, og vil således anvende hjertekost skemaet fremadrettet, hvilket må kunne forventes at påvirke vores tal positivt.
Indikator 3b: diætbehandling
Da vi ikke har en diætist ansat, men professionsbachelorer i ernæring og sundhed, påvirker dette vores tal negativt, selv om vi synes vores borgere får et prima kostvejlednings tilbud.
