I oversigtstabellerne ses hhv. indikatorer og supplerende indikatorer, der indgår i hudkræftdatabasen, som måler på kvaliteten af dermatologisk speciallægepraksis i Danmark.

I oversigtstabellerne ses indikatorer, der indgår i hudkræftdatabasen, som måler på kvaliteten af plastikkirurgisk behandling på hospitalerne i Danmark.

*Privathospitaler med under 50 henviste patienter med hudkræft årligt indgår ikke i indikatorerne.

I oversigtstabellerne ses indikatorresultater for hhv. indikatorer og supplerende indikatorer for dermatologisk speciallægepraksis. Der ses indikatortal for nuværende årsrapport og de to forrige årsrapporter til sammenligning.

I oversigtstabellerne ses indikatorresultater for hhv. indikatorer for plastikkirurgisk behandling på hospitalerne. Der ses indikatortal for nuværende årsrapport og de to forrige årsrapporter til sammenligning.

Indikator 2 omhandler andelen af patienter, som gennemfører deres første kontrolbesøg inden for 15 måneder efter behandling i dermatologisk speciallægepraksis.

For at indgå i indikatoren skal patienten være diagnosticeret med en tumor i perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024. Hvis patienten har flere tumorer registreret i perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024 vælges den mest alvorlige (alvorlighed fra mest til mindst alvorlig: Planocellulære karcinomer, Højrisiko basocellulære karcinomer, Lavrisiko basocellulære karcinomer og Morbus Bowen eller keratoakantomer). Derefter følges denne patient i 15 måneder, dvs. potentielt frem til 30. september 2025. Indikatoren opgøres på patientniveau og ikke tumorniveau, dvs. kontrolskemaer kobles kun på cpr-nummer og ikke tumor-id. Benigne læsioner indgår ikke.

Indikatorresultater

Af de i alt 21.143 patientforløb med tilstrækkelig opfølgningstid havde 13.143 registreret første kontrolbesøg inden for 15 måneder (tabel 3). Dette svarer til en landsdækkende indikatorandel på 62%, hvilket ligger under den forventede udviklingsmål på ≥85%. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 55% og 73%. Alle regioner ligger således under udviklingsmålet.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Antallet af kontroller er fortsat utilfredsstillende lavt. Figur 1 viser, at Region Nordjylland og Region Midtjylland har den højeste andel af gennemførte kontroller. Region Nordjylland har i en del år ligget under udviklingsmålet, men opfyldte tilbage i 2015/16 årsrapporten udviklingsmålet (se figur 2).

På klinikniveau varierer andelen mellem 0% til 100%. Dette tolkes som, at enkelte klinikker ikke registrerer kontroller og således trækker ned i det regionale gennemsnit. Særligt Region Hovedstaden ligger lavt, hvor en fjerdedel af alle klinikker har færre end 10% registrerede første kontrolbesøg inden for 15 måneder. Der er således formentlig tale om et registreringsproblem, hvor klinikker med få eller ingen registreringer trækker gennemsnittet ned. Styregruppens medlemmer vurderer, at indikatoren har bedre opfyldelse end tallene viser.

Vurdering af indikator

Indikatoren er afgørende for at opnå en retvisende vurdering af recidivrate og effektivitet af behandlingsmodaliteter. Der er siden forrige årsrapport sat fokus på denne indikator ved at tage kontakt til databasens brugere, der ligger lavt i registreringer i databasen, hvilket har øget andelen af patienter med hudkræft, der indberettes til databasen (dvs. dækningsgraden) i flere speciallægepraksisser, men den mere komplette registrering af patienter i databasen har dog ikke ført til en stigning i andelen med et registreret kontrolbesøg indenfor 15 måneder, men det vil måske ske i næste årsrapport. Det er for de enkelte klinikker muligt i deres kvalitetsrapporter at se, hvem de mangler at registrere kontroller på, hvilket er vigtigt alle klinikker er opmærksomme på, da det kan hjælpe til at øge kompletheden af registreringerne af kontroller. Styregruppen har diskuteret, hvorvidt alle patienter skal kontrolleres i betragtning af at mange tumorer har meget lav morbiditetsgrad. I øjeblikket pågår der et arbejde i DMCG-regi for at få udarbejdet fælles nationale guidelines og eventuelle korrektioner i indikatoren afventer dette arbejde.

Indikatorresultater

I 17.231ud af 17.567 registrerede BCC kontrolleret inden for 15 måneders opfølgningstid var der ikke fundet tegn til resttumor/recidiv. Dette svarer til en landsdækkende indikatorandel på 98%, hvilket ligger over det forventede udviklingsmål på ≥95%. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 97% og 99%. Alle regioner ligger over udviklingsmålet.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Det er tilfredsstillende, at alle regioner opfylder udviklingsmålet. Både denne årsrapport og tidligere årsrapporter viser, at den mest brugte behandling er curettage (afsnit 10.1.3, tabel 34 og figur 25).

Dette viser at curettage er en fuldt tilfredsstillende behandlingsmodalitet med lav recidivrate. Dette er en cost-effektiv behandling, som ofte kan gennemføres ved første fremmøde.

Vurdering af indikator

Indikatoren er relevant i forhold til at sikre optimalt valg af behandlingsstrategi. Indikatoren endvidere opdelt for høj- og lavrisikokarcinomer, hvilket fremgår af efterfølgende afsnit.

I denne supplerende opgørelse for recidivfrie BCC er tilfældene blevet opdelt på høj- og lavrisiko. Ifølge DDS-guideline for behandling af BCC fra 2019 opfattes tumor som værende med højere risiko for recidiv, hvis mindst to af nedenstående er til stede:

Tumorstørrelse > 2 cm

Lokalisation: læbe, skalp, næse, øjenlåg, øre

Histologisk subtype: morpheaform, infiltrativ, micronodulær, basosquamøs eller perineural involvering

Recidiv tumor i hoved-/halsregion

Denne højrisikostratificering er i nærværende årsrapport omsat til følgende kriterier, hvoraf mindst to skal være opfyldt:

Tumorstørrelse > 20 mm i diameter

Klassificeret som én af følgende jf. WHO International Classification of Diseases 11th revision (ICD-11):

Område omkring mund (XA5A87) svarende til kriteriet om lokalisation på læbe

Skalp (XA6CW5)

Næse (XA3H13)

Øjenomgivelser (XA29E7) svarende til kriteriet om lokalisation på øjenlåg

Øre (XA01U5)

Klassificeret som en af følgende histologiske subtyper

Morpheaform

Infiltrativ

Micronodulær

Basosquamøs

Recidiv tumor i hoved/hals-region (hvis ja, ved recidiv i behandlingsskema)

I årsrapporten for 2020/2021 var lokalisation baseret på ICD-10, og derfor kunne højrisikotumorer på næsen ikke identificeres. Disse er inkluderet i år efter implementering af ICD-11. I årsrapporten for 2020/2021 var kriteriet om recidiv ikke afgrænset til hoved/hals-regionen, hvilket er specificeret i denne og sidste års årsrapport.

Man skal være opmærksomme på, at den måde denne rapport afgrænser højrisikotumor (i overensstemmelse med DDS-guidelines) kan variere fra, hvordan andre definerer, hvad en højrisikotumor er. Den måde højrisiko tumorer er defineret i denne rapport er forholdsvist snævert. Nogle af dem der i denne rapport er defineret som lavrisikotumorer kunne således have været defineret som højrisikotumorer, hvis bredere kriterier havde været anvendt for højrisikotumorer. De lavrisikotumorer, der viderehenvises til plastikkirurgi kunne derfor muligvis af andre være definerede som højrisikotumorer, idet der som beskrevet anvendes en forholdsvis snæver definition af højrisikotumorer i denne rapport.

Indikatorresultater

Blandt 17.432 lavrisikokarcinomer er 17.101 karcinomer uden tegn på resttumor/recidiv, hvilket svarer til en andel på 98%. På regionsniveau varierer andelen mellem 97% og 99%. Resultaterne for indikator 3a1 svarer således fuldstændig til indikator 3a, da over 99% af behandlede BCCer kategoriseres som lavrisiko. Blandt 135 højrisikokarcinomer er 130 karcinomer uden tegn på resttumor/recidiv, hvilket svarer til en andel på 96%. Her varierer andelen mellem 89% og 100%, men er behæftet med stor usikkerhed, da andelen bygger på et meget lille antal patienter.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Der er valide tal på andelene af høj- og lavrisikokarcinomer efter indførslen af ICD-11. Algoritmen identificerer i udgangspunktet 643 højrisikokarcinomer ud af 35.844 (643 højrisiko + 35.201 lavrisiko) (svarende til 1,8%) (se tabel 8 og 10). Derefter følger relevante eksklusionskriterier: viderehenvisning, fravalg af behandling eller kontrol eller ingen registreret kontrol. Blandt højrisikokarcinomerne viderehenvises 374 ud af de 643 (58%) til behandling i andet speciale. Blandt lavrisikokarcinomer drejer det sig om 7.008 ud af 35.201 (20%). Det er således en langt større andel af højrisikokarcinomerne, der viderehenvises. Blandt behandlede BCC, dvs. karcinomer som indgår i indikatorberegningen, udgør højrisikokarcinomerne 0,8% (135/17.432).

Data viser, at dermatologer i høj grad vurderer tumorens risikostratum og viderehenviser en stor andel af højrisikotumorerne,

Hos lavrisikokarcinomer kan man generelt tillade sig nuancerede betragtninger i forhold til radikalitet, kosmetisk resultat, alder og komorbiditet. Det er langt vigtigst, at højrisikokarcinomer har færrest recidiver, mens lavrisikokarcinomer potentielt kan have lavere behandlingsradikalitet, hvis der er taget særlige hensyn til bedst mulige kosmetiske resultat.

Det er tilfredsstillende, at der blandt højrisikokarcinomer er så få recidiver. Resultaterne bygger på et lille antal, og der kan derfor ikke drages væsentlige konklusioner af de procentuelle forskelle. Der er dog et forbehold for, om datagrundlaget dvs. de inkluderede kontrolskemaer er repræsentative for fordelingen, når der for omkring 40% af patienterne ikke er oplysninger om kontrolforløbet, jf. indikator 2.

Vurdering af indikator

Indikatoren er relevant og nu opdateret til ICD-11 klassifikation. Det er relevant at stratificere indikatoren i forhold til høj og lav-risiko karcinomer, da det giver supplerende oplysninger om behandlingsvalg og recidivrate af højrisikotumorerne.

Indikatorresultater

Blandt 556 registrerede kontroller inden for 15 måneders opfølgningstid var der ikke fundet tegn til resttumor/recidiv blandt 543 SCC (97.7%), hvorved udviklingsmålet på 98.0% lige akkurat ikke er opfyldt. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 97% og 99%. Region Hovedstaden og region Nordjylland ligger lige under udviklingsmålet.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Indikatoren ligger meget tæt på udviklingsmålet på 98% på landsplan (97.7%). Omkring 45% af SCC viderehenvises til anden behandling (se afsnit 10.1.4, tabel 35 og figur 26). Man vil oplagt forvente, at det er karcinomer med størst risiko for metastasering, som henvises til anden behandling.

Ofte vælges behandlingsmodaliteten ud fra den kliniske vurdering og små karcinomer kan klinisk være sværere at differentiere i forhold til BCC og Bowen. Derfor ses, at en stor andel af SCC er behandlet med curettage, (se afsnit 10.1.4, Tabel 35 og Figur 26) og i henhold til DDS-guidelines kan man vælge at se an (watchful waiting). Det er vigtigt at opnå radikalitet ved denne tumortype, da der er risiko for metastasering.

Figur 26 viser geografiske forskelle i behandlingsvalg og viderehenvisning til plastikkirurgi.

Vurdering af indikator

Indikatoren giver værdifuld oplysning om recidiver og med databasens nye muligheder for vurdering efter stratificering kan der på mere kvalificeret vis vurderes om recidiver udgør en særlig risiko for patienten.

Indikatorens tal bygger på en lille andel af alle SCC, da omkring 45% af alle tilfælde viderehenvises til anden behandling i sygehusregi.

For at opdele SCC i høj- og lavrisiko bruges behandlingsvalg som en tilnærmelse for forventet risiko. Excision udføres typisk på karcinomer, som vurderes som højrisiko. Curettage, enkelt curettage med el-kaustik samt dobbelt curettage med el-kaustik kan udføres på karcinomer med lav risiko for metastasering i henhold til guidelines, der har været i høring og afventer endelig dokument, der forventes snarligt efter årsrapportens publicering.

Da ét karcinom kan modtage flere forskellige behandlinger, kan samme karcinom optræde i begge af nedenstående tabeller. Desuden er mindre hyppige behandlingsformer udeladt. De to stratificerede tabeller summerer derfor ikke til tabel 11 for indikator 3b.

Indikatorresultater

Blandt 337 karcinomer behandlet med curettage er 326 karcinomer uden tegn på resttumor/recidiv, hvilket svarer til en andel på 97%. På regionsniveau varierer andelen mellem 96% og 100%. Blandt 180 karcinomer behandlet med excision er 178 karcinomer uden tegn på resttumor/recidiv, hvilket svarer til en andel på 99%.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Blandt exciderede karcinomer er 99% recidivfri. Blandt de curetterede karcinomer ligger den recidivfri andel på landsplan på 97% og regionalt mellem 96% og 99%, hvilket er tilfredsstillende. Indikatoren er baseret på små patientgrupper, og enkelte tilfælde kan således få andelen til at variere betydeligt. Tumorer, hvor der er valgt curettage og kaustik er med stor sandsynlighed lavrisikotumorer med yderst begrænset risiko for metastasering.

Hovedstaden har et lavt absolut antal i forhold til, hvad man ville forvente ud fra 32 (afsnit 10.1.2), hvoraf det fremgår, at Hovedstaden er den region med det næsthøjeste absolutte antal SCC tumorer. Af figur 26 (afsnit 10.1.4) fremgår, at de henviser en højere andel end de fleste andre regioner med undtagelse af Region Nordjylland.

Vurdering af indikator

Indikatoren er relevant. Den foreløbige stratificering viser, at der kan blive behov for yderligere stratificering fx for anatomisk lokalisation.

For at opdele SCC i høj- og lavrisiko bruges behandlingsvalg som en tilnærmelse for forventet risiko. Excision udføres typisk på karcinomer, som vurderes som højrisiko. Curettage, enkelt curettage med el-kaustik samt dobbelt curettage med el-kaustik kan udføres på karcinomer med lav risiko for metastasering i henhold til guidelines.

Da ét karcinom kan modtage flere forskellige behandlinger, kan samme karcinom optræde i begge af nedenstående tabeller. Desuden er mindre hyppige behandlingsformer udeladt. De to stratificerede tabeller summerer derfor ikke til tabel 11 for indikator 3b (afsnit 4.2.2).

Indikatorresultater

Blandt 337 karcinomer behandlet med curettage er 326 karcinomer uden tegn på resttumor/recidiv, hvilket svarer til en andel på 97%. På regionsniveau varierer andelen mellem 94% og 99%. Blandt 180 karcinomer behandlet med excision er 178 karcinomer uden tegn på resttumor/recidiv, hvilket svarer til en andel på 99%.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Blandt exciderede karcinomer er 99% recidivfri. Blandt de curetterede karcinomer ligger den recidivfri andel på landsplan på 98% og regionalt mellem 96% og 100%, hvilket er tilfredsstillende. Indikatoren er baseret på små patientgrupper, og enkelte tilfælde kan således få andelen til at variere betydeligt. Tumorer, hvor der er valgt curettage og kaustik er med stor sandsynlighed lavrisikotumorer med yderst begrænset risiko for metastasering.

Hovedstaden har et lavt absolut antal i forhold til, hvad man ville forvente ud fra Tabel 32 (afsnit 10.1.2), hvoraf det fremgår, at Hovedstaden er den region med det næsthøjeste absolutte antal SCC. Af Tabel 35 (afsnit 10.2.4) fremgår, at de henviser en højere andel end de fleste andre regioner med undtagelse af Region Nordjylland.

Vurdering af indikator

Indikatoren er relevant. Den foreløbige stratificering viser, at der kan blive behov for yderligere stratificering fx for anatomisk lokalisation.

Indikatorresultater

Blandt 1.661 registrerede kontroller inden for 15 måneders opfølgningstid var der ikke fundet tegn til resttumor/recidiv blandt 1.606 mb. Bowen. Dette svarer til en landsdækkende indikatorandel på 97%, hvilket ligger over det forventede udviklingsmål på ≥95%. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 95% og 98%. Alle regioner opfylder således udviklingsmålet.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Det er meget tilfredsstillende, at indikatoren opfylder udviklingsmålet på landsplan. Mb. Bowen er en del af sygdomsspektret for SCC, men har meget lille potentiale til invasiv vækst. Recidiver er dermed kun sjældent et større problem for patienterne.

Oplysninger om viderehenvisning illustrerer behandlingspraksis i speciallægepraksis og er dermed en relevant information.

Vurdering af indikator

Indikatoren indgår i spektret af planocellulære celleforandringer og indgår derfor som markør for sygdommen i befolkningen.

Indikator 4 omhandler kvaliteten i behandlingen, hvor det skal sikres at andelen med efterfølgende infektionskomplikationer er lav.

årene før 2023/2024. I 2022/2023 årsrapporten og tidligere blev komplikationer opgjort ud fra oplysninger registreret af den dermatologiske speciallæge på et skema udfyldt ved første kontrol indenfor 15 måneder efter behandlingen. En ulempe ved denne måde at opgøre infektioner er registreringen potentielt først sker op til 15 måneder efter behandling, hvorved der kan være recall-bias, hvor patienten glemmer at indberette komplikationer i umiddelbar forlængelse af behandlingen. Det tyder på det kan have været tilfældet pga. andelen med infektioner var 0.2% i 2022/2023 årsrapport og således meget lav.

Fra 2023/2024 årsrapporten er komplikationer, dvs. infektioner, i stedet baseret på tal fra Lægemiddelstatistikregistret (LSR). I registret er patienter identificeret, der har fået udleveret antibiotika med indikation på hudinfektion 2-30 dage efter behandling af hudkræft i dermatologisk speciallægepraksis. Patienter er afgrænset ved behandling med en af nedenstående typer antibiotika og ordineret på baggrund af en af nedenstående indikationer.

ATC-koder for Antibiotika:

J01CF01 Dicloxacillin

J01CE02 Phenoxymethylpenicillin

J01FA06 Roxithromycin

J01FA10 Azithromycin

J01FF01 Clindamycin

J01AA02 Doxycyclin

J01FA09 Clarithromycin

J01CF05 Flucloxacillin

J01MA14 Moxifloxacin

J01AA07 Tetracyclin

J01CA01 Ampicillin

J01FA01 Erythromycin

J01AA04 Lymecyclin

Indikation koder for behandlingen:

0000084 mod infektion

0000124 mod svær infektion

0000312 mod betændelse

0000417 mod hud- og bløddelsinfektion

0000458 mod sårinfektion

Indikatorresultater

Blandt 24.295 behandlede patienter var der udleveret antibiotika med indikation på hudinfektion 2-30 dage efter behandling til 479 patienter. Dette svarer til en landsdækkende indikatorandel på 2.0%, hvorved udviklingsmålet på ≤2% er opfyldt. Indikatoren er opfyldt i region Hovedstaden (1.5%) og tæt på at være opfyldt i de resterende regioner med 2.2%-2.3%. Andelen med infektioner var lavest i region Hovedstaden og højest i Region Syddanmark (Figur 9).

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Det er positivt, at det kun er en lille andel af patienter, der oplever infektioner efter behandling (2%). De 2% er uændret fra sidste årsrapport. En del af de patienter, der har fået antibiotikabehandling efter curretage har muligvis fået behandling uden at have en infektion pga. det kan være svært at se om der er tale om en infektion eller ej efter denne type behandling. Desuden er typen af antibiotika præparater og indikationer forholdsvist bredt definerede, så de 2% er sandsynligvis en overestimering af andelen, der får infektioner.

Vurdering af indikator

Lægemiddelstatistikregistret vurderes som værende en valid datakilde til at opgøre andelen af patienter, der oplever komplikationer (infektioner) efter behandling. For nuværende fastholdes udviklingsmålet på 2%.

Indikator 1 omhandler om, det er relevante patienter, som henvises til plastikkirurgisk hospitalsafdeling med hudkræft som aktionsdiagnose. Det skal sikres, at flest mulige af de henviste patienter enten behandles med excision eller viderehenvises til stråleterapi.

For at indgå i indikatoren skal patienten med hudkræft være modtaget på en plastikkirurgisk hospitalsafdeling i perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025. Patienter, der viderehenvises til onkologisk behandling, indgår ikke i indikatoren.

Indikatorresultater

Af de i alt 10.628 patienter modtaget på en plastikkirurgisk hospitalsafdeling, blev 9.492 opereret med excision. Dette svarer til en landsdækkende indikatorandel på 89%, men med store regionale forskelle, hvor andelen var højest i Region Nordjylland (95%) og lavest i Region Hovedstaden (84%). Andelen af patienter opereret med excision varierede også meget mellem de enkelte hospitaler. Således lå Aleris Hospital i Søborg (59%) og Herlev Hospital (77%) lavest mens Odense Universitetshospital (96%), Privathospital Mølholm i Aarhus (97%) Plastikkirurgisk klinik i Aarhus (100%) lå højest.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Patienter med hudkræft henvist til plastikkirurgisk hospitalsafdeling, bør som udgangspunkt være kandidater til operation, og have et ønske om behandling eller vurdering. For nogle patienter, vil strålebehandling være et bedre alternativ og henvises. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at de vurderes plastikkirurgisk først, og så viderehenvises når det er relevant. Ud over patienter behandlet med operation eller henvist til stråleterapi, vil der være en mindre gruppe, som inkluderer patienter med inoperabel/ubehandlelig sygdom, patienter som ikke ønsker den tilbudte behandling, patienter med superficielt basalcellekarcinom som tilbagehenvises til dermatologisk behandling, patienter uden resttumor, etc. Denne gruppe forventes at være beskeden i antal.

Hvis indikatoren finder et højt patientantal, som hverken opereres eller viderehenvises til strålebehandling, vil det enten afspejle forkert registrering, alternativt et højt antal henviste patienter, som ikke ønsker behandling eller lignende. Indikatoren kan således give anledning til optimering af registreringspraksis og eller visitation.

Vurdering af indikator

Indikatoren er vigtig pga. patienter, der modtages på plastikkirurgiske hospitalsafdelinger næsten altid bør opereres med excision eller viderehenvises til stråleterapi. Det er derfor vigtigt at forstå, hvorfor nogle hospitalsafdelinger opererer en relativt lav andel ifølge indikatoren. Det kan muligvis til dels forklares ved, at disse hospitaler i nogle tilfælde registrerer excisionerne med andre procedurekoder end dem, der anvendes til at identificerer patienter opereret med excision i Landspatientregistret eller at der mangler operationskoder på nogle af excisionerne. Styregruppen vil tage kontakt til de hospitalsafdelinger, der ligger lavest for at forsøge at finde en forklaring på, hvorfor indikatoren viser at de opererer en lavere andel end andre hospitaler.

Indikator 2 omhandler om, det er relevante patienter, som opereres for hudkræft på plastikkirurgisk hospitalsafdeling. Det skal illustreres, hvor stor en andel af de operererede patienter, som får foretaget en mere kompliceret operation, end excision og lukning med direkte sutur i lokalbedøvelse. Dette gøres ved at vise, hvor stor en andel af excisioner på plastikkirurgiske hospitalsafdelinger, hvor der anvendes rekonstruktion med lapplastik eller transplantat, eller hvor der anvendes peroperativ histologisk undersøgelse (frysemikroskopi) eller opereres under generel anæstesi. I praksis svarende til, hvor stor en andel af hudkræftexcisioner foretaget på plastikkirurgiske hospitalsafdelinger, som ikke udelukkende er ”excision uden frysemikroskopi og lukning med direkte suturering i lokalbedøvelse”.

For at indgå i indikatoren skal excisionen være foretaget i perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025. Hvis en patient har fået foretaget flere excisioner samme dag, indgår ingen af excisionerne i indikatoren.

Indikatorresultater

Af de i alt 11.824 excisioner på plastikkirurgiske hospitalsafdelinger, blev der anvendt lapplastik, transplantat, peroperativ histologisk undersøgelse (frysemikroskopi) og/eller generel anæstesi ved 3.775 af excisionerne. Dette svarer til et landsdækkende indikatortal på 32% Der var forskel på tværs af regioner og den højeste andel sås i Region Midtjylland (51%) og den laveste i Region Sjælland (26%). Variationen mellem hospitaler var stor (fra 6% til 62%). De hospitaler der lå lavest var Plastikkirurgisk klinik Aarhus (6%), Privathospitalet Mølholm, Vejle (6%) SLB Plastikkirurgisk ambulatorie i Vejle (16%), SUH plastikkirurgisk ambulatorie, Roskilde (25%), Aleris Hospital, Søborg (26%), Privathospitalet Mølholm, Aarhus (30%), Plastikkirurgisk ambulatorie Esbjerg/Grindsted (30%) og Rigshospitalet (30%).

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Indikatoren skal afspejle, i hvor høj grad hospitalerne behandler patienter af en kompleksitetsgrad, som kræver hospitalsbehandling – og i hvor høj grad de behandler patienter, som kunne behandles i primærsektoren, hvis kapaciteten var hertil.

Kompleksiteten af kirurgi med excision af hudkræft varierer betydeligt. Ved behov for generel anæstesi eller peroperativ histologisk undersøgelse, udføres operationen altid på hospitalsafdelinger, da det ikke plastikkirurgisk udbydes i primærsektoren. Excision og direkte sutur i lokalbedøvelse uden anvendelse af frysemikroskopi vil overvejende kunne udføres af privatpraktiserende plastikkirurger. Excision udført i lokalbedøvelse uden peroperativ histologisk undersøgelse og rekonstruktion med lapplastik eller transplantat, vil i en del tilfælde kunne udføres af privatpraktiserende plastikkirurger i primærsektoren, og i andre tilfælde mest hensigtsmæssigt på hospitalsafdelinger.

Fordele ved behandling i primærsektoren, inkluderer lavere udgifter per behandling, og kortere transport for patienterne. Omfanget af privatpraktiserende plastikkirurger, er derfor relevant at overveje for en sygdom i eksplosiv vækst, der primært findes hos den voksende ældre del af befolkningen. Dels ud fra et patientperspektiv i forhold til nærhed til behandling, og dels ud fra et samfundsøkonomisk ”vælg klogt”-perspektiv. Tilgængeligheden af privatpraktiserende plastikkirurger i primærsektoren, varierer betydeligt geografisk fra 0 i Region Nordjylland og Region Sjælland, til 11 (inkl. deltidsydernumre) i Region hovedstaden.

Indikatoren viser, hvor stor en andel af hudkræftexcisioner, foretaget på plastikkirurgiske hospitalsafdelinger, der ikke blot er excision og direkte sutur i lokalbedøvelse. Den viser altså hvor stor en andel af excisionerne, som relevant hører hjemme på en hospitalsafdeling, og som ikke også kunne udføres i primærsektoren. En del af de inkluderede operationer, vil være excision i lokalbedøvelse uden frys og lukning med lap/transplantat, som også kunne håndteres i primærsektoren.

Vurdering af indikator

Operationer foretaget på hospitaler bør som oftest enten være med lapplastik, transplantat, perioperativ histologisk undersøgelse eller under generel anæstesi pga. mindre komplicerede operationer ofte kan foretages i andre dele af sundhedsvæsenet, hvor de økonomiske omkostningerne er lavere. Det er derfor vigtigt at forstå, hvorfor nogle hospitalsafdelinger ligger lavt på indikatoren og om det kan skyldes fejlregistreringer eller manglende registreringer af disse operationsprocedurekoder. Styregruppen vil tage kontakt til de hospitalsafdelinger, der ligger lavest for at forsøge at finde en forklaring på den relativt lave andel af deres excisioner, der foretages med lapplastik, transplantat, peroperativ histologisk undersøgelse (frysemikroskopi) eller generel anæstesi 

Indikator 3 omhandler andelen af patienter, der efter første excision på plastikkirurgiske hospitalsafdelinger har frie resektionsrande. Indikator 3 omhandler således kvaliteten af behandlingen, hvor det skal sikres at færrest mulige patienter, har behov for reoperation grundet manglende radikalitet.

For at indgå i indikatoren skal excisionen være sket i perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025. Hvis en patient har fået foretaget flere excisioner samme dag, indgår ingen af excisionerne i indikatoren. Desuden indgår excisioner ikke indikatoren, hvis der ikke er en histologisk eller klinisk vurdering af resektionsrande.

Indikatoren er trukket ud fra patologirekvisitionen.

Indikatorresultater

Af de i alt 9.817 excisioner på plastikkirurgiske hospitalsafdelinger, var der frie resektionsrande ved 8.435. Dette svarer til en landsdækkende indikatorandel på 86%. Region Nordjylland havde den højeste andel (88%) og Region Midtjylland den laveste (74%). Capio Privathospital i Hellerup (99%) og Rigshospitalet (94%) er de hospitaler, der lå højest mens AUH Plastikkirurgi Klinik (74%) og Herlev (80%) lå lavest.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Formålet med kirurgisk excision af hudkræft, er at opnå fravær af behandlingskrævende recidiv. Dette vil i klinisk praksis betyde, at man ønsker at opnå frie resektionsrande efter operation. Manglende frie resektionsrande medfører som udgangspunkt enten re-operation eller tættere kontrolprogram. Indikatoren afspejler, i hvor stor en andel af operationer med excision, patienten er færdigbehandlet efter operation.

Valg af excisionsafstand ved fjernelse af en hudtumor, er en afvejning mellem risiko for at fjerne unødigt meget væv på potentielt kosmetisk betydende områder og risiko for behov for re-excision, dvs. henholdsvis over- og underbehandling. Ved mere komplekse tumorer er der større risiko for ikke at opnå frie resektionsrande. En lavere andel af frie resektionsrande kan således både afspejle en mere kompleks patientpopulation, såvel som lavere behandlingskvalitet grundet fejlskøn, hvorfor indikatoren skal sammenholdes med den enkelte afdelings patientpopulation. Samtidig vil 100% frie resektionsrande formentlig afspejle overbehandling.

Udover at komplekse patientpopulationer kan reducere andelen med frie resektionsrande, så kan andre faktorer også være med til at forklare manglende frie resektionsrande. Et mindre antal excisioner vil således være foretaget i palliativt øjemed, uden ambition om radikalitet. Disse bør kunne erkendes og trækkes fra tallet, hvis de er registreret med tillægskoden ”ZPZA05 proceduresigte palliativ”. I disse situationer kan man også altid overveje, om det er nødvendigt at bruge ressourcer på patologisk undersøgelse af præparaterne – og i givet fald om det er nødvendigt med beskrivelse af resektionsrande. Desuden vil et mindre antal excisioner være foretaget med peroperativ histologisk undersøgelse, hvor der ved undersøgelse af hovedpræparatet ikke er frie resektionsrande i dette, men hvor sammenlagt vurdering af peroperative histologisk undersøgelse og postoperativ histologisk undersøgelse gør, at man konkluderer, at der er frie resektionsrande. Denne gruppe vil forventeligt udgøre en mindre del af populationen.

Procedurer, hvor patologibeskrivelsen finder ”ingen resttumor” er medtaget som frie resektionsrande, for at inkludere re-excisioner hvor primærtumor er fjernet i indledende biopsi, men man har fundet indikation for re-excision mhp. sikre radikalitet. Det kan være curreterede højrisiko-PCC-tumorer, infiltrerende BCC-tumorer etc.

Vurdering af indikator

Det er vigtigt, at alt tumorvæv fjernes ved excisioner, men risikoen for ikke at have fået fjernet alt tumorvæv foreligger, og det er derfor vigtigt at opgøre andelen, der får fjernet alt tumorvæv dvs. andelen af excisioner med frie resektionsrande. Den store variation i andelen af frie resektionsrande på tværs af hospitaler er vigtig at forstå særligt, hvorfor nogle hospitaler ligger langt under 100%. Styregruppen vil tage kontakt til de hospitalsafdelinger, der ligger lavest for at forsøge at finde en forklaring. 

Indikator 4 omhandler kvaliteten i behandlingen, hvor det skal sikres, at andelen med efterfølgende komplikation i form af antibiotikakrævende infektion, er lav.

Indikatoren måler andelen af patienter opereret for hudkræft på en plastikkirurgisk hospitalsafdeling i perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025, som efter operation i perioden postoperativ dag 2-30 har fået udleveret antibiotika med indikation på hudinfektion.

Receptdata er baseret på tal fra Lægemiddelstatistikregistret (LSR). I registret er patienter identificeret, der har fået udleveret antibiotika med indikation på hudinfektion 2-30 dage efter operation af hudkræft på en plastikkirurgisk hospitalsafdeling. Patienter er afgrænset ved behandling med en af nedenstående typer antibiotika og ordineret på baggrund af en af nedenstående indikationer. Patienter indgår ikke i indikatoren, hvis de har fået antibiotika op til operationen eller har fået flere excisioner samme dag eller har fået udleveret antibiotika efter operationen uden der var angivet en indikationskode.

ATC-koder Antibiotika:

• J01CF01 Dicloxacillin

• J01CE02 Phenoxymethylpenicillin

• J01FA06 Roxithromycin

• J01FA10 Azithromycin

• J01FF01 Clindamycin

• J01AA02 Doxycyclin

• J01FA09 Clarithromycin

• J01CF05 Flucloxacillin

• J01MA14 Moxifloxacin

• J01AA07 Tetracyclin

• J01CA01 Ampicillin

• J01FA01 Erythromycin

• J01AA04 Lymecyclin

Indikation koder:

• 0000084 mod infektion

• 0000124 mod svær infektion

• 0000312 mod betændelse

• 0000417 mod hud- og bløddelsinfektion

Indikatorresultater

Blandt 11.548 opererede patienter fik 1.410 udleveret antibiotika med indikation på hudinfektion 2-30 dage efter operationen. Dette svarer til en landsdækkende indikatorandel på 12,5%. Andelen er højest i Region Midtjylland (16,5%) og lavest i Region Hovedstaden (11,4%). Variationen er stor på tværs af hospitaler med den laveste andel på 2,9% til 5,6% på tre privathospitaler (Aleris Hospitaler i Ringsted, Aleris Hospitaler i Søborg, Capio Privathospital i Hellerup og Privathospitalet Mølholm i Vejle) og den højeste andel på AUH Plastikkirurgi Klinik (16,5 %) og Privathospitalet Mølholm i Aarhus (14,6 %).

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Infektion, som kræver antibiotikabehandling, efter excision er en bivirkning, som ikke helt kan undgås. Infektionsraten forventes højere ved mere komplekse indgreb, heriblandt rekonstruktion med transplantat eller lapplastik.

Der ses stor variation på tværs af hospitaler i andelen af patienter, der efter operation for hudkræft får udleveret antibiotika med indikation på hudinfektion. Styregruppen vil undersøge, hvad den store variation kan skyldes og særligt kontakte de hospitaler med en stor andel infektioner for at forstå, hvorfor de ligger så højt.

Typen af antibiotika præparater og indikationer er forholdsvist bredt definerede i indikatoren, så de 12,5% med infektion på landsplan er sandsynligvis en overestimering af andelen, der får infektioner i operationscikatricen. Dels vil nogle inkluderede patienter formentlig få antibiotika af anden årsag, dels gives antibiotika ofte ud fra klinisk skøn, hvor særligt infektionstegnet ”rødme af hud” kan forekomme fx omkring et delhudstranslantat, også uden klinisk betydende infektion.

Andelen med antibiotika udleveret efter behandling på plastikkirurgiske hospitalsafdelinger (12,5%) er langt højere end efter behandling i dermatologisk speciallægepraksis (2,0%). Det kan skyldes en række faktorer, heriblandt højere infektionsrisiko pga. større indgreb (excision af større tumor vs. curretage), større huddefekter (som persisterer længere ved fx hudtransplantation), lavere tærskel for behandling pga. større konsekvens ved infektion (cikatricedehiscens, tabt lap/transplantat, mm).

Som det ses på søjlediagrammet ovenfor, udleveres der en del antibiotika på dag 0 og 1 efter operation. Indikatoren måler dog på antibiotika udleveret fra dag 2 efter operation og fremad, og medtager således ikke patienter, som får ordineret profylaktisk antibiotika i forbindelse med operationen (som ofte udleveres på dag 0 eller 1). På samme måde medregnes det heller ikke, hvis en kirurg udsteder en recept i forbindelse med operation, som kan indløses ved senere infektionstegn. En lav infektionsandel målt på indikatoren, kan derfor både skyldes lav infektionsrate, men kan også skyldes brug af profylaktisk antibiotika/udstedelse af ”sikkerhedsrecepter” eller lignende.

Vurdering af indikator

Indikatoren er vigtig pga. det er vigtigt, at der er lav risiko for komplikationer i forbindelse med operation for hudkræft.

Lægemiddelstatistikregistret vurderes som værende en valid datakilde til at opgøre andelen af patienter, der får ordineret antibiotika mod infektion efter behandling.

Indikator 5 omhandler kvaliteten i behandlingen, hvor det skal sikres, at patienter at patienter ikke har komplikationer, som giver behov for ekstra besøg i forhold til forventet. Indikatoren måler andelen af patienter, hvor der er opnået radikalitet (frie resektionsrande) efter operation, som har flere end 2 besøg indenfor 2 mdr. efter operation.

For at indgå i indikatoren skal patienten med hudkræft være opereret med excision på en plastikkirurgisk hospitalsafdeling i perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025. Patienter, der ikke har frie resektionsrande efter excision, indgår ikke i indikatoren.

Indikatorresultater

Af de i alt 8.926 patienter opereret på en plastikkirurgisk hospitalsafdeling med frie resektionsrande, havde 1.267 flere besøg end forventet. Dette svarer til en landsdækkende indikatorandel på 14%. Der sås store regionale forskelle, med den højeste andel med flere besøg end forventet i Region Hovedstaden (23%) og den laveste i Region Nordjylland (11%). Andelen med flere besøg end forventet varierede meget mellem hospitaler og lå højest på Privathospitalet Mølholm i Vejle (27%), Aleris Hospital i Søborg (24%), Herlev Hospital (23%) og Rigshospitalet (23%).

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Som udgangspunkt forventes en plastikkirurgisk operationspatient at få foretaget excision og efterfølgende suturfjernelse eller udpakning af transplantat. Ved velindhelet cikatrice/lap/transplantat, vil der for flertallets vedkommende ikke være behov for yderligere besøg inden for 2 måneder. Patienter, med 3 besøg eller flere, må i vid udstrækning antages at skyldes ekstra kontroller grundet helingsproblemer, gracile transplantater, manglende transplantatanslag eller lignende. Blandt en mindre andel af de patienter med 3 besøg eller flere, vil der dog være tale om planlagte ekstra besøg, der ikke skyldes komplikationer, heriblandt planlagte flerstadieoperationer med stilkede lapper, dermale substitutter mm.

Det kan ses at, andelen af patienter modtaget på plastikkirurgiske hospitalsafdelinger, der har flere besøg end forventet efter radikalitet er opnået, varierer både på tværs af regioner og hospitaler.

Vurdering af indikator

Indikatoren er vigtig pga. patienter, der opereres på plastikkirurgiske hospitalsafdelinger, bør have en lav risiko for komplikationer. Det er derfor vigtigt at forstå, hvorfor der på nogle hospitalsafdelinger er en stor andel (nogle steder helt op til ca. 25%) med flere besøg end forventet efter operation med frie resektionsrande. Styregruppen vil tage kontakt til de hospitalsafdelinger, der ligger højest for at finde en forklaring på, hvorfor de har så stor andel patienter med flere besøg end forventet efter operation, hvor radikalitet er opnået.

Indikatorresultater

Blandt 28.561 registrerede BCC var 27.614 histologisk verificerede. Dette svarer til en landsdækkende indikatorværdi på 97%, hvilket er over det fastlagte udviklingsmål på minimum 90%. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 96% og 98%, og alle regioner ligger således over udviklingsmålet ligesom de forrige år, på nær Region Nordjylland i perioden 2017/18 til 2019/20.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Tallene viser fortsat på tilfredsstillende vis en uændret verifikation og registrering af histologi af BCC sammenlignet med tidligere år. Variationen mellem regioner er blevet mindre over de seneste år.

Vurdering af indikator

Histologisk verificering af BCC er vigtig i forhold til kvaliteten af behandlingerne, idet behandlingsvalg kan være afhængig af histologisk undertype. Da indikatoren har været opfyldt i flere år, og histologisk verificering således er etableret som rutine i klinikken for hovedparten af karcinomer, kan det overvejes om indikatoren skal skifte fokus til udvalgte undergrupper, hvor praksis antages at variere.

Indikatorresultater

Blandt 1.747 registrerede SCC var 1.740 histologisk verificerede. Dette svarer til en landsdækkende indikatorværdi på 100%, hvilket er over det fastlagte udviklingsniveau på minimum 98%. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 98% og 100%. Alle regioner ligger over udviklingsmålet.

Region Midtjylland har en højere andel af uoplyste (17%).

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Tallene viser på tilfredsstillende vis uændret opfyldelse af indikatoren. Alle tilfælde med manglende opfyldelse er gennemgået i tidligere år, hvor behandlingsvalg og lokalisation tyder på, at andre patienthensyn har gjort sig gældende, således at histologisk verificering har været irrelevant.

Den højere andel af uoplyste i Region Midtjylland kan skyldes mangel på ressourcer bl.a. forlænget ventetid på svar fra patologerne, som medfører, at histologisvaret først udfyldes ved den efterfølgende kontrol.

Vurdering af indikator

Histologisk verificering af SCC er vigtig i forhold differentiering med øvrige tumorer i huden, da der er større risiko for metastasering. Der er ligeledes andre retningslinjer for behandling af SCC sammenlignet med BCC. Indikatoren er vigtig, men da indikatoren i alle årene har ligget tilfredsstillende højt, er der ikke længere et forbedringspotentiale. Det kan således overvejes om indikatoren på sigt skal udgå.

Indikatorresultater

Blandt 595 registrerede keratoakantomer var 592 histologisk verificerede. Dette svarer til en landsdækkende indikator værdi på 100%, hvilket er over det fastlagte udviklingsniveau på minimum 98%. På regionsniveau varierede indikatoren mellem 99% og 100%. Alle regioner ligger over udviklingsmålet.

Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater

Tallene viser på tilfredsstillende vis en uændret verifikation og registrering af histologi af keratoakantomer sammenlignet med foregående år. Figur 6 viser over tid stor ensartethed mellem regionerne af histologisk verificering af keratoakantomer.

Det absolutte antal keratoakantomer er fortsat stigende, ligesom sidste år. Dette forklares formentlig af den ændrede WHO-klassifikation af tumor. Således registreres keratoakantom nu som højtdifferentieret planocellulært karcinom af variant som keratoakantom. Keratoakantomer adskiller sig fra SCC ud fra anamnese og kliniske vurdering, og behandlingsrekommandationerne adskiller sig fortsat fra behandlingen af SCC. Fra årsrapport (2022/23) blev algoritmen ligeledes ændret så klinisk vurdering vægter højere end patologisk svar ved keratoakantomer.

Vurdering af indikator

Indikatoren er vigtig, men da indikatoren i alle årene har ligget tilfredsstillende højt, er der ikke længere et forbedringspotentiale. Det kan således overvejes om indikatoren på sigt skal udgå.