I 2024 var der 379 patienter med gliom i Danmark, der blev tilbudt et operativt indgreb. Der ses i 2024 fortsat færre opererede patienter i Region Midtjylland, men også på landsplan ses der en faldende tendens siden 2014. På landsplan var den alders- og kønsstandardiserede operationsrate højest i 2014 med 7,8 pr 100.000, og siden har der været en let faldende tendens med incidens på 6,4 i 2024. Det samlede antal hjernetumorer registreret i LPR er stabilt.
Helt overordnet vurderes behandlingen på alle centre i Danmark at ligge på et højt niveau, der følger international standard. På trods af overordnet god målopfyldelse er der udfordringer i processen omkring afvikling af den patologiske diagnostik.
Der er udført et større arbejde med en særrapport om Meningeomer, som udgives som særkapitel i Årsrapport 2024. Rapporten omfatter Meningeomer i Danmark i perioden 2010-2023 med en opgørelse af incidens, behandling og opfølgning for bedre at kunne vurdere kvaliteten af den kliniske håndtering af denne patientgruppe.
Særrapporten viser, at meningeom er en hyppig, men oftest godartet tumor med lav mortalitet og høj grad af konservativ håndtering. Det danske sundhedsvæsen håndterer disse patienter med stor regional variation, men overvejende ens behandlingsstrategi: afventende observation kombineret med billeddiagnostisk opfølgning. Operation anvendes begrænset og primært hos yngre, og re-operation er relativt sjælden, men forekommer også ved benigne tumorer. Stråleterapi er en mere sjælden behandling, der oftest tilbydes senere i forløbet.
Resultaterne peger på flere mulige indsatsområder: behov for harmonisering af udrednings- og behandlingspraksis på tværs af regioner, kvalitetssikring af kodning og registrering, samt fortsat udvikling af nationale retningslinjer for opfølgning og behandling. Med en fortsat stigende incidens og aldrende befolkning bør der også rettes fokus mod kapacitetsudfordringer i billeddiagnostik og neurokirurgi. Der er behov for nationale anbefalinger til varighed og hyppighed af MR-opfølgning, som balancerer risikoen for progression mod patientens alder, komorbiditet og tumorens biologiske adfærd.
Bestyrelsen i DNOG har allerede igangsat revision af retningslinjen for Meningeom, hvor resultaterne fra denne særrapport indgår i overvejelserne vedrørende håndtering af denne patientpopulation.
Vedrørende postoperativ MR-skanning (Indikator II): Det er tilfredsstillende, at denne indikator er opfyldt på landsplan. Der har tidligere været kapacitetsproblemer i udførelse af denne procedure, hvorfor der fortsat bør være ledelsesmæssigt fokus herpå.
Vedrørende ingen resttumor efter primær operation (Indikator IV): Det er tilfredsstillende, at der igennem årene er sket et generelt løft i denne indikator, som på landsplan ligger som forventeligt i intervallet 40% til 90 %. Den tidligere store divergens i måltal mellem de enkelte centre er nu aftagende. Dog tilrådes påpasselighed med sammenligning imellem afdelinger pga. forskellig selektion af patienter.
Vedrørende postoperativ strålebehandling (Indikator VI): Det er tilfredsstillende, at denne indikator er opfyldt for hele landet, og for alle fire behandlende centre.
Vedrørende postoperativ kemoterapi (Indikator VII): Det er tilfredsstillende, at denne indikator er opfyldt for hele landet, og for tre af de behandlende centre, hvorimod Odense Universitetshospital ikke opfylder standard.
Vedrørende tid til patologisk diagnostik (Indikator VIII): Det er tilfredsstillende, at indikatoren er opfyldt på landsplan og for tre af de behandlende centre. Der er fortsat nogen regional variation, hvilket kalder på ledelsesmæssigt fokus, der sikrer det nødvendige udstyr og prioritering af hurtigere afvikling på levering af endelig diagnose.
Vedrørende tid til MGMT-status (Indikator IX): Indikatoren er opfyldt på landsplan, men bekymringen for denne indikator er tilsvarende, hvad der er beskrevet ved forrige indikator for tid til patologisk diagnostik, og dermed forbundet risiko for forsinket start på onkologisk behandling.
De danske kliniske retningslinjer for behandling af patienter med meningeom i Danmark skal revideres i løbet af efteråret 2025 (1). Efter ønske fra Dansk Neuro-Onkologisk Gruppe (DNOG) er der derfor i tillæg til DNOR Årsrapport 2024 udarbejdet et særkapitel, der beskriver incidens, behandling og opfølgning af patienter med meningeom i Danmark i perioden 2010-2023.
Formålet med særkapitlet er at tilvejebringe opgørelser af centrale kliniske og behandlingsrelaterede begivenheder for populationen af patienter med meningeom i Danmark i forhold til fremtidig opgørelse af behandlingskvalitet for denne population.
Opgørelserne i særkapitlet er deskriptive og baseret på dataudtræk fra DNKK grunddatabasen for DNOR, der dannes af observerede, prospektivt registrerede data i Landspatientregisteret (LPR). Opgørelserne kan ikke anvendes som evidensgrundlag for om det ene behandlingsvalg er bedre end det andet. Opgørelserne kan danne grundlag for en vurdering af, om behandling og opfølgning i perioden 2010-2023 er udført i overensstemmelse med de på det tidspunkt gældende kliniske retningslinjer, og ligeledes indgå i en vurdering af nødvendigheden af en revision af retningslinjerne på området. Særkapitlet er inkluderet som et separat kapitel i DNOR Årsrapport 2024.
Ved audit af DNOR Årsrapport 2023 i maj 2024 drøftedes udfasning af overlevelsesindikatorer fra det officielle indikatorsæt for DNOR med baggrund i principperne for ”Den gode kvalitetsindikator” som vedtaget af SundK (2). Ved efterfølgende udviklingsmøder i løbet af 2024 er det af styregruppen for DNOR i samarbejde med SundK besluttet at udfase overlevelsesindikatorer fra det officielle indikatorsæt fordi overlevelsesindikatorer ikke er handlingsanvisende, dvs. de bidrager ikke med information om, hvor der skal ændres i klinisk praksis for at forbedre kvaliteten af behandlingen, og fordi etårs- og toårs-overlevelsen efter diagnose har ligget stabilt omkring det vedtagne kvalitetsmål over den seneste 10-årige periode.
I DNOR Årsrapport 2024 er de tre overlevelsesindikatorer for 30-dages-, etårs-, toårs overlevelse efter diagnose således ikke inkluderet. Styregruppen finder det fortsat vigtigt at følge overlevelsen for gliom-populationen, og derfor kan overlevelse efter diagnose (operation) fortsat ses som separate opgørelser i det supplerende materiale til årsrapporten.
I marts 2024 er der foretaget en opgradering DNOR-TOPICA til nyeste version af TOPICA-rammeværktøjet (Datamodel Version 4.36). Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer i formularerne i DNOR-TOPICA ved opgraderingen, som alene har været af teknisk karakter med henblik på at løfte DNOR til den nyeste version af TOPICA-rammeværktøjet.
I begyndelsen af 2022 publiceredes en ny WHO-Patologiklassifikation, som blev implementeret i det danske Patologiregister per 01.04.2022. I den forbindelse er de Kliniske Retningslinjer for Gliomer hos voksne revideret af DNOG (1), og der er per 1. april 2022 vedtaget en afgrænsning af gliompopulationen, som beskrevet i Bilag 6 i de kliniske retningslinjer. Denne afgrænsning omfatter både nyoprettede SNOMED Morfologi-koder (M-koder) og tidligere gældende SNOMED M-koder for gliomer, samt enkelte M-koder med ny terminologi i forhold til tidligere. Desuden er der tilkommet krav om tillægskodning af WHO Grad for M-koder, der efter 1. april 2022 ikke er gradbærende i sig selv. Endelig er M-koder for ependymom nu også inkluderet i afgrænsningen. Se Afsnit 7.2 i aktuelle årsrapport for den opdaterede afgrænsning af gliompopulationen i henhold til DNOG per 1. april 2022.
På et udviklingsmøde i september 2022 besluttede styregruppen for DNOR at udvide gliompopulationen i DNOR-TOPICA i henhold til den nye WHO Patologiklassifikation, og den deraf følgende opdaterede afgrænsning af gliompopulationen i DNOG´s Kliniske Retningslinjer. Udvidelsen af populationsdannelsen for DNOR-TOPICA omfattede to områder: 1) Inklusion af nyoprettede SNOMED M-koder for gliomer i henhold til den nye WHO Patologiklassifikation, men også 2) Inklusion af SNOMED M-koder for en helt ny population af fx ependymom patienter, som ikke tidligere har været inkluderet i DNOR-TOPICA.
Udvidelsen af populationsdannelsen blev implementeret d. 15. januar 2023 med tilbagevirkende kraft til år 2015, sådan at alle patienter med en SNOMED M-kode i henhold til Bilag 6 i de kliniske retningslinjer fra DNOG (1) nu er inkluderet i DNOR-TOPICA fra 2015 og frem. Efter implementering af den udvidede populationsdannelse kan der derfor optræde et mindre antal nye patientforløb ved hver af de indberettende afdelinger for perioden 2015-2022.
De tidligere gældende SNOMED M-koder for gliom-populationsdannelse til DNOR-TOPICA ved overgang til ny WHO Patologiklassifikation per 1. april 2022 bibeholdes i DNKK algoritmen for at sikre dækningsgrad på patientniveau bagud i tid.
Inklusion af Ependymom populationen i DNOR-TOPICA sker i henhold til de SNOMED M-koder, som er gældende i Patologiregisteret per 01.04.2022. Det betyder, at Ependymom populationen og øvrige nye populationer, der tidligere klassificeredes ved andre SNOMED M-koder, ikke aktuelt er en del af DNOR-TOPICA.
Udvidelsen af gliompopulationen i DNOR har medført en påkrævet tilpasning af nævnerpopulationer for de relevante kvalitetsindikatorer i DNOR´s indikatorsæt. Inklusion af nye M-koder var relevant for Indikator II, V og VIII, som inkluderer alle gliompatienter, uanset WHO Grad, i nævnerpopulationen. Indikatorer, som kun inkluderer glioblastom patienter (GBM) i nævnerpopulationen var ikke berørt af den nye WHO Patologiklassifikation, fordi der ikke i klassifikationen er etableret nye primære SNOMED M-koder for glioblastom.
Tilføjelse af nye M-koder til de relevante nævnerpopulationer blev implementeret ved opgørelsen af indikatorer fra og med DNOR Årsrapport 2022, også bagud i tid. For Indikator II, V og VIII betyder dette, at afgrænsningen af nævnerpopulationerne er ændret fra og med DNOR Årsrapport 2022 i forhold til tidligere DNOR Årsrapporter, og dermed at indikatorresultater for de nævnte indikatorer ikke kan sammenlignes mellem aktuelle DNOR Årsrapport 2023 og årsrapporter før år 2022.
Reference (1): DNOG Kliniske Retningslinjer. Meningeomer. Version 3.0. Administrativ godkendelse 6. november 2023 (Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet): https://www.dmcg.dk/kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/hjernetumorer/meningeom/
Reference (2): Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK): https://www.sundk.dk/kvalitetsudvikling/
Detaljeret beskrivelse af DNOR´s indikatorsæt kan ses på https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-neuro-onkologisk-register-dnor/dokumentation/
Yderligere oplysning om DNOR kan findes her: https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-neuro-onkologisk-register-dnor/ , hvor der kan læses mere om dokumentation, indberetning og resultater. Her findes også kontaktoplysninger, hvis der er spørgsmål eller kommentarer vedr. databasen.
Vedrørende anvendelse af # i årsrapportens tabeller (offentliggjort version):
For at følge de almindelige regler knyttet til offentliggørelse af personhenførbare helbredsoplysninger er det besluttet ikke at offentliggøre resultater med 1 eller 2 patientforløb. Resultater med 1 eller 2 patientforløb i tæller eller nævner er derfor erstattet med # i årsrapportens tabeller.
Uoplyst | Indikatoropfyldelse | |||||
---|---|---|---|---|---|---|
Indikator | Standard | % | Andel (95% CI) | Andel | Andel | Andel |
01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | 2022 | 2021 | |||
Indikator II: Postoperativ MR scanning | ≥ 90 | 3 | 93 (88-96) | 94 | 91 | 88 |
Indikator IV: Resttumor | 40 - 90 | 6 | 85 (78-90) | 78 | 81 | 80 |
Indikator VI: Strålebeh., gennemført | ≥ 90 | 1 | 97 (94-99) | 99 | 99 | 96 |
Indikator VII: Kemoterapi, gennemført | ≥ 80 | 1 | 86 (80-91) | 89 | 88 | 89 |
Indikator VIII: Tid til M-kode <=14 dage | ≥ 85 | 1 | 89 (85-92) | 88 | 82 | 85 |
Indikator IX: MGMT foreligger <= 14 dage | ≥ 85 | 1 | 92 (88-94) | 90 | 86 | 86 |
Kvalitetsmål: ≥90 % [Proces-indikator]
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator II i 2024 udgøres af i alt 174 gliompatienter (uanset WHO-Grad) med deres første primære resektion, og som har kontrastopladende tumor (dvs. formodet højgradsgliom) forud for resektion. Patienter. der får udført postoperativ MR-skanning senest på 2. døgnet efter operation, opfylder tællerkriteriet.
Datakompletheden er 97% med 6 uoplyste forløb (3%) ved Rigshospitalet. Uoplyste forløb skyldes manglende operationsindikation eller angivelse af kontrastopladning, eller at dato for post-operativ skanning ligger før operationsdato. Datagrundlaget på hospitalsniveau er tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse, men bemærk at datagrundlaget ved Aalborg Universitetshospital er meget lavt med kun n=10 patienter i 2024, hvilket betyder betydelig statistisk usikkerhed på estimatet.
På landsplan i 2024 er kvalitetsmålet opnået med en andel på 93%. I perioden 2019-2024 er andelen næsten status quo omkring det vedtagne kvalitetsmål på >=90%.
På hospitalsniveau i 2024 opnår alle hospitaler kvalitetsmålet på >=90%, men det lave datagrundlag ved Aalborg Universitetshospital medfører betydelig usikkerhed på estimatet. Andelen af patienter, der får udført postoperativ MR-skanning senest på 2. døgnet efter operation, varierer fra 90% ved Aalborg Universitetshospital til 93% ved Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.
Trendgraf for udvikling over tid viser, at alle hospitaler har oplevet stigning i andelen af patienter med postoperativ MR-skanning frem til 2019, på et pænt niveau over kvalitetsmålet. Fra 2019 til 2021 observeres spredning og divergens mellem hospitaler, og særligt et fald ved Rigshospitalet, på niveau under kvalitetsmålet, efterfulgt af stigning frem mod 2024, hvor hospitalerne konvergerer til et niveau over eller omkring det vedtagne kvalitetsmål på >=90%.
Tidlig postoperativ MR‐skanning er vigtig af flere grunde: 1) som kvalitetskontrol med hensyn til graden af tumorfjernelse og herunder mulighed for re-operation, hvis f.eks. dele af tumor peroperativt ikke var synlig, 2) med hensyn til at vurdere eventuelle postoperative komplikationer og 3) som udgangspunkt for senere kontrol af tumorvækst. Desuden indgår tidlig postoperativ MR-skanning i planlægning af eventuel postoperativ strålebehandling, da de nye skanninger på tidspunkt for strålebehandling kan være behæftet med problemer med at skelne imellem postoperative forandringer og resttumor. Kontrastopladning i randzonen af en operationskavitet udvikles i løbet af de første 2-3 døgn postoperativt, og samtidig omdannes en eventuel blødning til methæmoglobin, hvorfor den tidlige postoperative MR-skanning bør udføres hurtigst muligt og senest 48 timer efter operation for at undgå problemer med at skelne mellem postoperative forandringer og resttumor.
DNOGs retningslinje anbefaler postoperativ MR-skanning <48 timer efter operationen, som er resektion af kontrastopladende tumorer, dvs. formodede højgradsgliomer. Da tidspunkt på dagen, hvor skanningen er udført, er svært at verificere, anvendes her dato for MR-skanning, som senest må være på 2. døgn efter operation.
Dette er en procesindikator, hvor primært fokus naturligt har været på, om der er den relevante kapacitet til udførelse af MR-skanning. Dog bør der være opmærksomhed på, at der er patientrelaterede faktorer, som kan begrænse udførelsen af MR-skanning, f.eks. hvis patienten har klaustrofobi, metal, pacemaker. Patientsammensætningen kan således også have en mindre indflydelse på denne indikator. Der er desuden stort fokus på denne indikator, idet udført MR-skanning er en forudsætning for værdisætning af Indikator IV vedrørende resttumor, som har betydning for prognosen. Der har været overvejelser, om evaluering af ikke-kontrastopladende tumorer, hvilket er frafaldet, idet der forventes for stor variation i fastsættelse af, om der er tegn til resttumor ved de ikke-kontrastopladende resttumorer.
Det er tilfredsstillende, at denne indikator er opfyldt på landsplan. Der har tidligere været kapacitetsproblemer i udførelse af denne procedure, hvorfor der fortsat bør være ledelsesmæssigt fokus herpå.
Det besluttedes at fastholde indikator og kvalitetsmål.
Indikatortabel, Indikator II
Andel af patienter, der har fået udført postoperativ MR-skanning senest på 2. døgnet efter primær operation, ud af alle gliompatienter (uanset WHO Grad), hvor der er udført intrakraniel resektion og som har kontrastopladende tumor (dvs. formodet højgradsgliom) forud for resektion.
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 90% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | 2022 | 2021 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 161 / 174 | 6 (3) | 93 | (88-96) | 188 / 199 | 94 | 91 | 88 |
Rigshospitalet, Neurokirurgi | Ja | 68 / 73 | 6 (8) | 93 | (85-98) | 87 / 92 | 95 | 81 | 75 |
Odense Universitetshospital, Neurokirurgi | Ja | 45 / 49 | 0 (0) | 92 | (80-98) | 47 / 51 | 92 | 98 | 98 |
Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgi | Ja | 39 / 42 | 0 (0) | 93 | (81-99) | 39 / 39 | 100 | 96 | 98 |
Aalborg Universitetshospital, Neurokirurgi | Ja | 9 / 10 | 0 (0) | 90 | (55-100) | 15 / 17 | 88 | 94 | 87 |
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 90% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | 2022 | 2021 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 161 / 174 | 6 (3) | 93 | (88-96) | 188 / 199 | 94 | 91 | 88 |
Rigshospitalet, Neurokirurgi | Ja | 68 / 73 | 6 (8) | 93 | (85-98) | 87 / 92 | 95 | 81 | 75 |
Odense Universitetshospital, Neurokirurgi | Ja | 45 / 49 | 0 (0) | 92 | (80-98) | 47 / 51 | 92 | 98 | 98 |
Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgi | Ja | 39 / 42 | 0 (0) | 93 | (81-99) | 39 / 39 | 100 | 96 | 98 |
Aalborg Universitetshospital, Neurokirurgi | Ja | 9 / 10 | 0 (0) | 90 | (55-100) | 15 / 17 | 88 | 94 | 87 |
Indikatortabel, Indikator II
Andel af patienter, der har fået udført postoperativ MR-skanning senest på 2. døgnet efter primær operation, ud af alle gliompatienter (uanset WHO Grad), hvor der er udført intrakraniel resektion og som har kontrastopladende tumor (dvs. formodet højgradsgliom) forud for resektion.
Kvalitetsmål: ≥90 % [Proces-indikator]
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator II i 2024 udgøres af i alt 174 gliompatienter (uanset WHO-Grad) med deres første primære resektion, og som har kontrastopladende tumor (dvs. formodet højgradsgliom) forud for resektion. Patienter. der får udført postoperativ MR-skanning senest på 2. døgnet efter operation, opfylder tællerkriteriet.
Datakompletheden er 97% med 6 uoplyste forløb (3%) ved Rigshospitalet. Uoplyste forløb skyldes manglende operationsindikation eller angivelse af kontrastopladning, eller at dato for post-operativ skanning ligger før operationsdato. Datagrundlaget på hospitalsniveau er tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse, men bemærk at datagrundlaget ved Aalborg Universitetshospital er meget lavt med kun n=10 patienter i 2024, hvilket betyder betydelig statistisk usikkerhed på estimatet.
På landsplan i 2024 er kvalitetsmålet opnået med en andel på 93%. I perioden 2019-2024 er andelen næsten status quo omkring det vedtagne kvalitetsmål på >=90%.
På hospitalsniveau i 2024 opnår alle hospitaler kvalitetsmålet på >=90%, men det lave datagrundlag ved Aalborg Universitetshospital medfører betydelig usikkerhed på estimatet. Andelen af patienter, der får udført postoperativ MR-skanning senest på 2. døgnet efter operation, varierer fra 90% ved Aalborg Universitetshospital til 93% ved Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.
Trendgraf for udvikling over tid viser, at alle hospitaler har oplevet stigning i andelen af patienter med postoperativ MR-skanning frem til 2019, på et pænt niveau over kvalitetsmålet. Fra 2019 til 2021 observeres spredning og divergens mellem hospitaler, og særligt et fald ved Rigshospitalet, på niveau under kvalitetsmålet, efterfulgt af stigning frem mod 2024, hvor hospitalerne konvergerer til et niveau over eller omkring det vedtagne kvalitetsmål på >=90%.
Tidlig postoperativ MR‐skanning er vigtig af flere grunde: 1) som kvalitetskontrol med hensyn til graden af tumorfjernelse og herunder mulighed for re-operation, hvis f.eks. dele af tumor peroperativt ikke var synlig, 2) med hensyn til at vurdere eventuelle postoperative komplikationer og 3) som udgangspunkt for senere kontrol af tumorvækst. Desuden indgår tidlig postoperativ MR-skanning i planlægning af eventuel postoperativ strålebehandling, da de nye skanninger på tidspunkt for strålebehandling kan være behæftet med problemer med at skelne imellem postoperative forandringer og resttumor. Kontrastopladning i randzonen af en operationskavitet udvikles i løbet af de første 2-3 døgn postoperativt, og samtidig omdannes en eventuel blødning til methæmoglobin, hvorfor den tidlige postoperative MR-skanning bør udføres hurtigst muligt og senest 48 timer efter operation for at undgå problemer med at skelne mellem postoperative forandringer og resttumor.
DNOGs retningslinje anbefaler postoperativ MR-skanning <48 timer efter operationen, som er resektion af kontrastopladende tumorer, dvs. formodede højgradsgliomer. Da tidspunkt på dagen, hvor skanningen er udført, er svært at verificere, anvendes her dato for MR-skanning, som senest må være på 2. døgn efter operation.
Dette er en procesindikator, hvor primært fokus naturligt har været på, om der er den relevante kapacitet til udførelse af MR-skanning. Dog bør der være opmærksomhed på, at der er patientrelaterede faktorer, som kan begrænse udførelsen af MR-skanning, f.eks. hvis patienten har klaustrofobi, metal, pacemaker. Patientsammensætningen kan således også have en mindre indflydelse på denne indikator. Der er desuden stort fokus på denne indikator, idet udført MR-skanning er en forudsætning for værdisætning af Indikator IV vedrørende resttumor, som har betydning for prognosen. Der har været overvejelser, om evaluering af ikke-kontrastopladende tumorer, hvilket er frafaldet, idet der forventes for stor variation i fastsættelse af, om der er tegn til resttumor ved de ikke-kontrastopladende resttumorer.
Det er tilfredsstillende, at denne indikator er opfyldt på landsplan. Der har tidligere været kapacitetsproblemer i udførelse af denne procedure, hvorfor der fortsat bør være ledelsesmæssigt fokus herpå.
Det besluttedes at fastholde indikator og kvalitetsmål.
Kvalitetsmål: ≥40 % og ≤90 % [Resultat-indikator]
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator IV i 2024 udgøres af i alt 154 patienter med glioblastom, som har gennemgået en primær operation med partiel eller total resektion, og som er evalueret med tidlig postoperativ MR-skanning. Patienter med biopsi er således ekskluderet fra nævnerpopulationen. Patienter, som ikke har målbar resttumor på postoperativ MR-skanning, opfylder tællerkriteriet.
Datakompletheden er 94% med 10 uoplyste forløb (6%) fordelt ved Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. Uoplyste forløb skyldes primært manglende postoperativ MR-skanning. Datagrundlaget på hospitalsniveau er tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse, men bemærk, at datagrundlaget ved Aalborg Universitetshospital er meget lavt på n=8 patienter, hvilket medfører betydelig statistisk usikkerhed på de beregnede estimater.
På landsplan i 2024 er kvalitetsmålet opnået med en andel på 85%. Andelen af patienter uden målbar resttumor har på landsplan været næsten status quo siden 2018, og kvalitetsmålet er opnået over hele perioden siden 2013.
På hospitalsniveau er kvalitetsmålet i 2024 opnået for alle hospitaler, fordi alle behandlende afdelinger ligger inden for intervallet for kvalitetsmålet på 40%-90%. Andelen af patienter uden målbar resttumor varierer i 2024 fra 82% ved Aarhus Universitetshospital til 88% ved Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital. Estimatet for Aalborg Universitetshospital skal dog fortolkes med væsentligt forbehold pga. det lave datagrundlag, hvor estimatet er på baggrund af kun n=10 i nævner, hvilket afspejler en praksis, hvor et stort antal patienter gennemgår alene biopsi fremfor resektion af tumor. Dette fremgår af de supplerende tabeller i det supplerende materiale til årsrapporten.
Trendgraf for udvikling over tid viser en positiv udvikling med stigende trend, hvor hospitalerne konvergerer til et niveau omkring 80-90% i 2024. På hospitalsniveau ses variation over tid frem mod 2024 for alle hospitaler, men generelt en positiv udvikling med stigende trend, hvor alle hospitaler opnår placering tættest på det øvre kvalitetsmål på 90%.
Ved Aalborg Universitetshospital observeres betydelig variation over tid i andel patienter uden målbar resttumor, hvilket kan skyldes det lave datagrundlag, og derfor også betydelig statistisk usikkerhed på estimaterne.
Opgørelsen af overlevelse i det supplerende materiale viser, at ingen målbar resttumor postoperativt er væsentligt for overlevelsen. Resektion af hele tumor, såfremt dette er muligt, er derfor at foretrække, da det forbedrer overlevelsen.
Tolkning af denne indikator kan imidlertid være vanskelig og kræver særlig forståelse for både valg af nævner og tæller. Forskellen imellem afdelinger skal derfor tolkes med forsigtighed.
Især antal i nævner (patientpopulation) kan være påvirkelig af selektion. Selektion til biopsi versus resektion kan også have betydning for analysen, som derfor vil være følsom for lokal kodningspraksis. Resektion kan være partiel eller makrototal, og påvisning af ingen målbar resttumor på postoperativ MR-skanning forekommer både ved den peroperativt forventede partielle og makrototale operationsprocedure. Endelig er der den generelle selektions problematik, at såfremt man skønner, at patienten har ringe performance status og prognose, vil udeladelse af videre udredning med histologisk diagnostik ekskludere patienten fra DNOR.
Hvad angår antal i tælleren, kan der være en usikkerhed forbundet med aflæsning af MR-skanning postoperativt, idet vurdering af resttumor udfordres af de postoperative følgetilstande. Dette er forsøgt imødekommet med, at der i retningslinjerne er beskrevet kriterier for målbar resttumor.
En stigning i opfyldelsen af denne indikator er kun udtryk for god kvalitet op til en vis grænse. Derfor er der lagt en øvre tærskelværdi for denne indikator, som dog kan være svær at fastsætte. Øvre grænse på 90 % er derfor et groft skøn.
Det er tilfredsstillende, at der igennem årene er sket et generelt løft i denne indikator, som på landsplan ligger som forventeligt i intervallet 40 til 90%. Den tidligere store divergens i måltal imellem de enkelte centre er nu aftaget. Dog tilrådes påpasselighed med sammenligning imellem afdelinger pga. forskellig selektion af patienter.
Det besluttedes at fastholde indikator og kvalitetsmål.
Indikatortabel, Indikator IV
Andel af patienter uden målbar resttumor ud af alle patienter, som har gennemgået en primær operation med partiel eller total resektion, og evalueret med tidlig postoperativ MR-skanning, og hvor den histologiske diagnose er glioblastom (GBM).
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
40 - 90% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | 2022 | 2021 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 131 / 154 | 10 (6) | 85 | (78-90) | 133 / 171 | 78 | 81 | 80 |
Rigshospitalet, Neurokirurgi | Ja | 59 / 67 | 5 (7) | 88 | (78-95) | 63 / 83 | 76 | 74 | 83 |
Odense Universitetshospital, Neurokirurgi | Ja | 33 / 40 | 3 (7) | 83 | (67-93) | 32 / 41 | 78 | 81 | 69 |
Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgi | Ja | 32 / 39 | 2 (5) | 82 | (66-92) | 31 / 34 | 91 | 89 | 96 |
Aalborg Universitetshospital, Neurokirurgi | Ja | 7 / 8 | 0 (0) | 88 | (47-100) | 7 / 13 | 54 | 80 | 50 |
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
40 - 90% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | 2022 | 2021 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 131 / 154 | 10 (6) | 85 | (78-90) | 133 / 171 | 78 | 81 | 80 |
Rigshospitalet, Neurokirurgi | Ja | 59 / 67 | 5 (7) | 88 | (78-95) | 63 / 83 | 76 | 74 | 83 |
Odense Universitetshospital, Neurokirurgi | Ja | 33 / 40 | 3 (7) | 83 | (67-93) | 32 / 41 | 78 | 81 | 69 |
Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgi | Ja | 32 / 39 | 2 (5) | 82 | (66-92) | 31 / 34 | 91 | 89 | 96 |
Aalborg Universitetshospital, Neurokirurgi | Ja | 7 / 8 | 0 (0) | 88 | (47-100) | 7 / 13 | 54 | 80 | 50 |
Indikatortabel, Indikator IV
Andel af patienter uden målbar resttumor ud af alle patienter, som har gennemgået en primær operation med partiel eller total resektion, og evalueret med tidlig postoperativ MR-skanning, og hvor den histologiske diagnose er glioblastom (GBM).
Kvalitetsmål: ≥40 % og ≤90 % [Resultat-indikator]
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator IV i 2024 udgøres af i alt 154 patienter med glioblastom, som har gennemgået en primær operation med partiel eller total resektion, og som er evalueret med tidlig postoperativ MR-skanning. Patienter med biopsi er således ekskluderet fra nævnerpopulationen. Patienter, som ikke har målbar resttumor på postoperativ MR-skanning, opfylder tællerkriteriet.
Datakompletheden er 94% med 10 uoplyste forløb (6%) fordelt ved Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. Uoplyste forløb skyldes primært manglende postoperativ MR-skanning. Datagrundlaget på hospitalsniveau er tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse, men bemærk, at datagrundlaget ved Aalborg Universitetshospital er meget lavt på n=8 patienter, hvilket medfører betydelig statistisk usikkerhed på de beregnede estimater.
På landsplan i 2024 er kvalitetsmålet opnået med en andel på 85%. Andelen af patienter uden målbar resttumor har på landsplan været næsten status quo siden 2018, og kvalitetsmålet er opnået over hele perioden siden 2013.
På hospitalsniveau er kvalitetsmålet i 2024 opnået for alle hospitaler, fordi alle behandlende afdelinger ligger inden for intervallet for kvalitetsmålet på 40%-90%. Andelen af patienter uden målbar resttumor varierer i 2024 fra 82% ved Aarhus Universitetshospital til 88% ved Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital. Estimatet for Aalborg Universitetshospital skal dog fortolkes med væsentligt forbehold pga. det lave datagrundlag, hvor estimatet er på baggrund af kun n=10 i nævner, hvilket afspejler en praksis, hvor et stort antal patienter gennemgår alene biopsi fremfor resektion af tumor. Dette fremgår af de supplerende tabeller i det supplerende materiale til årsrapporten.
Trendgraf for udvikling over tid viser en positiv udvikling med stigende trend, hvor hospitalerne konvergerer til et niveau omkring 80-90% i 2024. På hospitalsniveau ses variation over tid frem mod 2024 for alle hospitaler, men generelt en positiv udvikling med stigende trend, hvor alle hospitaler opnår placering tættest på det øvre kvalitetsmål på 90%.
Ved Aalborg Universitetshospital observeres betydelig variation over tid i andel patienter uden målbar resttumor, hvilket kan skyldes det lave datagrundlag, og derfor også betydelig statistisk usikkerhed på estimaterne.
Opgørelsen af overlevelse i det supplerende materiale viser, at ingen målbar resttumor postoperativt er væsentligt for overlevelsen. Resektion af hele tumor, såfremt dette er muligt, er derfor at foretrække, da det forbedrer overlevelsen.
Tolkning af denne indikator kan imidlertid være vanskelig og kræver særlig forståelse for både valg af nævner og tæller. Forskellen imellem afdelinger skal derfor tolkes med forsigtighed.
Især antal i nævner (patientpopulation) kan være påvirkelig af selektion. Selektion til biopsi versus resektion kan også have betydning for analysen, som derfor vil være følsom for lokal kodningspraksis. Resektion kan være partiel eller makrototal, og påvisning af ingen målbar resttumor på postoperativ MR-skanning forekommer både ved den peroperativt forventede partielle og makrototale operationsprocedure. Endelig er der den generelle selektions problematik, at såfremt man skønner, at patienten har ringe performance status og prognose, vil udeladelse af videre udredning med histologisk diagnostik ekskludere patienten fra DNOR.
Hvad angår antal i tælleren, kan der være en usikkerhed forbundet med aflæsning af MR-skanning postoperativt, idet vurdering af resttumor udfordres af de postoperative følgetilstande. Dette er forsøgt imødekommet med, at der i retningslinjerne er beskrevet kriterier for målbar resttumor.
En stigning i opfyldelsen af denne indikator er kun udtryk for god kvalitet op til en vis grænse. Derfor er der lagt en øvre tærskelværdi for denne indikator, som dog kan være svær at fastsætte. Øvre grænse på 90 % er derfor et groft skøn.
Det er tilfredsstillende, at der igennem årene er sket et generelt løft i denne indikator, som på landsplan ligger som forventeligt i intervallet 40 til 90%. Den tidligere store divergens i måltal imellem de enkelte centre er nu aftaget. Dog tilrådes påpasselighed med sammenligning imellem afdelinger pga. forskellig selektion af patienter.
Det besluttedes at fastholde indikator og kvalitetsmål.
Kvalitetsmål: ≥90% [Resultat-indikator]
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator VI i 2024 udgøres af i alt 158 patienter med glioblastom, som påbegynder højdosis (langvarig) strålebehandling. Datakompletheden er 99%. Patienter, der gennemfører fokal højdosis (langvarig) strålebehandling, opfylder tællerkriteriet. Datagrundlaget i 2024 på hospitalsniveau er tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse, men datagrundlaget for Aalborg Universitetshospital er kun på n=19 patienter, hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimaterne.
På landsplan er kvalitetsmålet opnået med en andel på 97%. Andelen af patienter, der gennemfører højdosis (langvarig) strålebehandling, har på landsplan ligget pænt over det vedtagne kvalitetsmål og har været næsten status quo siden 2010, dog med lavere estimater i 2016, 2019 og 2021.
På hospitalsniveau i 2024 opnår alle hospitaler kvalitetsmålet på >=90%. Andelen af patienter, der gennemfører højdosis (langvarig) strålebehandling, varierer i 2024 fra 95% ved Odense og Aalborg Universitetshospital til 100% ved Aarhus Universitetshospital.
Trendgraf for udvikling over tid viser generelt en høj andel patienter, tæt på 100%, der gennemfører højdosis (langvarig) strålebehandling ved alle fire hospitaler over perioden 2017 til 2024. Der ses mindre tilfældig variation over perioden for alle hospitaler, men ingen tegn til systematisk nedadgående trend.
Gennemført højdosis (langvarig) strålebehandling øger chancen for overlevelse. Når strålebehandlingen inkluderer kritisk normalt væv, kan det være nødvendigt at reducere dosis. Mange patienter med glioblastom vurderes desuden primært for syge til at kunne gennemføre strålebehandling eller til kun at tåle den i reducerede doser. Fordelingen af patienter, der får forskellig stråledosis, ses i det supplerende materiale.
Det er tilfredsstillende, at denne indikator er opfyldt for hele landet og for alle fire behandlende centre.
Det besluttedes at fastholde indikator og kvalitetsmål.
Indikatortabel, Indikator VI
Andel af patienter, der gennemfører fokal højdosis strålebehandling (≥54 Gy), ud af alle patienter, der påbegynder denne behandling og hvor den histologiske diagnose er glioblastom (GBM).
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 90% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | 2022 | 2021 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 154 / 158 | 1 (1) | 97 | (94-99) | 177 / 179 | 99 | 99 | 96 |
Rigshospitalet, Onkologi | Ja | 65 / 66 | 1 (1) | 98 | (92-100) | 86 / 88 | 98 | 100 | 99 |
Odense Universitetshospital, Onkologi | Ja | 39 / 41 | 0 (0) | 95 | (83-99) | 36 / 36 | 100 | 95 | 90 |
Aarhus Universitetshospital, Onkologi | Ja | 32 / 32 | 0 (0) | 100 | (89-100) | 37 / 37 | 100 | 100 | 100 |
Aalborg Universitetshospital, Onkologi | Ja | 18 / 19 | 0 (0) | 95 | (74-100) | 18 / 18 | 100 | 100 | 88 |
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 90% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | 2022 | 2021 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 154 / 158 | 1 (1) | 97 | (94-99) | 177 / 179 | 99 | 99 | 96 |
Rigshospitalet, Onkologi | Ja | 65 / 66 | 1 (1) | 98 | (92-100) | 86 / 88 | 98 | 100 | 99 |
Odense Universitetshospital, Onkologi | Ja | 39 / 41 | 0 (0) | 95 | (83-99) | 36 / 36 | 100 | 95 | 90 |
Aarhus Universitetshospital, Onkologi | Ja | 32 / 32 | 0 (0) | 100 | (89-100) | 37 / 37 | 100 | 100 | 100 |
Aalborg Universitetshospital, Onkologi | Ja | 18 / 19 | 0 (0) | 95 | (74-100) | 18 / 18 | 100 | 100 | 88 |
Indikatortabel, Indikator VI
Andel af patienter, der gennemfører fokal højdosis strålebehandling (≥54 Gy), ud af alle patienter, der påbegynder denne behandling og hvor den histologiske diagnose er glioblastom (GBM).
Kvalitetsmål: ≥90% [Resultat-indikator]
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator VI i 2024 udgøres af i alt 158 patienter med glioblastom, som påbegynder højdosis (langvarig) strålebehandling. Datakompletheden er 99%. Patienter, der gennemfører fokal højdosis (langvarig) strålebehandling, opfylder tællerkriteriet. Datagrundlaget i 2024 på hospitalsniveau er tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse, men datagrundlaget for Aalborg Universitetshospital er kun på n=19 patienter, hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimaterne.
På landsplan er kvalitetsmålet opnået med en andel på 97%. Andelen af patienter, der gennemfører højdosis (langvarig) strålebehandling, har på landsplan ligget pænt over det vedtagne kvalitetsmål og har været næsten status quo siden 2010, dog med lavere estimater i 2016, 2019 og 2021.
På hospitalsniveau i 2024 opnår alle hospitaler kvalitetsmålet på >=90%. Andelen af patienter, der gennemfører højdosis (langvarig) strålebehandling, varierer i 2024 fra 95% ved Odense og Aalborg Universitetshospital til 100% ved Aarhus Universitetshospital.
Trendgraf for udvikling over tid viser generelt en høj andel patienter, tæt på 100%, der gennemfører højdosis (langvarig) strålebehandling ved alle fire hospitaler over perioden 2017 til 2024. Der ses mindre tilfældig variation over perioden for alle hospitaler, men ingen tegn til systematisk nedadgående trend.
Gennemført højdosis (langvarig) strålebehandling øger chancen for overlevelse. Når strålebehandlingen inkluderer kritisk normalt væv, kan det være nødvendigt at reducere dosis. Mange patienter med glioblastom vurderes desuden primært for syge til at kunne gennemføre strålebehandling eller til kun at tåle den i reducerede doser. Fordelingen af patienter, der får forskellig stråledosis, ses i det supplerende materiale.
Det er tilfredsstillende, at denne indikator er opfyldt for hele landet og for alle fire behandlende centre.
Det besluttedes at fastholde indikator og kvalitetsmål.
Kvalitetsmål: ≥80% [Resultat-indikator]
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator VII i 2024 udgøres af i alt 147 patienter med glioblastom, som påbegynder konkomitant radiokemoterapi (TMZ) under højdosis (langvarig) strålebehandling. Datakompletheden for opgørelse i 2024 er 99%. Patienter, der gennemfører konkomitant radiokemoterapi, opfylder tællerkriteriet. Datagrundlaget på hospitalsniveau er tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse, men datagrundlaget for Aalborg Universitetshospital er på kun 13 patienter i 2024, hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimaterne.
På landsplan er kvalitetsmålet på >=80% opnået med en andel på 86%. På landsplan har andelen af patienter, der gennemfører konkomitant radiokemoterapi, været næsten status quo og har ligget pænt over standarden over den seneste periode fra 2019 og frem til 2024.
På hospitalsniveau i 2024 er det vedtagne kvalitetsmål på >=80% opnået for Rigshospitalet, Aarhus og Aalborg Universitetshospital, mens Odense Universitetshospital ligger lige under kvalitetsmålet. Andelen af patienter, der gennemfører konkomitant radiokemoterapi under højdosis (langvarig) strålebehandling, varierer i 2024 fra 78% ved Odense Universitetshospital til 94% ved Aarhus Universitetshospital. Det bemærkes, at Aalborgs estimat er behæftet med betydelig statistisk usikkerhed som resultat af det lave datagrundlag.
Trendgraf for udvikling over tid for perioden 2010-2016 viser betydelig variation mellem hospitaler i andelen af patienter, der gennemfører konkomitant radio-kemoterapi under højdosis (langvarig) strålebehandling. Fra 2016 og frem mod 2024 ses let stigning og variation over tid for alle hospitaler, primært på niveau over kvalitetsmålet, og mindre variation mellem hospitaler. Fra 2020 til 2024 observeres dog fald i andel patienter, som gennemfører konkomitant kemoterapi ved Odense Universitetshospital, mens andelen er næsten status quo, på niveau over det vedtagne kvalitetsmål, for Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.
Gennemført konkomitant behandling med temozolomid øger chancen for overlevelse. Det konkomitante forløb med kemoterapi er langvarigt, og manglende gennemførlighed skyldes vanligvis bivirkninger fra kemoterapi. Odense Universitetshospital har et markant fald i måltal, og der er gjort audit med gennemgang af journaler. Af de 9 ikke-gennemførte forløb var der # fejlregistreringer. Ved de øvrige 8 patienter var årsagen velkendte bivirkninger til kemoterapi trods korrekt dosering og forløb. Heraf 6 med trombocytopeni, # med forhøjede levertal og # allergisk reaktion.
Det er tilfredsstillende, at denne indikator er opfyldt for hele landet, og for tre af de behandlende centre, imens Odense Universitetshospital ligger under kvalitetsmålet.
Det besluttedes at fastholde indikator og kvalitetsmål.
Indikatortabel, Indikator VII
Andel af patienter, der gennemfører konkomitant radiokemoterapi med temozolomid (TMZ) som planlagt under højdosis strålebehandling, ud af alle patienter, der påbegynder denne behandling, og hvor den histologiske diagnose er glioblastom (GBM).
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 80% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | 2022 | 2021 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 127 / 147 | 1 (1) | 86 | (80-91) | 154 / 173 | 89 | 88 | 89 |
Rigshospitalet, Onkologi | Ja | 53 / 60 | 1 (2) | 88 | (77-95) | 76 / 85 | 89 | 91 | 91 |
Odense Universitetshospital, Onkologi | Nej | 31 / 40 | 0 (0) | 78 | (62-89) | 28 / 35 | 80 | 80 | 88 |
Aarhus Universitetshospital, Onkologi | Ja | 32 / 34 | 0 (0) | 94 | (80-99) | 34 / 37 | 92 | 85 | 84 |
Aalborg Universitetshospital, Onkologi | Ja | 11 / 13 | 0 (0) | 85 | (55-98) | 16 / 16 | 100 | 100 | 88 |
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 80% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | 2022 | 2021 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 127 / 147 | 1 (1) | 86 | (80-91) | 154 / 173 | 89 | 88 | 89 |
Rigshospitalet, Onkologi | Ja | 53 / 60 | 1 (2) | 88 | (77-95) | 76 / 85 | 89 | 91 | 91 |
Odense Universitetshospital, Onkologi | Nej | 31 / 40 | 0 (0) | 78 | (62-89) | 28 / 35 | 80 | 80 | 88 |
Aarhus Universitetshospital, Onkologi | Ja | 32 / 34 | 0 (0) | 94 | (80-99) | 34 / 37 | 92 | 85 | 84 |
Aalborg Universitetshospital, Onkologi | Ja | 11 / 13 | 0 (0) | 85 | (55-98) | 16 / 16 | 100 | 100 | 88 |
Indikatortabel, Indikator VII
Andel af patienter, der gennemfører konkomitant radiokemoterapi med temozolomid (TMZ) som planlagt under højdosis strålebehandling, ud af alle patienter, der påbegynder denne behandling, og hvor den histologiske diagnose er glioblastom (GBM).
Kvalitetsmål: ≥80% [Resultat-indikator]
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator VII i 2024 udgøres af i alt 147 patienter med glioblastom, som påbegynder konkomitant radiokemoterapi (TMZ) under højdosis (langvarig) strålebehandling. Datakompletheden for opgørelse i 2024 er 99%. Patienter, der gennemfører konkomitant radiokemoterapi, opfylder tællerkriteriet. Datagrundlaget på hospitalsniveau er tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse, men datagrundlaget for Aalborg Universitetshospital er på kun 13 patienter i 2024, hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimaterne.
På landsplan er kvalitetsmålet på >=80% opnået med en andel på 86%. På landsplan har andelen af patienter, der gennemfører konkomitant radiokemoterapi, været næsten status quo og har ligget pænt over standarden over den seneste periode fra 2019 og frem til 2024.
På hospitalsniveau i 2024 er det vedtagne kvalitetsmål på >=80% opnået for Rigshospitalet, Aarhus og Aalborg Universitetshospital, mens Odense Universitetshospital ligger lige under kvalitetsmålet. Andelen af patienter, der gennemfører konkomitant radiokemoterapi under højdosis (langvarig) strålebehandling, varierer i 2024 fra 78% ved Odense Universitetshospital til 94% ved Aarhus Universitetshospital. Det bemærkes, at Aalborgs estimat er behæftet med betydelig statistisk usikkerhed som resultat af det lave datagrundlag.
Trendgraf for udvikling over tid for perioden 2010-2016 viser betydelig variation mellem hospitaler i andelen af patienter, der gennemfører konkomitant radio-kemoterapi under højdosis (langvarig) strålebehandling. Fra 2016 og frem mod 2024 ses let stigning og variation over tid for alle hospitaler, primært på niveau over kvalitetsmålet, og mindre variation mellem hospitaler. Fra 2020 til 2024 observeres dog fald i andel patienter, som gennemfører konkomitant kemoterapi ved Odense Universitetshospital, mens andelen er næsten status quo, på niveau over det vedtagne kvalitetsmål, for Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.
Gennemført konkomitant behandling med temozolomid øger chancen for overlevelse. Det konkomitante forløb med kemoterapi er langvarigt, og manglende gennemførlighed skyldes vanligvis bivirkninger fra kemoterapi. Odense Universitetshospital har et markant fald i måltal, og der er gjort audit med gennemgang af journaler. Af de 9 ikke-gennemførte forløb var der # fejlregistreringer. Ved de øvrige 8 patienter var årsagen velkendte bivirkninger til kemoterapi trods korrekt dosering og forløb. Heraf 6 med trombocytopeni, # med forhøjede levertal og # allergisk reaktion.
Det er tilfredsstillende, at denne indikator er opfyldt for hele landet, og for tre af de behandlende centre, imens Odense Universitetshospital ligger under kvalitetsmålet.
Det besluttedes at fastholde indikator og kvalitetsmål.
Kvalitetsmål: ≥85% [Proces-indikator]-
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator VIII i 2024 udgøres af i alt 379 gliom patienter (uanset WHO-Grad) med en primær operation i 2024 (biopsi eller resektion). Patienter, der får registreret SNOMED M-kode senest 14 dage efter primær operation, opfylder tællerkriteriet. Datakompletheden for opgørelse i 2024 er 99% med 2 uoplyste forløb ved Rigshospitalet. Datagrundlaget på hospitalsniveau er tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse.
På landsplan i 2024 er kvalitetsmålet opnået med en andel på 89%. Udviklingen i landsgennemsnittet over tid påvirkes af variationen mellem hospitalerne. I perioden 2015-2017 ses en nedgang, efterfulgt af en pæn stigning frem mod 2020. Derefter er der mindre udsving frem mod 2023, primært som følge af et fald i andelen for Aarhus Universitetshospital fra 2021 til 2022 og igen fra 2023 til 2024.
I 2024 er kvalitetsmålet opnået for Rigshospitalet (88%), Odense Universitetshospital (100%) og Aalborg Universitetshospital (92%), mens Aarhus Universitetshospital (75%) ligger under målsætningen. Andelen af patienter med en registreret SNOMED M-kode inden for 14 dage efter primæroperationen varierer fra 75% på Aarhus Universitetshospital til 100% på Odense Universitetshospital. Generelt ligger Aarhus Universitetshospital lavere end de øvrige hospitaler, med udsving i målopfyldelsen fra 2021 til 2024.
Trendgrafen viser tydelige forskelle mellem hospitalerne. Aalborg Universitetshospital og Odense Universitetshospital har gennemgående ligget over kvalitetsmålet fra 2017 til 2024. Aarhus Universitetshospital har derimod oplevet store udsving under kvalitetsmålet, med skiftende perioder af stigning og fald. Rigshospitalet viser en svagt faldende tendens omkring kvalitetsmålet fra 2017 til 2023, efterfulgt af en mindre stigning i 2024.
Det er tilfredsstillende, at indikatoren er opfyldt på landsplan og for tre af de behandlende centre, imens Aarhus Universitetshospital ligger under standard.
Patologisk diagnostik er afgørende for valg af relevant efterbehandling, og derfor en velkendt flaskehals for fremdrift i kræftpakkeforløbene. Diagnostikken er blevet tiltagende kompleks og omkostningstung igennem årene. Standard for patologi defineres i WHO-klassifikationen. Historisk er det nationale måltal faldet til under standard i efterforløbet af tidligere opdateringer af WHO-klassifikationen i 2016 og 2021.
Der er fortsat nogen regional variation, hvilket kalder på ledelsesmæssigt fokus, der sikrer det nødvendige udstyr og prioritering af hurtigere afvikling på levering af endelig diagnose.
Der er afsat en i patientperspektiv lang svartid på 14 dage (tidligere 8 dage) for opfyldelse af denne indikator. Den reelle svartid ses i fordelingen af tid til M-kode (patologi diagnose), som fremgår af det supplerende materiale til årsrapporten.
Det besluttedes at fastholde indikator og kvalitetsmål.
Indikatortabel, Indikator VIII
Andel af patienter, der indenfor 14 dage (<=14 dage) efter den primære operation har fået en M-kode, ud af alle patienter med gliom (uanset WHO Grad), der har gennemgået en primær operation (biopsi eller resektion).
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 85% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | 2022 | 2021 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 336 / 379 | 2 (1) | 89 | (85-92) | 346 / 394 | 88 | 82 | 85 |
Rigshospitalet, Patologi | Ja | 156 / 177 | 2 (1) | 88 | (82-93) | 167 / 204 | 82 | 83 | 87 |
Odense Universitetshospital, Patologi | Ja | 89 / 89 | 0 (0) | 100 | (96-100) | 86 / 88 | 98 | 96 | 88 |
Aarhus Universitetshospital, Patologi | Nej | 57 / 76 | 0 (0) | 75 | (64-84) | 56 / 62 | 90 | 63 | 78 |
Aalborg Universitetshospital, Patologi | Ja | 34 / 37 | 0 (0) | 92 | (78-98) | 37 / 40 | 93 | 92 | 93 |
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 85% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | 2022 | 2021 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 336 / 379 | 2 (1) | 89 | (85-92) | 346 / 394 | 88 | 82 | 85 |
Rigshospitalet, Patologi | Ja | 156 / 177 | 2 (1) | 88 | (82-93) | 167 / 204 | 82 | 83 | 87 |
Odense Universitetshospital, Patologi | Ja | 89 / 89 | 0 (0) | 100 | (96-100) | 86 / 88 | 98 | 96 | 88 |
Aarhus Universitetshospital, Patologi | Nej | 57 / 76 | 0 (0) | 75 | (64-84) | 56 / 62 | 90 | 63 | 78 |
Aalborg Universitetshospital, Patologi | Ja | 34 / 37 | 0 (0) | 92 | (78-98) | 37 / 40 | 93 | 92 | 93 |
Indikatortabel, Indikator VIII
Andel af patienter, der indenfor 14 dage (<=14 dage) efter den primære operation har fået en M-kode, ud af alle patienter med gliom (uanset WHO Grad), der har gennemgået en primær operation (biopsi eller resektion).
Kvalitetsmål: ≥85% [Proces-indikator]-
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator VIII i 2024 udgøres af i alt 379 gliom patienter (uanset WHO-Grad) med en primær operation i 2024 (biopsi eller resektion). Patienter, der får registreret SNOMED M-kode senest 14 dage efter primær operation, opfylder tællerkriteriet. Datakompletheden for opgørelse i 2024 er 99% med 2 uoplyste forløb ved Rigshospitalet. Datagrundlaget på hospitalsniveau er tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse.
På landsplan i 2024 er kvalitetsmålet opnået med en andel på 89%. Udviklingen i landsgennemsnittet over tid påvirkes af variationen mellem hospitalerne. I perioden 2015-2017 ses en nedgang, efterfulgt af en pæn stigning frem mod 2020. Derefter er der mindre udsving frem mod 2023, primært som følge af et fald i andelen for Aarhus Universitetshospital fra 2021 til 2022 og igen fra 2023 til 2024.
I 2024 er kvalitetsmålet opnået for Rigshospitalet (88%), Odense Universitetshospital (100%) og Aalborg Universitetshospital (92%), mens Aarhus Universitetshospital (75%) ligger under målsætningen. Andelen af patienter med en registreret SNOMED M-kode inden for 14 dage efter primæroperationen varierer fra 75% på Aarhus Universitetshospital til 100% på Odense Universitetshospital. Generelt ligger Aarhus Universitetshospital lavere end de øvrige hospitaler, med udsving i målopfyldelsen fra 2021 til 2024.
Trendgrafen viser tydelige forskelle mellem hospitalerne. Aalborg Universitetshospital og Odense Universitetshospital har gennemgående ligget over kvalitetsmålet fra 2017 til 2024. Aarhus Universitetshospital har derimod oplevet store udsving under kvalitetsmålet, med skiftende perioder af stigning og fald. Rigshospitalet viser en svagt faldende tendens omkring kvalitetsmålet fra 2017 til 2023, efterfulgt af en mindre stigning i 2024.
Det er tilfredsstillende, at indikatoren er opfyldt på landsplan og for tre af de behandlende centre, imens Aarhus Universitetshospital ligger under standard.
Patologisk diagnostik er afgørende for valg af relevant efterbehandling, og derfor en velkendt flaskehals for fremdrift i kræftpakkeforløbene. Diagnostikken er blevet tiltagende kompleks og omkostningstung igennem årene. Standard for patologi defineres i WHO-klassifikationen. Historisk er det nationale måltal faldet til under standard i efterforløbet af tidligere opdateringer af WHO-klassifikationen i 2016 og 2021.
Der er fortsat nogen regional variation, hvilket kalder på ledelsesmæssigt fokus, der sikrer det nødvendige udstyr og prioritering af hurtigere afvikling på levering af endelig diagnose.
Der er afsat en i patientperspektiv lang svartid på 14 dage (tidligere 8 dage) for opfyldelse af denne indikator. Den reelle svartid ses i fordelingen af tid til M-kode (patologi diagnose), som fremgår af det supplerende materiale til årsrapporten.
Det besluttedes at fastholde indikator og kvalitetsmål.
Kvalitetsmål: ≥ 85% [Proces-indikator]
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator IX i 2024 udgøres af i alt 296 patienter med glioblastom med en primær operation i 2024 (biopsi eller resektion). Patienter, der får registreret MGMT-status senest 14 dage efter operation, opfylder tællerkriteriet. Datakompletheden for opgørelse i 2024 er 99% med to uoplyste forløb ved Rigshospitalet. Datagrundlaget på hospitalsniveau er tilstrækkeligt til analyse, men bemærk lavt datagrundlag ved Aalborg Universitetshospital på n=30.
I 2024 er kvalitetsmålet på landsplan opnået med en andel på 92%. Andelen af patienter, hvor MGMT-status registreres inden for 14 dage efter primæroperationen, har over tid været påvirket af variationen mellem hospitalerne. Generelt har der været en stigende trend siden 2017.
På hospitalsniveau har Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital opnået kvalitetsmålet i 2024, mens Aarhus Universitetshospital ligger under målsætningen. Andelen af patienter med registreret MGMT-status inden for 14 dage varierer fra 79% på Aarhus Universitetshospital til 100% på Odense Universitetshospital.
Trendgrafen viser variation mellem hospitalerne og over tid, men generelt en positiv udvikling med stigende trend. Rigshospitalet har haft stabil målopfyldelse frem til 2020, derefter et fald frem mod 2022 og en efterfølgende stigning. Aarhus Universitetshospital har oplevet fald fra 2020 til 2022, stigning til 92% i 2023 og nyt fald til 79% i 2024. Odense Universitetshospital har haft kontinuerlig fremgang siden 2017 og opfyldt kvalitetsmålet fra 2019. Aalborg Universitetshospital har oplevet fald fra 2017 til 2020, derefter en markant stigning, så kvalitetsmålet er opfyldt fra 2022-2024.
MGMT-status er en væsentlig prognostisk markør for overlevelse og for respons på kemoterapi med temozolomid hos patienter med glioblastom. MGMT-status er derfor en væsentlig faktor sammen med den endelige patologidiagnose, når patienter med glioblastom skal vurderes til onkologisk efterbehandling.
Indikatoren er opfyldt på landsplan, men bekymringen for denne indikator er tilsvarende, hvad der er beskrevet ved forrige indikator for Tid til M-kode.
Det besluttedes at fastholde indikator og kvalitetsmål.
Indikatortabel, Indikator IX
Andel af patienter der indenfor 14 dage (<=14 dage) efter den primære operation har fået MGMT-status, ud af alle patienter, der har gennemgået en primær operation (biopsi eller resektion) og hvor den histologiske diagnose er glioblastom (GBM).
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 85% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | 2022 | 2021 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 271 / 296 | 2 (1) | 92 | (88-94) | 286 / 317 | 90 | 86 | 86 |
Rigshospitalet, Patologi | Ja | 132 / 144 | 2 (1) | 92 | (86-96) | 139 / 163 | 85 | 83 | 85 |
Odense Universitetshospital, Patologi | Ja | 64 / 64 | 0 (0) | 100 | (94-100) | 71 / 72 | 99 | 97 | 96 |
Aarhus Universitetshospital, Patologi | Nej | 46 / 58 | 0 (0) | 79 | (67-89) | 45 / 49 | 92 | 77 | 84 |
Aalborg Universitetshospital, Patologi | Ja | 29 / 30 | 0 (0) | 97 | (83-100) | 31 / 33 | 94 | 97 | 63 |
Standard | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
≥ 85% | Tæller/ | antal | 01.01.2024 - 31.12.2024 | 2023 | 2022 | 2021 | |||
opfyldt | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
Danmark | Ja | 271 / 296 | 2 (1) | 92 | (88-94) | 286 / 317 | 90 | 86 | 86 |
Rigshospitalet, Patologi | Ja | 132 / 144 | 2 (1) | 92 | (86-96) | 139 / 163 | 85 | 83 | 85 |
Odense Universitetshospital, Patologi | Ja | 64 / 64 | 0 (0) | 100 | (94-100) | 71 / 72 | 99 | 97 | 96 |
Aarhus Universitetshospital, Patologi | Nej | 46 / 58 | 0 (0) | 79 | (67-89) | 45 / 49 | 92 | 77 | 84 |
Aalborg Universitetshospital, Patologi | Ja | 29 / 30 | 0 (0) | 97 | (83-100) | 31 / 33 | 94 | 97 | 63 |
Indikatortabel, Indikator IX
Andel af patienter der indenfor 14 dage (<=14 dage) efter den primære operation har fået MGMT-status, ud af alle patienter, der har gennemgået en primær operation (biopsi eller resektion) og hvor den histologiske diagnose er glioblastom (GBM).
Kvalitetsmål: ≥ 85% [Proces-indikator]
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator IX i 2024 udgøres af i alt 296 patienter med glioblastom med en primær operation i 2024 (biopsi eller resektion). Patienter, der får registreret MGMT-status senest 14 dage efter operation, opfylder tællerkriteriet. Datakompletheden for opgørelse i 2024 er 99% med to uoplyste forløb ved Rigshospitalet. Datagrundlaget på hospitalsniveau er tilstrækkeligt til analyse, men bemærk lavt datagrundlag ved Aalborg Universitetshospital på n=30.
I 2024 er kvalitetsmålet på landsplan opnået med en andel på 92%. Andelen af patienter, hvor MGMT-status registreres inden for 14 dage efter primæroperationen, har over tid været påvirket af variationen mellem hospitalerne. Generelt har der været en stigende trend siden 2017.
På hospitalsniveau har Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital opnået kvalitetsmålet i 2024, mens Aarhus Universitetshospital ligger under målsætningen. Andelen af patienter med registreret MGMT-status inden for 14 dage varierer fra 79% på Aarhus Universitetshospital til 100% på Odense Universitetshospital.
Trendgrafen viser variation mellem hospitalerne og over tid, men generelt en positiv udvikling med stigende trend. Rigshospitalet har haft stabil målopfyldelse frem til 2020, derefter et fald frem mod 2022 og en efterfølgende stigning. Aarhus Universitetshospital har oplevet fald fra 2020 til 2022, stigning til 92% i 2023 og nyt fald til 79% i 2024. Odense Universitetshospital har haft kontinuerlig fremgang siden 2017 og opfyldt kvalitetsmålet fra 2019. Aalborg Universitetshospital har oplevet fald fra 2017 til 2020, derefter en markant stigning, så kvalitetsmålet er opfyldt fra 2022-2024.
MGMT-status er en væsentlig prognostisk markør for overlevelse og for respons på kemoterapi med temozolomid hos patienter med glioblastom. MGMT-status er derfor en væsentlig faktor sammen med den endelige patologidiagnose, når patienter med glioblastom skal vurderes til onkologisk efterbehandling.
Indikatoren er opfyldt på landsplan, men bekymringen for denne indikator er tilsvarende, hvad der er beskrevet ved forrige indikator for Tid til M-kode.
Det besluttedes at fastholde indikator og kvalitetsmål.
Steinbjørn Hansen, overlæge, Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital
Christian Bonde, overlæge, Neuro-kirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital
Slávka Lukacova, overlæge, Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Jane Skjøth-Rasmussen, overlæge, Neuro-kirurgisk afdeling, Rigshospitalet
David Scheie, overlæge, Afdeling for patologi, Rigshospitalet
Charlotte Haslund, overlæge, Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Henriette Engberg, klinisk epidemiolog, Afd. for Cancer og cancer screening, SundK
Brian Lind Olsen, datamanager, Afd. for Cancer og cancer screening, SundK
Anne Zierau Kudsk Ragnar, kontaktperson og repræsentant for den dataansvarlige myndighed, Region Midtjylland, Afd. for Cancer og cancer screening, SundK
Region Hovedstaden: Rigshospitalets Patologiafdeling: Afdelingen lever op til kvalitetsindikatorerne. Dette beror primært på, at afdelingen har indført en ny teknologi, Nanopore.
Region Sjælland: ”-”
Region Syddanmark: ”-”
Region Midtjylland: I 2024 opfylder Aarhus ikke indikator VIII (andel af patienter, der indenfor 14 dage efter den primære operation har fået en M-kode) og indikator IX (andel af patienter der indenfor 14 dage efter den primære operation har fået MGMT status). Halvdelen af vores forsinkede svar skyldes et globalt problem med uploading af analyseresultater til Heidelberg.
Ved diagnostik af hjernetumorer er der nogle gange brug for 4 forskellige molekylærbiologiske analyser, som i Aarhus registreres på 1 samlet mikroskonummer. Dette globale uploadingsproblem ses ikke afspejlet i Odense, Aalborg og København’s resultater, idet de registrerer nogle af analyserne på separate mikroskopinumre og derfor kan besvare dem successivt. F.eks. kan MGMT-analysen besvares for sig selv, hvor vi i Aarhus kun kan svare den foreløbigt ud, hvis ikke alle andre analyser er færdige. De tal, DNOR registrerer, er de endelige svar, idet de ikke kan registrere foreløbige svar.
Fremover ændrer vi vores registreringspraksis.
Region Nordjylland: ”-”
DNOR Årsrapport 2024 afrapporterer kvalitetsindikatorer for behandlingen af patienter med hjernetumorer af typen gliom diagnosticeret i perioden 1. januar 2024 – 31. december 2024.
Denne årsrapport udgår fra Dansk Neuro-Onkologisk Register (DNOR), som er en del af Dansk Neuro-Onkologisk Gruppe (DNOG).
RKKP og Behandlingsrådet er fusioneret per 01.01.2025 i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK).
Årsrapporten er udarbejdet af databasens styregruppe i samarbejde med Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK). Rapportens analyser er udarbejdet af SundK. Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen.
Kontaktperson for DNOR i Afdeling for Cancer og Cancerscreening (SundK): Kvalitetskonsulent Anne Zierau Kudsk Ragner, Forskerparken 10, Indgang D/E, 5230 Odense M. Kontaktoplysninger: ankuds@sundk.dk og tlf. +45 21 38 19 16.
Epidemiolog for DNOR i Afdeling for Cancer og Cancerscreening (SundK): Klinisk epidemiolog Henriette Engberg, Forskerparken 10, Indgang D/E, 5230 Odense M. Kontaktoplysninger: heengb@sundk.dk og tlf. +45 21 15 80 79.
Inden udgivelsen har rapporten været i høring ved de fem danske regioner.
Rapporten er tilgængelig i webformat på: www.sundhed.dk og https://dnog.dk/DNOR
Tumorer i hjernen adskiller sig fra andre tumorer ved især følgende forhold: 1) De er beliggende inde i en ueftergivelig kraniekasse, hvorfor selv mindre, langsomt voksende tumorer kan medføre alvorlige, endda fatale symptomer, når det intrakranielle tryk stiger. 2) De vokser ofte infiltrativt i hjernen og kan derfor næsten aldrig fjernes helt. 3) De er ofte lokaliseret svarende til hjernens vigtige og til tider vitale funktioner, hvilket har en rolle for muligheden for kirurgisk fjernelse. Fjernelse af en tumor vil medføre risiko for kompromittering af hjernefunktionen i det pågældende område. 4) De langsomt voksende tumorer kan med tiden transformeres til aggressive tumorer.
Histopatologisk findes der mange forskellige tumortyper, som traditionelt har været inddelt i benigne og maligne tumorer. Det er ofte en uhensigtsmæssig inddeling. I stedet anvendes sædvanligvis at inddele hjernetumorer i henholdsvis lav-grads (WHO Grad 1 og 2) og høj-grads (WHO Grad 3 og 4). Især for gliomer er udtrykket ’benign’ misvisende, da forskellen væsentligst drejer sig om væksthastighed og selv lav-grads tumorerne vokser med en vis hastighed, og kan sjældent eller aldrig helbredes og degenererer ofte til høj-grads tumorer.
Derfor har man også valgt at alle grader af tumorer anmeldes til Cancerregistret, og det er ligeledes relevant at alle disse tumortyper registreres i en klinisk kvalitetsdatabase for hjernetumorer. Ovenstående komplicerende forhold ved hjernetumorer gør det i særlig grad væsentligt at der opsamles supplerende kvalitetsdata ud over hvad der i forvejen rapporteres til de centrale registre.
Der er stor forskel i patientforløb og prognose for de forskellige typer af hjernetumorer. Generelt er prognosen alvorlig. Hjernetumorer og den tilhørende behandling kan medføre betydelig forringelse af arbejdsevne, samt kognitive og sociale færdigheder. Samfundsmæssigt er det et meget ressourcetungt område. Dels er der betydelige behandlingsudgifter omfattende komplicerede hjerneoperationer, avanceret strålebehandling og dyr kemoterapi. Dels medfører de neurologiske skader ofte tabt arbejdsevne med betydelige omkostninger til rehabilitering og i andre tilfælde tunge plejekrævende forløb.
DNOR Årsrapport 2024 afrapporterer indikatorresultater og supplerende analyser for patienter med nydiagnosticeret primær hjernetumor (gliom) i perioden 1.januar 2024 - 31.december 2024. Den 4. april 2025 var skæringsdato for indberetninger til DNOR-TOPICA databasen for at blive inkluderet i DNOR Årsrapport 2024.
DNOR er baseret på den såkaldte DNKK-model (Den Nationale Kliniske Kræftdatabase). Hovedprincippet i DNKK-modellen er automatisk generering af patientforløb baseret på allerede registrerede data i de nationale patientadministrative sundhedsregistre Landspatientregisteret (LPR), Patologiregisteret og CPR-registeret, som importeres til DNOR-TOPICA. De kliniske afdelinger indtaster i DNOR-TOPICA således kun eventuelle rettelser til de patientadministrative data, samt oplysninger, som ikke findes i de centrale registre og dermed ikke kan genereres via DNKK-algoritmen.
Gældende fra og med 1. januar 2015 og efter udvidelse af gliom-populationsdannelsen per 15. januar 2023 i henhold til implementering af ny WHO Patologiklassifikation per 01.04.22.
En patient inkluderes i DNOR-DNKK grunddatabasen, hvis patienten har en specifik ICD10 A-diagnose kode svarende til en tumor i CNS (WHO ICD10: DD32*, DD33*, DD35*, DD42*, DD43*, DD44*, DC70*, DC71*, DC72*, DC75*, DZ031A*). En patient inkluderes (danner forløb) i DNOR-TOPICA inddateringsplatformen, hvis der samtidig med en af de førnævnte ICD10 diagnosekoder for tumor i CNS optræder 1) en dato og SKS-procedurekode for operation (resektion eller biopsi) og 2) en SNOMED M-kode (Morfologi kode (histologisk diagnose)) svarende til gliomgruppen som defineret af Dansk Neuro-Onkologisk Gruppe (DNOG) per 1. april 2022:
M93813, M93823, M93841, M93853, M94003, M94013, M94113, M94211, M94213, M94243, M94253, M94403, M94413, M94423, M94503, M94513, M93803, M938A3, M938B3, M94404, M94406, M94407, M94409.
942A1, 94311, 941A0, 942B1, 938C3, 938D3, 938E3, 942A3, 94441, 94303, 95051, 94920, 95050, 94130, 950E1, 950D1, 950C1, 950F1, 950A1, 95090, 94930, 95061, 950G1, 950H1, 93913, 93963, 939B3, 939C3, 939D3, 939E3, 939F3, 939G3, 93941, 93831.
Ved implementering af den nye WHO-Patologiklassifikation i Patologiregisteret per 01.04.22 oprettedes nye primære SNOMED M-koder for gliomgruppen, og enkelte tidligere eksisterende M-koder blev nedlagt eller ændrede terminologi i forhold til tidligere. Desuden tilkom krav om SNOMED tillægskodning af WHO-tumorgrad (Grad 1 (ÆYYYH1), Grad 2 (ÆYYYH2), Grad 3 (ÆYYYH3) og Grad 4 (ÆYYYH4)) for enkelte M-koder, fordi M-koden efter 01.04.22 ikke er gradbærende i sig selv. I den forbindelse er de Kliniske Retningslinjer for Gliomer hos voksne revideret af DNOG (1), og der er per 1. april 2022 vedtaget en afgrænsning af gliompopulationen som beskrevet i Bilag 6 s. 131-132 i de kliniske retningslinjer, jf. Afsnit 7.2 i årsrapporten.
De nye primære SNOMED M-koder er per 15. januar 2023 implementeret i DNKK algoritmen for populationsdannelse for DNOR-TOPICA, men de tidligere gældende M-koder bibeholdes i algoritmen for at sikre dækningsgrad på patientniveau bagud i tid. Således adderes nye primære M-koder altid til DNKK-algoritmen for populationsdannelse, fordi historiske patienter med tidligere gældende M-koder ellers ikke ville forblive registreret i DNOR-TOPICA.
Samtidig med tilføjelse af de nyoprettede M-koder for gliomgruppen til DNKK-algoritmen for populationsdannelse, er populationen i DNOR-TOPICA per 15. januar 2023 også udvidet med M-koder for nye typer tumorer hørende til gliomgruppen, fx Ependymomer. Disse M-koder fremgår ligeledes af Bilag 6 i de Kliniske Retningslinjer for Gliomer hos voksne (1). M-koderne er implementeret for patientforløb også bagud i tid før 01.04.22, til og med 2015 ved overgang til DNKK-algoritmen. Den nye population af fx Ependymom patienter kan dog først betragtes som komplet fra og med 01.04.22, fordi eventuelle nedlagte, historiske M-koder for Ependymom per 01.04.22 ikke inkluderes i DNKK algoritmen for populationsdannelse. Således inkluderer DNOR-TOPICA per 15. januar 2023 forløb fra og med 1. januar 2015 for patienter med gliom som defineret i henhold til ovenstående liste, der også omfatter M-koderne i Afsnit 7.2 i årsrapporten.
Generelt gælder, at flere af de primære SNOMED M-koder har varianterne Mxxxx4, Mxxxx6, Mxxxx7, Mxxxx9 (koder for direkte spredning, metastase, recidiv og usikkert om primær eller metastase), som traditionelt ikke anvendes i neuro-patologien. Disse varianter af primære SNOMED M-koderne inkluderes fra og med 1. februar 2022 som gyldige M-koder til dannelse af patientforløb i DNOR-TOPICA for at sikre høj dækningsgrad, hvis koderne alligevel skulle være anvendt i den patologiske diagnostik. Således fortolkes SNOMED M-kode varianten som den primære SNOMED M-kode, og både den primære SNOMED M-kode, og en eksisterende variant af koden, er derfor gyldig til at danne patientforløb i DNOR-TOPICA. Før overgang til DNKK inkluderer populationen i DNOR også patienter uden patologiverificeret diagnose, dvs. patienter kun med billeddiagnostisk diagnose.
(1) DNOG Kliniske Retningslinjer. Gliomer hos voksne. Version 3.0. Godkendt 25. juli 2022: https://www.dmcg.dk/Kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/hjernetumorer/gliomer-hos-voksne/
Per 1. april 2022 blev en ny WHO Patologiklassifikation implementeret i det danske Patologiregister.
Listen under Uddybende Data udgør den samlede pulje af SNOMED M-koder, som er populationsdannende til DNOR-TOPICA per 01.04.22. Frem til og med 31.03.2022 udgør de grønne SNOMED M-koder den population af patienter, som skal inkluderes i DNOR-TOPICA. Efter 01.04.2022 suppleres og opdateres populationsdannelsen i DNOR-TOPICA med de blå SNOMED M-koder, som udgør afgræsningen af gliom-populationen per 01.04.22 i henhold til DNOG Kliniske Retningslinjer for Gliomer hos voksne, Version 3.0. Godkendt 25. juli 2022.
Implementeringen af SNOMED M-koder iht. den nye WHO Patologiklassifikation sker også bagud i tid før 01.04.22, til og med år 2015 ved overgang til DNKK-algoritmen for DNOR. Enkelte M-koder nedlægges per 01.04.2022 ved overgang til den nye WHO Patologiklassifikation, men de bibeholdes i populationsdannelsen for DNOR-TOPICA for at sikre komplet dækningsgrad på patientniveau bagud i tid.
Data indberettes via de neurokirurgiske afdelinger og de onkologiske afdelinger, som behandler voksne patienter med primær hjernetumor. Der er desuden indberetningspligt fra Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) i Aarhus, som siden etableringen i januar 2019 behandler en mindre andel af primære hjernetumorpatienter med proton-strålebehandling.
Brugeren opnår adgang til DNOR-TOPICA via en webbrowser fra sin PC. Link til DNOR-TOPICA er angivet på https://dnog.dk/. Databasen kan kun tilgås gennem sundhedsdatanettet, og indberetning i databasen kræver personligt login og password. Information om adgang til DNOR-TOPICA og brugeroprettelse er angivet på https://dnog.dk/DNOR
Ansatte på de neurokirurgiske afdelinger har ansvar for at udfylde og rette formularerne for primær udredning og kirurgi. Ansatte på onkologiske afdelinger har ansvar for at udfylde og rette formularerne for stråle- og kemoterapi. Derudover har ansatte på onkologiske afdelinger mulighed for at oprette følgende formularer:
Disse formularer kan kun oprettes, hvis der i forvejen ikke er oprettet en stråle- eller kemoformular. Formularerne benyttes til at registrere dato for beslutning, årsag til at behandling er fravalgt samt performance status. Formularerne skal kun udfyldes, hvis det er besluttet ikke at give behandling.
Tabellen nedenfor sammenfatter aktiviteter indberettet for 2023 og 2024, fordelt på indberettende afdelinger. Opgørelsen er baseret på de enkeltstående formularer i TOPICA-databasen. Der kan være mindre uoverensstemmelser i forhold til indikatorberegningerne og de supplerende opgørelser i appendiks, som opgøres i forhold til den relevante aktivitetsdato og ikke indberetningsdato.
Oversigt over indberetning af aktiviteter i 2023 og 2024 | ||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Udredning | Kirurgi | Kemo | Ingen kemo | Stråle | Ingen stråle | Total | ||||||||
2024 | 2023 | 2024 | 2023 | 2024 | 2023 | 2024 | 2023 | 2024 | 2023 | 2024 | 2023 | 2024 | 2023 | |
Rigshospitalet, Neruokirurgi | 200 | 223 | 270 | 280 | . | . | . | . | . | . | . | . | 470 | 503 |
Rigshospitalet, Onkologi | . | . | . | . | 195 | 238 | 40 | 39 | 161 | 179 | # | # | 397 | 457 |
Odense Universitetshospital, Neurokirurgi | 97 | 95 | 130 | 129 | . | . | . | . | . | . | . | . | 227 | 224 |
Odense Universitetshospital, Onkologi | . | . | . | . | 143 | 107 | # | . | 72 | 58 | . | # | 217 | 166 |
Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgi | 91 | 72 | 100 | 87 | . | . | . | . | . | . | . | . | 191 | 159 |
Aarhus Universitetshospital, Onkologi | . | . | . | . | 47 | 47 | . | . | 58 | 55 | . | . | 105 | 102 |
Dansk Center for Partikelterapi | . | . | . | . | 6 | . | . | . | 33 | 32 | . | . | 39 | 32 |
Aalborg Universitetshospital, Onkologi | . | . | . | . | 67 | 83 | . | . | 27 | 31 | . | . | 94 | 114 |
Aalborg Universitetshospital, Kirurgi | 41 | 41 | 42 | 52 | . | . | . | . | . | . | . | . | 83 | 93 |
Total | 429 | 431 | 542 | 548 | 458 | 475 | 42 | 39 | 351 | 355 | # | # | 1.823 | 1.850 |
Før implementering af DNKK-modellen blev patientpopulationen i DNOR valideret mod data i Landspatientregistret (LPR) og Patologiregistret (Patobank) som gold-standard. Da DNKK-modellen netop etablerer patientforløb på baggrund af data som allerede er registreret i LPR og Patologiregisteret, er en opgørelse af dækningsgrad på patientniveau ved anvendelse af eksternt uafhængigt register vanskeliggjort.
Dækningsgraden på patientniveau for DNOR-databasen vurderes at være tæt på 100% fra og med år 2015 for patienter med patologiverificeret gliom diagnose, jf. at populationsdannelse efter overgang til DNKK-algoritmen (DNNK-model) sker via løbende opdateret algoritme for høst af data og dannelse af patientforløb på baggrund af de danske nationale sundhedsregistre: LPR, Patologiregisteret og CPR-registeret. Desuden foretages klinisk validering af patientforløb efter indlæsning af forløb og data i DNOR-TOPICA databasen, hvilket understøtter både validering af population og datakomplethed. Efter overgang til DNKK primo 2015 inkluderes der i DNOR kun patienter, hvor der er patologiverificeret gliomdiagnose. Patienter, som udelukkende har en billeddiagnostisk diagnose, inkluderes ikke fra 2015 og frem.
På baggrund den registerbaserede dannelse af patientforløb og den efterfølgende kliniske validering af patientforløb i DNOR-TOPICA skønnes dækningsgraden for DNOR at være i overensstemmelse med kravet om ≥90% jf. Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser (BEK nr. 881 af 26/06/2018).
Indikator | Total antal relevante forløb til rådighed | Antal med inkomplette data | Datakomplethed |
---|---|---|---|
Postoperativ MR scanning | 174 | 6 | 96,7 |
Resttumor | 154 | 10 | 93,9 |
Strålebeh., gennemført | 158 | # | 99,4 |
Kemoterapi, gennemført | 147 | # | 99,3 |
Tid til M-kode <=14 dage | 379 | # | 99,5 |
MGMT foreligger <= 14 dage | 296 | # | 99,3 |
I nedenstående tabel vises fordelingen af antal patientforløb i DNOR på centrale demografiske og behandlingsrelaterede variable for perioden 2020-2024, baseret på årsrapportdatasættet per 7. april 2025.
Diagnosedato / første primære operationsdato | 2024 | 2023 | 2022 | 2021 | 2020 |
---|---|---|---|---|---|
Population | 379 (100 %) | 394 (100 %) | 370 (100 %) | 383 (100 %) | 392 (100 %) |
Neurokirurgisk afdeling | |||||
Rigshospitalet | 177 (46,7 %) | 204 (51,8 %) | 161 (43,5 %) | 163 (42,6 %) | 171 (43,6 %) |
Odense Universitetshospital | 89 (23,5 %) | 88 (22,3 %) | 76 (20,5 %) | 98 (25,6 %) | 86 (21,9 %) |
Aarhus Universitetshospital | 76 (20,1 %) | 62 (15,7 %) | 95 (25,7 %) | 92 (24,0 %) | 87 (22,2 %) |
Aalborg Universitetshospital | 37 (9,8 %) | 40 (10,2 %) | 38 (10,3 %) | 30 (7,8 %) | 48 (12,2 %) |
Alder | |||||
18-29 | 14 (3,7 %) | 25 (6,3 %) | 24 (6,5 %) | 21 (5,5 %) | 19 (4,8 %) |
30-39 | 24 (6,3 %) | 16 (4,1 %) | 24 (6,5 %) | 23 (6,0 %) | 25 (6,4 %) |
40-49 | 43 (11,3 %) | 38 (9,6 %) | 40 (10,8 %) | 42 (11,0 %) | 36 (9,2 %) |
50-59 | 68 (17,9 %) | 70 (17,8 %) | 74 (20,0 %) | 80 (20,9 %) | 88 (22,4 %) |
60-69 | 99 (26,1 %) | 110 (27,9 %) | 108 (29,2 %) | 104 (27,2 %) | 96 (24,5 %) |
70-79 | 103 (27,2 %) | 110 (27,9 %) | 75 (20,3 %) | 91 (23,8 %) | 94 (24,0 %) |
80+ | 28 (7,4 %) | 25 (6,3 %) | 25 (6,8 %) | 22 (5,7 %) | 34 (8,7 %) |
Køn | |||||
Mand | 221 (58,3 %) | 230 (58,4 %) | 207 (55,9 %) | 225 (58,7 %) | 236 (60,2 %) |
Kvinde | 158 (41,7 %) | 164 (41,6 %) | 163 (44,1 %) | 158 (41,3 %) | 156 (39,8 %) |
WHO Grad | |||||
Ingen | 6 (1,6 %) | 9 (2,3 %) | 15 (4,1 %) | 11 (2,9 %) | 10 (2,6 %) |
Uoplyst | # (0,3 %) | # (0,5 %) | # (0,3 %) | # (0,3 %) | |
WHO Grad 1 | 11 (2,9 %) | 8 (2,0 %) | 8 (2,2 %) | 11 (2,9 %) | 7 (1,8 %) |
WHO Grad 2 | 35 (9,2 %) | 21 (5,3 %) | 31 (8,4 %) | 19 (5,0 %) | 33 (8,4 %) |
WHO Grad 3 | 18 (4,7 %) | 26 (6,6 %) | 23 (6,2 %) | 20 (5,2 %) | 27 (6,9 %) |
WHO Grad 4 | 308 (81,3 %) | 330 (83,8 %) | 291 (78,6 %) | 321 (83,8 %) | 314 (80,1 %) |
Operationstype for primær operation | |||||
KAAA10, Biopsi gennem kraniotomi | 15 (4,0 %) | 25 (6,3 %) | 24 (6,5 %) | 23 (6,0 %) | 26 (6,6 %) |
KAAB00, Excision af intrakranielt patologisk væv | 126 (33,2 %) | 132 (33,5 %) | 143 (38,6 %) | 147 (38,4 %) | 158 (40,3 %) |
KAAB10, Resektion af intrakranielt patologisk væv | 80 (21,1 %) | 97 (24,6 %) | 84 (22,7 %) | 94 (24,5 %) | 75 (19,1 %) |
KAAE15, Subfrontal medial excis. el. resekt. af intrakran. pat. væv | # (0,5 %) | ||||
KAAG00, Stereotaktisk eller billedvejledt intrakraniel biopsi | 147 (38,8 %) | 138 (35,0 %) | 113 (30,5 %) | 115 (30,0 %) | 129 (32,9 %) |
KABB00, Excision af patologisk væv i spinalkanal | 5 (1,3 %) | 4 (1,1 %) | 4 (1,0 %) | 4 (1,0 %) | |
KABB10, Resektion af patologisk væv i spinalkanal | 4 (1,1 %) | # (0,5 %) | # (0,5 %) | ||
Performance status før operation | |||||
PS 0 | 150 (39,6 %) | 131 (33,2 %) | 150 (40,5 %) | 158 (41,3 %) | 120 (30,6 %) |
PS 1 | 119 (31,4 %) | 157 (39,8 %) | 135 (36,5 %) | 130 (33,9 %) | 171 (43,6 %) |
PS 2 | 70 (18,5 %) | 64 (16,2 %) | 49 (13,2 %) | 63 (16,4 %) | 69 (17,6 %) |
PS 3 | 24 (6,3 %) | 32 (8,1 %) | 26 (7,0 %) | 23 (6,0 %) | 26 (6,6 %) |
PS 4 | 6 (1,6 %) | 3 (0,8 %) | 7 (1,9 %) | 9 (2,3 %) | 5 (1,3 %) |
Uoplyst | 10 (2,6 %) | 7 (1,8 %) | 3 (0,8 %) | # (0,3 %) | |
Charlson Comorbidity Index | |||||
0 | 232 (61,2 %) | 236 (59,9 %) | 231 (62,4 %) | 216 (56,4 %) | 229 (58,4 %) |
1-2 | 103 (27,2 %) | 113 (28,7 %) | 105 (28,4 %) | 120 (31,3 %) | 106 (27,0 %) |
>=3 | 44 (11,6 %) | 45 (11,4 %) | 34 (9,2 %) | 47 (12,3 %) | 57 (14,5 %) |
Der ses en faldende tendens i antal patienter som tilbydes operation, herunder biopsi, på landsplan siden 2014, og især ses i 2023 og 2024 markant færre opererede patienter i Region Midtjylland. Der kan være en ujævn fordeling af køn og alder imellem regioner. For at kunne sammenligne incidens af operation validt mellem regioner og over tid, er det nødvendigt at alders- og kønsstandardisere den rå rate for operationsincidens. Derfor er der lavet en alders- og kønsstandardiseret incidensrate for operation for patienter med gliom i DNOR. Denne rate er i 2024 6,5/6,7 pr 100.000 for Sjælland/Hovedstaden, 6,9 for Syddanmark, 5,7 for Midtjylland, og 6,1 for Nordjylland. På landsplan var incidensraten højest i 2014 med 7,8 per 100.000, og siden har der været en faldende tendens med incidensrate på 6,4 per 100.000 i 2024. Klinisk vurderes den faldende operationsincidens at være i overensstemmelse med klinisk praksis med kun at verificere diagnosen med vævsdiagnostik hvis patienten skønnes i stand til at gennemgå de nødvendige indgreb med operation, strålebehandling eller kemoterapi.
Bemærk følgende definitioner til tabel for Histologisk diagnose:
Ingen WHO-Grad: SNOMED M-koden har ingen WHO-Grad i henhold til WHO- Patologiklassifikation (2022).
Uoplyst WHO-Grad: SNOMED M-koden kræver tillægskode for WHO-Grad for at kunne klassificeres mht. Grad, men denne er ikke registreret i Patologiregisteret, og er dermed ikke inkluderet i DNKK-data til opgørelse af DNOR Årsrapport.
Populationen for de følgende opgørelser udgøres af patienter med WHO-Grad 4 gliom registreret i DNOR for 2024 (N=308). Der inkluderes data for den onkologiske behandling, som er registreret i DNOR i perioden frem til og med 4. april 2025. Frysning af data til DNOR Årsrapport 2024 blev foretaget d. 7. april 2025.
Datagrundlaget for den onkologiske behandling omfatter data registreret på første stråleformular og første kemoformular per patient, dvs. hvis en patient har mere end én registreret stråleformular eller kemoformular, vil data fra denne (eller de) formularer ikke være inkluderet i opgørelserne. Patienter indgår således kun med deres første registrering for stråleterapi og kemoterapi.
Opgørelserne omfatter simple tabuleringer af relevante variable for stråleterapi og kemoterapi: stråledosis og antal fraktioner for stråleterapi og typen af behandling og anvendt type cytostatika for kemoterapi. Først vises en tabulering af den påbegyndte stråleterapi og kemoterapi, og dernæst en krydstabulering af disse to behandlingstyper for at afdække behandlingskombination. Efterfølgende klassificeres patienter i henhold til hvilket onkologisk behandlingsregime, de har modtaget, fordelt på behandlende hospital.
Neoadjuverende: Forbehandling med kemoterapi, før kirurgi
Konkomitant: Samtidig, ledsagende behandling med kemoterapi til stråleterapi
Adjuverende: Efterbehandling med kemoterapi
TMZ: Temozolomid
RT<54 = Kortvarig stråleterapi (<54 GY) alene
RT≥54 = Langvarig stråleterapi (≥54 GY) alene
TMZ = TMZ-kemoterapi alene
RT<54, TMZ = Kortvarig stråleterapi og TMZ-kemoterapi
RT>= 54, TMZ = Langvarig stråleterapi og TMZ-kemoterapi
Kaplan-Meier analyserne inkluderer alle patienter med WHO-Grad 4 gliom. Patienter bidrager med risikotid fra dato for operation indtil død eller slut på follow-up maksimalt 4 år senere (dvs. maksimalt 1460 dages follow-up tid per patient) eller indtil afslutning af opgørelsesperioden d. 31.12.2024. Alle patienter opereret i 2010-2023 er inkluderet i analyserne.
Kaplan-Meier analyserne inkluderer alle patienter med Glioblastom (GBM) og (resektion+≥54Gy+TMZ). Patienter bidrager med risikotid fra dato for sidste kemo- eller strålebehandling indtil død eller slut på follow-up maksimalt 4 år senere (dvs. maksimalt 1460 dages follow-up tid per patient) eller indtil afslutning af opgørelsesperioden d. 31.12.2024. Alle patienter, som er reseceret i perioden 2010-2023, inkluderes i analysen.
DD33.0 – 33.2 Neoplasma benignum cerebri
DD43.0 – 43.2 Neoplasma cerebri
DC71.0 – 71.9 Neoplasma malignum cerebri
DD33.7+9 Neoplasma benignum systematis nervosi centralis (anden, uden spec.)
DD43.7+9 Neoplasma systematis nervosi centralis (anden, uden spec.)
DC72.8 Neoplasma malignum overgribende hjerne og andre dele af CNS
DC72.9 Neoplasma malignum systematis nervosi centralis
DD32.0 – 32.9 Neoplasma benignum meningum
DD42.0 – 42.9 Neoplasma meningum
DC70.0 – 9 Neoplasma malignum meningum
DD33.3 Neoplasma benignum nervi cranialis
DD43.3 Neoplasma nervi cranialis
DC72.2 – 72.5 Neoplasma malignum nervi cranialis (olfact.,optici,acustici,anden)
DD33.4 Neoplasma benignum medullae spinalis
DD43.4 Neoplasma medullae spinalis
DC72.0 – 72.1 Neoplasma malignum medullae spinalis / cauda equina
DD35.2 Neoplasma benignum glandulae pituitariae
DD44.3 Neoplasma pituitariae
DD75.1 Neoplasma malignum glandulae pituitariae
DD35.3 Neoplasma benignum ductus craniopharyngei
DD44.4 Neoplasma ductus craniopharyngealis
DD75.2 Neoplasma malignum ductus craniopharyngei
DD35.4 Neoplasma benignum corporis pinealis
DD44.5 Neoplasma corporis pinealis
DD75.3 Neoplasma malignum corporis pinealis
I det følgende beskrives den seneste historik i udviklingen af kvalitetsindikatorsættet for DNOR. Ændringer gældende fra 1. januar 2022 og frem er tilføjet på baggrund af implementering af en ny WHO Patologiklassifikation i Patologiregisteret per 1. april 2022.
Udfasning af overlevelsesindikatorer fra det officielle indikatorsæt for DNOR:
Ved audit af DNOR Årsrapport 2023 i maj 2024 drøftedes udfasning af overlevelsesindikatorer fra det officielle indikatorsæt for DNOR med baggrund i principperne for ”Den gode kvalitetsindikator” som vedtaget af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK). Ved efterfølgende udviklingsmøder i løbet af 2024 er det af styregruppen for DNOR i samarbejde med SundK besluttet at udfase overlevelsesindikatorer Ia, Ib og V fra det officielle indikatorsæt.
I DNOR Årsrapport 2024 er de tre overlevelsesindikatorer for 30-dages-, etårs-, toårs overlevelse efter diagnose således ikke inkluderet. Styregruppen finder det fortsat vigtigt at følge overlevelsen for gliom-populationen, og derfor kan overlevelse efter diagnose (operation) fortsat ses som separate opgørelser i det supplerende materiale til årsrapporten.
Tilføjelse af nye primære SNOMED M-koder til nævnerpopulationen for relevante indikatorer:
Udvidelsen af gliompopulationen i DNOR per 15. januar 2023 medførte en tilpasning af nævnerpopulationer for de relevante kvalitetsindikatorer i DNOR´s indikatorsæt. Inklusion af nye M-koder var relevant for Indikator II, V og VIII, som inkluderer alle gliompatienter i nævnerpopulationen, uanset WHO Grad. Indikatorer, som kun inkluderer glioblastom patienter (GBM) i nævnerpopulationen er ikke berørt af den nye WHO Patologiklassifikation, fordi der ikke i den nye klassifikation er etableret nye primære SNOMED M-koder for glioblastom.
Tilføjelse af nye M-koder til de relevante nævnerpopulationer blev implementeret ved opgørelsen af indikatorer fra og med DNOR Årsrapport 2022, også bagud i tid. For Indikator II, V og VIII betyder dette, at afgræsningen af nævnerpopulationerne er ændret fra og med DNOR Årsrapport 2022 i forhold til tidligere DNOR Årsrapporter, og dermed at indikatorresultater for de nævnte indikatorer ikke kan sammenlignes mellem aktuelle DNOR Årsrapport 2023 og årsrapporter før år 2022.
For Indikator II gælder desuden, at der fra og med DNOR Årsrapport 2022 er indført et skærpet tidskrav for opfyldelse af standard i overensstemmelse med de reviderede kliniske retningslinjer fra DNOG for Gliomer hos voksne: Inden for 2 døgn (48 timer).
Tilføjelse af krav om SNOMED tillægskodning af WHO Grad for visse SNOMED M-koder (tumortyper):
I den nye WHO Patologiklassifikation er der tilkommet krav om indberetning af SNOMED tillægskode for WHO Grad (Grad 1 (ÆYYYH1), Grad 2 (ÆYYYH2), Grad 3 (ÆYYYH3) og Grad 4 (ÆYYYH4)). Derfor er der for enkelte tumortyper tilføjet en ny variabel i DNOR-TOPICA fra Patologiregisteret for WHO Grad, som per 1. april 2022 er obligatorisk at indberette som tillægskode for SNOMED Morfologikoder (M-koder), der efter denne dato ikke er gradbærende i sig selv. Dette får betydning for nye indikatorer, som selekterer på en bestemt WHO Grad i nævnerpopulationen, særligt for WHO Grad 4. Her må der ved inklusion af enkelte af SNOMED M-koderne stilles krav om samtidig kodning/registrering af SNOMED tillægskoden for WHO Grad for validt at kunne inkludere tumor i den relevante nævnerpopulation.
Ændring af nævnerpopulation for Indikator Ia og Ib efter implementering af ny WHO Patologiklassifikation:
Ved audit d. 15. maj 2023 besluttede DNOR styregruppen på den baggrund at revidere nævnerpopulation for Indikator Ia og Ib. Nævnerpopulationen ændres fra kun at inkludere patienter med glioblastom til at inkludere alle patienter med patologiverificeret WHO Grad 4 gliom, også bagud i tid. De reviderede nævnerpopulationer er vist i Indikatorspecifikationen for DNOR.
Nedlæggelse af Indikator III som officiel kvalitetsindikator:
Ved audit af DNOR Årsrapport 2019-2020 d. 23. august 2021 besluttede DNOR styregruppen at lade Indikator III "Operatørkompetence" udgå fra det eksisterende indikatorsæt med virkning fra og med DNOR Årsrapport 2021. Styregruppens begrundelse for dette er: "at indikatoren over tid har været stabil og ligget højt i standardopfyldelse". Således er Indikator III ikke længere en del af det officielt gældende indikatorsæt for DNOR, og vil fra og med DNOR Årsrapport 2021 ikke længere blive afrapporteret som en kvalitetsindikator.
Tilføjelse af nye primære SNOMED M-koder til nævnerpopulationen for relevante indikatorer:
Per 1. april 2019 blev der oprettet to nye primære SNOMED M-koder tilhørende gliom gruppen:
M938B3, Gliom, IDH vildtype, med mol. træk som glioblastom, WHO Grad IV
M94211, Pilocytisk astrocytom, WHO Grad I
De nye primære SNOMED M-koder blev implementeret i DNKK algoritmen for DNOR i maj 2021, og har således potentielt betydning for nævnerpopulationerne for de vedtagne officielle kvalitetsindikatorer bagud i tid til 2019, hvor koderne blev implementeret i SNOMED / Patologiregisteret.
Tilføjelse af varianter af SNOMED M-koder til nævnerpopulationen for relevante indikatorer:
Flere af SNOMED M-koderne har varianterne Mxxxx4, Mxxxx6, Mxxxx7, Mxxxx9 (koder for direkte spredning, metastase, recidiv og usikkert om primær eller metastase), som traditionelt ikke anvendes i neuro-patologien. Såfremt de forekommer, er de tilknyttet den primære SNOMED M-kode. F.eks. er M94404, M94406, M94407, M94409 tilknyttet M94403, glioblastom. I opgørelsen af kvalitetsindikatorer i DNOR Årsrapport XXXX er disse varianter af M-koderne inkluderet som gyldige M-koder til dannelse af nævnerpopulation for de relevante indikatorer, hvis varianterne optræder som histologisk diagnose tilknyttet den første primære operation (Operationsindikation (ddOpindikKirBeh=1)). Således fortolkes SNOMED M-kode varianten som den primære SNOMED M-kode.
Ændringerne træder i kraft fra og med DNOR Årsrapport 2021, og har således potentielt betydning for nævnerpopulationerne for de vedtagne officielle kvalitetsindikatorer også bagud i tid, for tidligere årsrapportperioder.